Nævnet stadfæstede i august 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Etiopien. Indrejst i 2015.
”Ansøgeren tilhører Ogaden-klanen, er etnisk somali og er sunni-muslim fra Wardheer, Ogaden, Etiopien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Etiopien frygter, at hun vil blive slået ihjel af sin ægtefælle, idet hun har forladt ham. De blev tvangsgift i 2013. Hun har endvidere som asylmotiv henvist til, at hun frygter, at hendes onkel vil tvinge hende tilbage i ægteskabet med […]. Hun har til støtte herfor oplyst, at hendes onkels søn, […], dræbte ansøgerens ægtefælles ene søn. Ansøgerens onkel indgik i den forbindelse en aftale med [ansøgerens ægtefælle] om, at ansøgerens onkel skulle betale blodpenge i form af 100 kameler, et gevær, og at ansøgeren skulle tvangsgiftes med [ham], som er en ældre mand. Ansøgeren blev i 2013, efter hendes fars forsvinden og uden hendes egen tilstedeværelse, viet med [sin ægtefælle] og skulle derefter bo sammen med ham i Wardheer. Ansøgeren forsøgte at modsætte sig, men hun blev tvunget til at tage ophold hos [sin ægtefælle]. Ali behandlede ansøgeren dårligt, og hun blev slået, såfremt nogle af dyrene manglede, når hun stod for pasningen af disse. Efter to års ophold hos [ægtefællen] lykkedes det ansøgeren at flygte fra bopælen til Addis Ababa med hjælp fra sin veninde, [ægtefælle]. Ved ankomsten til Addis Ababa blev ansøgeren adskilt fra sin veninde. Hun opholdt sig herefter i to måneder hos en agent, der etablerede kontakt til ansøgerens morbror, […], i Kenya. [Hendes morbror] indvilligede i at finansiere ansøgerens udrejse til Europa for 9500 US dollars. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om hendes konflikt fremstår utroværdig og konstrueret til lejligheden. Nævnet har ved denne vurdering navnlig lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om centrale punkter i sit asylmotiv. Ansøgeren har således forklaret divergerende om, hvorvidt hun, da hendes onkel afhentede hende fik at vide, at hun skulle bortgiftes, og om hvorvidt hun var et eller to år hos [sin ægtefælle]. Ansøgeren har således først forklaret, at hun var et år hos [ægtefællen], mens hun senere forklarede, at hun var to år hos [ægtefællen]. Det fremgår af advokatindlægget, at ansøgeren til advokaten har forklaret, at hun opholdt sig to år hos [ægtefællen], mens hun under nævnsmødet forklarede, at hun alene opholdt sig et år hos [ægtefællen]. Ansøgeren har tillige forklaret divergerende om, hvorvidt hun og veninden mødte en mand i Addis Ababa, som ledte dem til en agent, eller om de straks mødte to agenter. Ansøgeren har endvidere forklaret udbyggende om i hvilke situationer, hun blev slået af [sin ægtefælle]. Ansøgeren har således til Udlændingestyrelsen forklaret, at [ægtefællen] slog hende, hvis hun som hyrde mistede et dyr, mens hun under nævnsmødet forklarede, at hun også blev slået, fordi hun ikke ville sove sammen med [ægtefællen], og at dette skete meget ofte. Om sovearrangementet har ansøgeren tidligere forklaret til Udlændingestyrelsen, at [hendes ægtefælle] accepterede, at hun sov udenfor, når bare hun passede dyrene. Ansøgerens forklaring om, at hun altid kunne flygte udenfor, når [han] havde slået hende, således at hun kunne slippe for at sove sammen med ham, forekommer i den forbindelse også utroværdigt. Nævnet kan derfor ikke lægge til grund, at ansøgeren har et modsætningsforhold til [sin ægtefælle] og således heller ikke, at hun har et modsætningsforhold til sin onkel. Endelig finder nævnet, at ansøgerens forklaring om venindens besøg og flugten samt betalingen for denne tillige fremstår usandsynlig. Det forekommer i den forbindelse mindre sandsynligt, at ansøgeren ikke ved noget om veninden og hendes problemer, og det forekommer ligeledes mindre sandsynligt, at ansøgeren og hendes veninde med de samme de ankom til Addis Ababa lod sig adskille for at gå med hver sin fremmede mand. Endelig forekommer ansøgerens forklaring om hendes onkel i Kenya og en tilfældig agents kendskab til ham usandsynlig. Ansøgeren har ikke under nævnsmødet været i stand til at redegøre for divergenserne eller forklare uddybende om sine forhold. Flygtningenævnet kan således ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved sin tilbagevenden til Etiopien vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”Etiopien/2016/41/DH
