Nævnet stadfæstede i juni 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Etiopien. Indrejst i juni 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren tilhører hovedklanen Gabooye og er muslim fra Ogaden, Etiopien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv, men har oplyst, at han uretmæssigt har været beskyldt for at have samarbejdet med den politiske organisation ONLF. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved tilbagevenden til Etiopien frygter at blive dræbt af repræsentanter fra de etiopiske myndigheder, Liyu Police, som tidligere har beskyldt ham for at være medlem af grupperingen Ogaden National Liberation Front (ONLF). Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hans far, som var medlem af ONLF’s væbnede styrker, blev dræbt under kamphandlingerne den 7. februar 2014. Kort efter farens død blev ansøgeren og hans familie angrebet af personer fra nabolaget, tilhørende klanen Isaaq, da de havde fået kendskab til farens aktiviteter for ONLF. Naboerne angreb ansøgeren og hans bror, som begge opholdt sig udenfor familiens hus. Da Liyu Police efterfølgende ankom til stedet, blev ansøgerens bror kørt til hospitalet, hvor han senere døde af sine kvæstelser. Ansøgeren blev også hårdt kvæstet, men blev anholdt og taget med til stationen. Ansøgeren var tilbageholdt i omkring et døgn som mistænkt for at samarbejde med ONLF. I forbindelse med et toiletbesøg lykkedes det ansøgeren at flygte fra fængslet til Sudan. Indledningsvist bemærkes, at Flygtningenævnet ikke – som Udlændingestyrelsen – finder tilstrækkeligt grundlag for på grundlag af sprogtesten at tilsidesætte ansøgerens forklaring om, at han stammer fra Etiopien. Flygtningenævnet finder imidlertid uanset dette ikke, at ansøgerens forklaring om hans asylmotiv kan lægges til grund, idet hans forklaring har været upræcis, afglidende og divergerende på væsentlige punkter. Ansøgeren har således forklaret divergerende om, hvorvidt både han og broren nåede ind i huset efter angrebet, og om det var ansøgeren eller moren, der låste døren. Han har ligeledes forklaret divergerende og afglidende på spørgsmålet om indholdet af de papirer, der var fremme i fængslet, samt om hvorvidt han fik dem udleveret eller kun fik oplyst indholdet. Vedrørende forløbet efter flugten har han forklaret divergerende om antallet og indholdet af de telefonsamtaler, han havde med moren, mens han var i Sudan, og om hvem der fik overladt penge til turen, ham eller en agent. Hertil kommer, at hans forklaring om selve flugten fra fængslet, herunder at han trods det åbne sår i låret kravlede op på et tag i omkring to meters højde og med det som afsæt hoppede over en noget højere mur ovenpå hvilken der var pigtråd, hvorefter han landede på knæene nede på jorden, slet ikke fremstår overbevisende. Samlet set har ansøgeren derfor ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Etiopien vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Etiopien2016/36/DH
