Nævnet stadfæstede i juni 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Etiopien. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk somali og muslim af trosretning fra […], Dubwayne, Etiopien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Etiopien frygter de etiopiske myndigheder på grund af sin svogers tilknytning til Ogaden National Liberation Front. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at hendes ægtefælles broder var medlem af ONLF. Omkring tre år før ansøgerens udrejse af Etiopien, blev hendes ægtefælle opsøgt at politiet, hvorefter han forsvandt. Ansøgeren har videre oplyst, at hun, omkring et år før sin udrejse, blev opsøgt af fem politimænd. Politimændene spurgte til, hvor hendes ægtefælle befandt sig. Idet ansøgeren ikke var i stand til at svare på dette, blev hun udsat for et voldeligt og seksuelt overgreb. Endvidere har ansøgeren oplyst, at hun omkring to måneder senere igen blev opsøgt af politiet, som igen spurgte til hendes ægtefælle. Hun blev igen udsat for et seksuelt overgreb. Omkring 10 dage senere ransagede politiet hendes hus. Efter episoden udrejste ansøgeren til Kenya. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Ansøgeren har forklaret divergerende om en række centrale punkter i sit asylmotiv. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren forklaret, at hendes ægtefælle blev opsøgt på bopælen og fik en frist på 3 måneder til at finde sin bror. Til asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at hun ikke ved, hvor ægtefællen befandt sig, da han blev opsøgt af myndighederne, og at hun ikke er klar over, om han fik en frist til at finde sin bror. Under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at hun ikke var hjemme, da ægtefællen blev opsøgt, og at han fik en frist på 3 måneder til at finde sin bror. Ansøgeren har videre forklaret divergerende om, hvor mange gange, hun blev opsøgt af myndighederne, hvornår, og hvad hun blev udsat for. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren forklaret, at hun blev opsøgt fire gange, første gang blev hun slået, anden gang blev hun slået og voldtaget, tredje gang blev huset ransaget, og fjerde gang blev hun voldtaget. Til asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at hun blev opsøgt tre gange, første gang blev hun slået og voldtaget, anden gang blev hun voldtaget men ikke slået, og tredje gang blev huset ransaget. Under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at hun blev opsøgt tre gange, såvel første som anden gang blev hun både slået og voldtaget, og tredje gang blev huset ransaget. Endelig bemærkes, at ansøgerens forklaring ikke tidsmæssigt hænger sammen med, at hendes ægtefælle ifølge forklaringen til asylsamtalen [i sommeren]2015 angiveligt forsvandt for ca. tre år siden. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Etiopien vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Nævnet har på denne baggrund ikke fundet anledning til at udsætte sagen på en torturundersøgelse.”Etiopien/2016/31/LMNR
