Nævnet stadfæstede i januar 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et barn fra Etiopien. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk somali og muslim af trosretning fra Ogaden i Etiopien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Etiopien frygter, at hun vil blive slået ihjel af enten sin fætter eller grupperingen Liyu Police, fordi hun nægtede at gifte sig med sin fætter, som er [medlem af] Liyu Police. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at hendes fætter i to år chikanerede hendes broder, hvorefter fætteren forsøgte at rekruttere broderen til Liyu Police, hvilket broderen nægtede. Herefter beskyldte fætteren broderen for at være en del af Ogaden National Liberation Front (ONLF). I [begyndelsen af] 2013 blev ansøgerens broder slået ihjel af fætteren og andre medlemmer af Liyu Police. Dernæst opsøgte fætteren ansøgerens bopæl, hvor han gentagne gange forsøgte at overtale hendes fader til, at hun skulle giftes med ham. I denne periode opholdt ansøgeren sig skiftevis hos sin moster, mosterens veninde og mosterens søn i henholdsvis […], […] og […] for at undgå at møde fætteren. En gang imellem kom hun dog hjem til sin landsby, hvor hun mødte sin fætter, der truede hende. Et år efter broderens død blev hendes fader slået ihjel af medlemmer af Liyu Police, fordi de mistænkte ham for ikke at angive de ONFL-medlemmer, som befandt sig i landsbyens område, til dem. I [begyndelsen af] 2014 udrejste ansøgeren af Etiopien med hjælp fra sin moster og den agent, som havde hjulpet hende med at indgive en ansøgning om et visum til Danmark, hvilken ansøgning hun dog fik afslag på. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Forklaringen fremstår utroværdig og konstrueret til lejligheden. Ansøgerens forklaring om episoden, hvor hendes broder blev skudt, og hun straks efter kom til stede på gerningsstedet, fremstår overfladisk og uden detaljer og forekommer ikke selvoplevet. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende herom, idet hun på nævnsmødet har forklaret, at fætteren og medgerningsmændene stadig var til stede, da hun nåede frem, mens hendes forklaring både til motivsamtalen og asylsamtalen må forstås således, at de havde forladt stedet, da hun kom til stede. Heller ikke ansøgerens forklaring om faderens død fremstår selvoplevet. Om begge episoder gælder, at ansøgeren på nærmere spørgsmål herom har svaret usikkert og afglidende. Flygtningenævnet har endvidere ved vurderingen af ansøgerens generelle troværdighed lagt vægt på omstændighederne i forbindelse med ansøgerens visumansøgning i [sommeren] 2013. Ansøgeren har under begge samtaler med Udlændingestyrelsen forklaret, at hun blot afleverede nogle dokumenter som en agent havde udfyldt, mens hun på nævnsmødet efter gentagne spørgsmål herom har forklaret, at hun deltog i et interview, hvor hun besvarede de stillede spørgsmål ud fra en på forhånd tillært, urigtig historie om sine forhold og baggrunden for visumansøgningen. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at ansøgerens forklaring om, at hun først [i begyndelsen af] 2015 efter en længere årrække uden kontakt fandt ud af, at hendes mand bor i Danmark, og kom i forbindelse med ham, tillige fremstår utroværdig. Sammenfattende finder Flygtningenævnet efter en samlet og konkret vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Etiopien vil være i en konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at hun vil være i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” etiopien/2016/3/chk
