Nævnet stadfæstede i maj 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt to børn fra Etiopien. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren, der er kristen ortodoks, er født i 1985. Hun har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun er eritreisk statsborger og frygter overgreb fra de eritreiske myndigheder, som hun frygter, vil mistænke hende for at være spion og tvinge hende til at udføre nationaltjeneste på ubestemt tid. Hun frygter tillige de etiopiske myndigheder som følge af sine eritreiske rødder, idet de etiopiske myndigheder ikke bryder sig om personer med eritreisk baggrund. Til støtte for, at hun er eritreisk statsborger, har ansøgeren oplyst, at hun er født i […], Zoba Dobub, i Eritrea. Begge hendes forældre er fra Eritrea. Hendes mor arbejdede i Ager Salam i det sydlige Etiopien. Da ansøgeren var spæd, døde hendes forældre, og hun blev afleveret på et børnehjem i Ager Salam, som var drevet af kirken. Ansøgeren har ikke, siden hun kom til Ager Salam, været i Eritrea, hvor hun heller ikke kender nogen. Kirken overdrog hende til en lokal kvinde, […], som blev hendes adoptivmor. [Kvinden] fortalte først på sit dødsleje ansøgeren, at hun ikke var hendes biologiske mor, samt at hendes biologiske forældre var fra Eritrea. På et tidspunkt havde [kvinden] rettet henvendelse på det lokale kommunekontor, hvor hun oplyste, at ansøgeren var fra Eritrea, og bad om, at der blev udstedt identitetspapirer til ansøgeren. Kommunen meddelte, at når ansøgeren var fra Eritrea, kunne hun ikke få etiopiske identitetspapirer. Umiddelbart inden [kvindens] død fik ansøgeren sin dåbsattest, hvoraf det fremgik, at hun var født i [en by i Eritrea]. Navnene på hendes biologiske forældre fremgik også af dåbsattesten. Begge navne er typisk eritreiske. For 10-15 år siden blev ansøgeren i Ager Salam tre gange på en dag udsat for seksuelt overgreb af den samme mand. Efter overgrebet forlod hun området, og hun har ikke siden talt med den pågældende mand. Hun boede derefter blandt andet syv-otte år i Awasa. Primo 2012 forlod hun Etiopien. På vej til Europa mistede hun sin dåbsattest. Fem dage inden det første møde i Flygtningenævnet, det vil sige medio november 2015, modtog ansøgeren via en kvinde i Awasa en ny dåbsattest med samme indhold, som den hun havde mistet. Kvinden havde skaffet dåbsattesten gennem kirken. I overensstemmelse med ansøgerens forklaring lægges det til grund, at ansøgeren i praksis har boet hele sit liv i Etiopien, hvor hun under opvæksten boede hos sin etiopiske adoptivmor, samt at hun derefter opholdt sig forskellige steder i Etiopien, indtil hun forlod landet i 2012. Efter en vurdering af ansøgerens forklaring og baggrundsoplysningerne om Etiopien lægger nævnet til grund, at ansøgeren i hele perioden har opholdt sig legalt i Etiopien, og at ingen i dette land på noget tidspunkt har stillet spørgsmål herved. Efter en samlet vurdering finder nævnet, at ansøgeren må betragtes som etiopisk statsborger, og nævnet antager, at ansøgeren vil kunne indrejse i dette land. Den omstændighed, at ansøgeren samt hendes forældre muligvis er født i Eritrea på et tidspunkt, hvor Eritrea var en provins i Etiopien, og derefter har opholdt sig kort tid i Eritrea-provinsen, inden de kom til det sydlige Etiopien, kan efter nævnets opfattelse ikke føre til et andet resultat. Nævnet henser herved navnlig til, at det må antages, at ansøgerens ophold i Etiopien via den katolske kirke og ansøgerens adoptivmor, har været fuldt legalt, samt at ansøgerens forældre må antages at være afgået ved døden, mens ansøgeren var spæd. Ansøgeren har ikke oplyst om konflikter med myndigheder eller grupper i Etiopien. Herefter, og da den kriminalitet, som er begået mod hende for 10-15 år siden, må anses for en enkeltstående og overstået begivenhed, har ansøgeren ikke sandsynliggjort en velbegrundet frygt for, at hun ved en tilbagevenden til Etiopien vil være i konkret individuel risiko for at blive udsat for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i reel risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Etiopien/2016/29/IBL