Nævnet stadfæstede i maj 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et barn fra Etiopien. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk oromo og kristen ortodoks af trosretning fra Etiopien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Etiopien frygter at blive slået ihjel af de etiopiske myndigheder, fordi hun er etnisk oromo. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at hendes forældre blev anholdt og fængslet af de etiopiske myndigheder for omkring fem år siden. Dagen efter forældrenes anholdelse kom der nogle betjente fra den etiopiske sikkerhedstjeneste til ansøgerens bopæl, og ansøgerens søster blev i den forbindelse udsat for et seksuelt overgreb. Herefter blev ansøgeren og hendes søster anholdt og taget med til den nærliggende politistation. Det lykkedes ansøgeren at flygte, hvorefter hun tog ophold hos nogle ukendte mennesker i to dage. Herefter tog ansøgeren ophold hos en af sin faders bekendte i et år, før hun rejste ud af Etiopien til Libyen, hvor hun arbejdede i fire år. Flygtningenævnet finder ikke at kunne lægge ansøgerens forklaring til grund, da denne ikke fremstår troværdig. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren har forklaret upræcist, divergerende og udbyggende om en lang række forhold vedrørende asylmotivet uden, at dette efter Flygtningenævnets vurdering kan skyldes tolkeproblemer. Ansøgeren har således til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at hendes familie er blevet chikaneret af de etiopiske myndigheder i de seneste 15 år, at der for omkring otte år siden kom nogle politibetjente om natten og slog og bankede ansøgerens forældre, stak instrumenter ind i faderens øje og tog forældrene med og fængslede dem. Dagen efter kom de tilbage, og hendes søster blev udsat for gruppevoldtægt. Ansøgeren blev truet til at blive i hytten, idet en betjent ville voldtage hende, men hun slap væk ved at springe ud af hyttens vindue og gemte sig de næste fire år hos en nabo i byen. Ansøgeren oplyste, at hendes moder er blevet løsladt for et år siden. Ansøgeren oplyste ikke noget om, at hendes fader skulle have været politisk aktiv. I asylsamtalen fra [efteråret] 2015 oplyste ansøgeren om episoden, hvor forældrene blev anholdt, at hun var omkring 13 år gammel, at forældrene blev slået med elektriske ledninger, og hendes fader tillige med håndjern, og at faderen blev anholdt, fordi han blev beskyldt for at være medlem af OLF. Episoden, hvor faderen blev slået i øjnene fandt sted, da familien boede i Addis Abeba, og hun var et lille barn. Ansøgeren oplyste videre, at hun efter voldtægten af søsteren blev taget med på politistationen, hvor hun efter to timer stak af ved at gå ud af en åben dør. Hun oplyste ikke, at hun blev truet med voldtægt. Hun opholdt sig to dage hos en nabo og derefter hos en anden nabo i et år. Ansøgeren har videre forklaret divergerende om, hvorvidt hun i tiden mellem forældrenes anholdelse og voldtægten af søsteren og nedbrændingen af familiens hus var i kontakt med myndighederne. Ansøgeren forklarede endvidere upræcist om, hvorvidt faderen var medlem af eller blev beskyldt for at være medlem af OLF, som hun ikke ved, hvad står for. Under gensamtalen fra [senere i efteråret] 2015 forklarede ansøgeren, at hun tror, at episoden med anholdelsen af forældrene fandt sted for fem år siden, da hun var omkring 16 år, at mændene fra sikkerhedspolitiet slog hendes fader med nogle metaltråde og hendes moder med en træstok og ikke andet. Ansøgeren forklarede endvidere, at faderen havde været med i OLF, men at hun ikke ved, hvad han lavede for bevægelsen. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvorvidt hun så familiens hus brænde, om sin viden om familiens forhold og om finansieringen af sin flugt. Da ansøgeren heller ikke for Flygtningenævnet har været i stand til at underbygge det påberåbte asylmotiv finder nævnet efter en samlet og konkret vurdering, at ansøgerens forklaring må anses for konstrueret til lejligheden, og at ansøgeren dermed ikke har sandsynliggjort sit asylmotiv. Nævnet finder det også påfaldende, at ansøgeren ikke har gjort noget for at få oplysninger om sin familie. Nævnet finder således ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Etiopien vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Etiopien/2016/28/SLN
