Nævnet stadfæstede i maj 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Etiopien. Indrejst i december 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er statsborger i Etiopien og muslim af trosretning fra Etiopien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren anført, at hun ved en tilbagevenden til Etiopien frygter at blive overfaldet af medlemmer fra sin halvsøster, [A], klan, idet de er af den overbevisning, at ansøgeren er ansvarlig for, at hendes halvsøster er fængslet i Somalia. Ansøgeren har som asylmotiv ligeledes henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Etiopien frygter at blive udsat for overgreb af repræsentanter fra de etiopiske myndigheder, idet ansøgeren har været anklaget for at støtte oprørsgruppen ONLF. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at ansøgeren er opvokset i byen […] hos sin plejemoder, [B], idet hendes moder døde, da hun var to år gammel. Ingen kendte identiteten på ansøgerens fader. Ansøgerens halvsøster, [A], som ansøgerens moder havde fra et ægteskab, hun indgik efter at have fået ansøgeren, boede også sammen med […]. Omkring 2009 traf ansøgeren sin nuværende ægtefælle, Mohamed […]. Mohamed var somalisk statsborger og boede i den somaliske by, Galcayo, men var på besøg ved sin morbroder og dennes familie, som boede ved siden af ansøgeren. Ansøgeren og Mohamed indledte et forhold i skjul. En uge efter deres første møde rejste de til landsbyen […], hvor de blev gift uden deres familiers viden. Mohamed ønskede ikke at fortælle sin familie om ægteskabet, idet hun frygtede, at de ville modsætte sig det, idet ansøgeren var forældreløs. Ansøgeren og Mohamed boede i […] i to måneder, hvorefter de flyttede til den somaliske by […], syd for Galcayo. Her boede de i omkring tre år, uden at have kontakt til deres familier. En dag blev ansøgerens ægtefælle overfaldet af sine fætre. Ansøgeren gemte sig hos nogle naboer, men fik efterfølgende at vide, at hendes ægtefælle havde flygtet. Ansøgeren har ikke siden hverken set eller hørt nyt fra hendes ægtefælle, Mohamed. Ansøgeren blev boende i […] med sine tre børn. Omkring et år efter ansøgerens ægtefælle var forsvundet blev ansøgeren overfaldet af sin ægtefælles to halvsøstre og deres veninde, således at ansøgeren besvimede. Tre dage efter overfaldet vågnede ansøgeren op på et hospital i Galcayo. Til stede var ansøgerens nabo, […], som fortalte, at ansøgerens halvsøster, [A], havde fået kendskab til, at ansøgeren var blevet angrebet ansøgerens ægtefælles halvsøster, hvilket havde ført til, at [A] var rejst fra Etiopien til Galcayo, og havde dræbt den ene af ansøgerens ægtefælles halvsøstre, […].[A] var efterfølgende blevet arresteret og fængslet. […] fortalte også ansøgeren, at hendes tre børn var blevet kidnappet under angrebet. Da ansøgeren blev udskrevet fra hospitalet, stod ansøgeren på gaden og ventede på nogle bekendte. En kvinde, som ansøgeren identificerede som sin ægtefælles halvsøstres veninde, nærmerede sig ansøgeren, og forsøgte at slå ansøgeren i hovedet med en genstand. Overfaldet blev afværget af en forbipasserende mand. Umiddelbart herefter kom [B’s] broder, [C], kørende, og bragte ansøgeren hjem til nogen af sine slægtninge. Samme dag kørte [C] ansøgeren til […], Etiopien, hvorfra ansøgeren skulle gå hjem til [B]. Undervejs blev ansøgeren antastet af sin halvsøsters halvbror, [D], og hendes fætter. [D] stak ansøgeren i brystet med en kniv, og forlod herefter ansøgeren. Ansøgeren gik straks til den nærmeste politistation, hvor ansøgeren fik at vide, at de to overfaldsmænd netop havde været på stationen, og havde anmeldt ansøgeren for at have tilknytning til oprørsgruppen ONLF. Ansøgeren blev arresteret på stedet og var fængslet i et år og otte måneder. Det lykkedes herefter ansøgeren at flygte og udrejse af landet. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Ansøgeren har afgivet divergerende forklaringer omkring en række forhold, herunder om hvor længe hun og hendes mand havde kendt hinanden, inden de blev gift, og om hvorvidt hun var indlagt på hospitalet efter et knivstik, inden hun blev fængslet. Endelig har ansøgeren, der tidligere har forklaret, at hun i sit hjem blev overfaldet af 3 kvinder, under nævnsmødet forklaret, at hun blev overfaldet af 2 eller 3 kvinder, og at der også deltog en mand. Flygtningenævnet finder det usandsynligt, at ansøgerens søster, der på daværende tidspunkt ikke vidste, hvor ansøgeren opholdt sig, indenfor 3 dage kunne blive underrettet om overfaldet på ansøgeren og om ansøgerens opholdssted og kunne tage fra sin hjemby i Etiopien til Galcayo i Somalia, en rejse, der ifølge ansøgerens forklaring tog ca. 1½ døgn. Indenfor samme tidsfrist skulle ansøgerens søster videre kunne nå at finde frem til ansøgerens mands familie, uden at hun i øvrigt vidste, hvem ansøgerens mand var, slå ansøgerens mands søster, så denne 3 dage senere døde, og herefter blive anholdt og fængslet. Endelig har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret afglidende og i generelle vendinger om sit fængselsophold. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Etiopien vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Etiopien/2016/26 / KIB
