Nævnet stadfæstede i april 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Etiopien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk somali, tilhører klanen Gobooye (Midgan) og er muslim fra [en mindre landsby] i Ogaden-regionen, Etiopien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Etiopien frygter at blive slået ihjel af sin eller sin ægtefælles familie, da de er imod ægteskabet. Til støtte herfor har ansøgeren forklaret, at hun mødte sin ægtefælle, […], da hun var omkring 16 år. Seks måneder efter hun mødte [ægtefællen], døde hendes søster. Søsterens enkemand ville derfor giftes med ansøgeren, hvilket hendes fader indvilligede i. Tre dage efter mødtes ansøgeren med [ægtefællen] og fortalte ham, hvad der var sket, og de aftalte, at de næste dag skulle tage til [en anden by] og blive gift. Dagen efter tog ansøgeren og [ægtefællen] hen til [ægtefællens] fætter og fætterens ægtefælle i [en anden by]. [Ægtefællen] fortalte fætteren og hans ægtefælle, hvem ansøgeren var, herunder hvilken klan hun tilhørte, hvorfor fætteren og hans ægtefælle blev meget vrede og tilkaldte nabofolkene. Herefter blev ansøgeren udsat for fysiske overgreb og ført til et fængsel, medens [ægtefællen] blev bundet til et træ. Efter ansøgeren havde været fængslet i 24 dage, blev hun ført ud i skoven og udsat for seksuelle overgreb af en fængselsvagt. Vagten efterlod ansøgeren i skoven efter overgrebene. Med hjælp fra en ukendt nomadefamilie ringede ansøgeren til [ægtefællen], som efterfølgende kom hen til den landsby, hvor ansøgeren opholdt sig. [Ægtefællen] fortalte hende, at hans familie havde slået hendes fader ihjel og såret hendes broder. [Ægtefællen] og ansøgeren rejste derefter videre til Addis Abeba, hvor de blev viet. De opholdt sig i Addis Abeba i en måned, hvorefter ansøgeren udrejste med hjælp fra en agent. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Ansøgeren har forklaret divergerende og afglidende om en række centrale dele af sit asylmotiv, blandt andet om, hvor lang tid, der gik fra søsterens død, til enkemanden fremsatte krav om at indgå ægteskab med ansøgeren, og om hvor lang tid der skulle bruges til at ”gøre ansøgeren klar” til ægteskabet. Ansøgeren har videre forklaret divergerende om, hvorvidt hun og [ægtefællen] overnattede i [den anden by] eller ej. Endelig har ansøgeren forklaret divergerende og afglidende om, hvad hun og [ægtefællen] havde planlagt, da de stak af til [den anden by]. Ansøgeren har til samtalen med Udlændingestyrelsen [primo] 2016 forklaret, at meningen var, at de efter ægteskabets indgåelse skulle vende tilbage til deres egen landsby, fordi [ægtefællen] havde dyr der. Under samtalen i Nævnet har ansøgeren dels forklaret, at hun ikke husker planerne, dels at det var [ægtefællen], der bestemte, og at [ægtefællen] havde sagt, at de skulle bo et sted, hvor de kunne være i fred. Ansøgerens forklaring om ægteskabet med [ægtefællen], hendes overvejelser eller mangel på samme om mulige klankonflikter i den anledning og forklaringen om, at hun blev fængslet i anledning af forbindelsen med [ægtefællen], fremstår usandsynlig og konstrueret til lejligheden. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Etiopien vil være i risiko for overgreb eller forfølgelse, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Etiopien/2016/19COL
