Nævnet stadfæstede i februar 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Etiopien. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk oromo og kristen ortodoks af trosretning fra Etiopien. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Etiopien frygter at blive slået ihjel eller fængslet af de etiopiske myndigheder, fordi han har været sekretær for en støttegruppe til partiet Oromo Liberation Front (OLF), og fordi han er flygtet fra et fængselsophold. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han siden 2001 efter etiopisk tidsregning og frem til sin udrejse af Etiopien arbejdede som frivillig sekretær for en støttegruppe til partiet OLF. Hans arbejdsopgaver var blandt andet at indsamle og registrere indkomne betalinger af medlemskontingenter. [I] 2006 efter etiopisk tidsregning blev han i forbindelse med en ulovlig demonstration anholdt af de etiopiske myndigheder. Han var fængslet i tre dage, hvorefter det lykkedes ham at flygte. Dernæst tog han hjem til sin bopæl og hentede 1000 dollars. Han rejste herefter til byen Sanbitu og derfra videre til nogle andre mindre byer. [Omkring en måned senere] indrejste han i Sudan. [Kort tid inden] ransagede politiet ansøgerens bopæl. De fandt flere dokumenter, hvoraf det fremgik, at ansøgeren havde arbejdet for OLF. Dernæst blev hans moder og brødre anholdt. De blev efterfølgende løsladt mod en garantistillelse, men må ikke forlade området. Flygtningenævnets flertal kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flertallet har herved lagt vægt på, at ansøgeren på flere centrale punkter har forklaret divergerende og udbyggende, ligesom forklaringen fremstår konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har således under mødet i nævnet forklaret, at han og de øvrige indsatte blev afhørt under fængselsopholdet, mens han ikke har forklaret herom under samtalerne i Udlændingestyrelsen. Under samtalen med Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2015 har han derimod forklaret, at der ikke var nogen kommunikation mellem ansøgeren og de andre indsatte eller med fængselsvagterne. Ansøgeren har videre forklaret divergerende om, hvorvidt han blev slået under fængselsopholdet. Under samtalen med udlændingestyrelsen [i efteråret] 2015 har han forklaret, at han blev slået med stænger i forbindelse med anholdelsen, mens han for nævnet først forklarede, at han også blev slået under fængselsopholdet, men senere under mødet rettede dette til, at han blev slået ved anholdelsen og under transporten til fængslet. Ansøgeren har desuden forklaret udbyggende om følgerne af, at han blev slået. Flygtningenævnets flertal har endvidere lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om flugten fra fængslet forekommer usandsynlig, ligesom han har forklaret divergerende om, hvordan flugten kunne lade sig gøre. Videre har Flygtningenævnets flertal lagt vægt på, at ansøgeren først har omtalt og fremlagt en arrestordre efter, at han blev meddelt afslag på asyl. Flertallet anser det derfor ikke for afgørende for vurderingen af ansøgerens troværdighed, at arrestordren ikke har kunnet ægthedsvurderet. Endelig finder nævnet ikke, at de aktuelle baggrundsoplysninger indeholder oplysninger, der giver holdepunkter for at antage, at forholdene for etnisk oromoere i sig selv er af en sådan karakter, at ansøgeren af den grund opfylder betingelserne for at få meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Etiopien/2016/10/CEB
