Nævnet stadfæstede i juli 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Etiopien. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er etnisk daruud og muslim af trosretning fra […] i Etiopien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Etiopien frygter, at blive slået ihjel af medlemmer fra klanen […], da hans broder, [A], har slået et medlem af klanen ihjel. Ansøgeren frygter endvidere at blive forfulgt af de etiopiske myndigheder, som mistænker ansøgeren og hans familie for at have forbindelse til og sympatisere med ONLF. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering, at ansøgerens forklaring om asylmotivet ikke kan lægges til grund. Forklaringen fremstår utroværdig og konstrueret til lejligheden. For så vidt angår den del af asylmotivet, der vedrører klan-konflikten lægger Flygtningenævnet vægt på, at forklaringen indeholder divergerende oplysninger på helt centrale punkter. Der henvises blandt andet til, at ansøgeren under oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2014 har forklaret, at [B] blev dræbt med et skud fra et gevær, som [A], havde fået fra nogle slægtninge, som boede i nærheden af ansøgerens hjem. Under asylsamtalerne [i vinteren] 2015 og [i foråret] 2015 har ansøgeren derimod oplyst, at en nabo har lånt geværet til [A]. Ansøgeren har hertil for nævnet forklaret, at udtrykket slægtninge dækker over personer, der tilhører samme subklan som ansøgeren og hans familie. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om det sted, drabet på [B] blev begået. Under oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren oplyst, at drabet blev begået i en gyde i landsbyen, og ansøgeren har under asylsamtalen [i foråret] 2015 forklaret, at drabet skete på en offentlig plads. For Flygtningenævnet har ansøgeren på ny forklaret, at drabet fandt sted i en gyde, der er en snæver vej med huse på begge sider. Ansøgerens forklaring om mæglingen mellem ansøgerens familie og [B’s] familie indeholder også divergerende oplysninger, idet ansøgeren under oplysnings- og motivsamtalen har forklaret, at mæglingen fandt sted i et hus, der lå et hus væk fra ansøgerens families hjem. Han har derimod under asylsamtalen [i foråret] 2015 og for nævnet forklaret, at mæglingen blev gennemført i den afdøde [B’s] landsby, og at de ti ældre mænd, der mæglede, kom tilbage efter fire dage. Flygtningenævnet finder i øvrigt ikke, at klankonflikten har en sådan intensitet, der kan betegnes som asylbegrundende. Der henvises til, at ansøgeren og hans familie opholdt sig i deres landsby i cirka syv måneder efter [A’s] drab på [B] uden problemer med [B’s] familie, selv om ansøgeren for Flygtningenævnet har forklaret, at [B’s] familie sagtens kunne have opsøgt ansøgeren og hans familie i deres landsby og have slået dem ihjel. For så vidt angår den del af asylmotivet, der vedrører ansøgerens frygt for de etiopiske myndigheder, lægger Flygtningenævnet blandt andet vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om skyderiet, der fandt sted ved familiens café. Under oplysnings- og motivsamtalen har han forklaret, at han så mændene fra militæret skyde mod familiens café, mens han under asylsamtalen [i vinteren] 2015 har forklaret, at han hørte skyderiet. Under asylsamtalen [i foråret] 2015 har ansøgeren forklaret, at der var cirka syv soldater, som gik rundt udenfor caféen. De skød ikke, men ansøgeren kunne høre, at der blev affyret skud i caféen. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret upræcist og afglidende på flere spørgsmål om skyderiet. Flygtningenævnet lægger endvidere vægt på, at ansøgeren under asylsamtalen [i foråret] 2015 har forklaret, at han og hans familie ikke tog henvendelsen fra myndighederne vedrørende [A] videre alvorlig. De var mere bekymrede over konflikten med [B’s] familie, og de diskuterede heller ikke, hvorvidt de måtte tage nogle forhåndsregler, hvis resultatet af myndighedernes undersøgelser blev, at [A] var ONLF-medlem. Familien ville flytte, hvis myndighederne på ny opsøgte dem. Ansøgeren har for Flygtningenævnet divergerende og udbyggende forklaret, at ansøgerens far sagde, at de skulle væk fra landsbyen hurtigst muligt, efter at myndighederne havde henvendt sig, og at de gik i gang med at pakke. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Etiopien vil være i en konkret og individuel risiko for forfølgelse, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han i øvrigt risikerer overgreb eller umenneskelig behandling, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Etiopien/2015/3
