Nævnet stadfæstede i februar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelige statsborger fra Etiopien. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk somali og sunnimuslim af trosretning fra Mukadhaba, Etiopien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Etiopien frygter at blive voldtaget, fængslet eller slået ihjel af Liyuu Police, idet de har truet ansøgeren og hendes familie. Til støtte for asylmotivet har ansøgeren forklaret, at hun måtte stoppe sit arbejde på et sundhedscenter, fordi Liyuu Police beskyldte hende for at have hjulpet oprørsgruppen ONLF. Omkring en måned efter beskyldte Liyuu Police ansøgeren og hendes familie for at støtte og betjene ONLF på deres familiens café. Da der opstod konflikter mellem Liyuu Police og ONLF blev ansøgerens far slået ihjel af Liyuu Police. I samme forbindelse blev ansøgeren fængslet. Det lykkedes ansøgeren at flygte fra fængslet med hjælp fra hendes mors familie. Ansøgeren tog efterfølgende til Mogadishu, hvorfra hun med et falsk pas udrejste til Iran. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren på centrale punkter har givet divergerende oplysninger. Ansøgeren har i asylskemaet udfyldt [i sommeren] 2016 givet en forholdsvis detaljeret beskrivelse af sit asylmotiv. Hun har blandt andet oplyst, at familien blev beskyldt for at støtte ONLF. Til sidst slog Lyiuu Police hendes far ihjel og nedrev deres hus foran dem. Senere blev hun anholdt og anbragt i et telt i flere dage. Det lykkedes hende at flygte derfra, og hun rejste i 4 dage med en nomadefamilie til Moghadishu. Under oplysnings- og motivsamtalen og under asylsamtalen har hun forklaret, at Lyiuu Police kom ind i byen og tog nogle kvinder med sig, herunder ansøgeren. Hun har ikke under oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at familiens hus blev nedrevet, og under asylsamtalen har hun først forklaret om dette, da hun blev foreholdt sine oplysninger i asylskemaet. Under samtalerne ved Udlændingestyrelsen har ansøgeren endvidere forklaret, at hun var anbragt i et fængsel i en måned, før en af hendes mors slægtninge hjalp hende med at flygte. Denne slægtning førte hende til en skov, hvor hun blev mødt af en anden mand, der kørte hende i 2 dage til Moghadishu. Under asylsamtalen har hun yderligere forklaret, at der i fængselscellen alene var en madras, og at der ikke var vinduer. Under mødet i Flygtningenævnet har hun forklaret divergerende herom, idet hun har forklaret, at der var en seng med en madras, og at der var et vindue i cellen. Ansøgerens forklaring om, at hun ikke skrev ret meget i asylskemaet, fordi hun havde svært ved at holde fokus, og fordi hun alligevel ikke skulle blive i Danmark, kan ikke anses som en plausibel forklaring på de markante divergenser. Flygtningenævnet afviser ikke, at der har været uroligheder i ansøgerens hjemby, men ansøgeren har ikke sandsynliggjort, at hun konkret har været udsat for asylbegrundende forfølgelse eller behandling. Endvidere bemærker Flygtningenævnet, at det af de seneste baggrundsoplysninger om Etiopien, herunder Landinfo, Etiopia: ONLF og reaksjoner fra myndighederne, udgivet 7. december 2018, fremgår, at ONLF medlemmer og personer som mistænkes for ONLF-tilknytning ikke længere udsættes for reaktioner fra de etiopiske myndigheder, hverken i Addis Abeba eller i Somali regionen. På denne baggrund har ansøgeren ikke sandsynliggjort, at hun ved tilbagevenden til Etiopien risikerer at blive udsat for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller behandling omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Etiop/2019/18/TBP
