Nævnet stadfæstede i januar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Etiopien. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tigrinya og ortodoks kristen af religiøs overbevisning. Han oplyser at være fra Assab, Eritrea. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Eritrea frygter at blive tvunget til at aftjene militærtjeneste uden tidsbegrænsning. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til, at han ved en tilbagevenden til Etiopien frygter to mænd, som overgreb ansøgerens søster i 2015. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han flygtede til Etiopien i 1992 med sin far og søster. Ansøgerens far forsvandt i 1999, hvorefter de to søskende flyttede ind hos farens husholderske [A]. I 2005 blev ansøgerens søster udsat for seksuelt overgreb af [B] og [C]. Ansøgeren, som efter episoden var blevet truet til at holde tæt herom af [A], flyttede efterfølgende og begyndte at arbejde i en frisørsalon. I foråret 2015 begyndte [C] og [B] at opsøge ansøgeren på hans arbejde omkring hver anden uge, idet de sendte folk ind med trusler om at slå ham ihjel, hvis han gik til politiet og anmeldte overgrebet på hans søster. Ansøgeren blev ligeledes forsøgt truet til at melde sig til politiet som eritreisk statsborger. Truslerne fortsatte frem til slutningen af 2008, hvor ansøgeren udrejste af Etiopien. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren er etiopisk statsborger, og nævnet tiltræder, at ansøgeren asylretligt skal vurderes i forhold til Etiopien. Flygtningenævnet lægger vægt på, at ansøgeren ifølge sin forklaring i 1992 flyttede med sin far og søster fra det område, der den 24. maj 1993 blev til Eritrea, til Addis Ababa i Etiopien. Nævnet lægger videre vægt på, at ansøgeren har forklaret, at han ligesom begge hans forældre var født i samme område. Ansøgeren må derfor ifølge baggrundsoplysningerne anses for at være etiopisk. Det bemærkes, at det ses at være uden betydning, om ansøgerens far har deltaget i folkeafstemningen i 1993. Nævnet henviser herved til Udenrigsministeriet notat af 21. december 2016 sammenholdt med Udenrigsministeriets notat af 22. maj 2017 (baggrundsmaterialet, bilag 300 og 315) og begrundelsen i Udlændingestyrelsens afgørelse af 2017. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet nævnet finder, at forklaringen fremstår utroværdig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende om, hvorfor han og søsteren flyttede til [A] efter farens forsvinden. Til samtalen med Udlændingestyrelsen [i starten af] 2017 forklarede ansøgeren, at udlejeren efter farens forsvinden sagde, at ansøgeren og søsteren skulle flytte, mens ansøgeren til samtalen med Udlændingestyrelsen den [i sommeren] 2017 udbyggende forklarede, at ansøgerens og søsterens problemer startede med, at de etiopiske myndigheder sagde, at alle eritreere skulle ud af Etiopien, og at udlejeren så sagde, at de skulle forlade værelset, fordi de var eritreere. Videre lægger Flygtningenævnet vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvilken familierelation de personer, som angiveligt truede ham, [C] og [B], har til [A]. Ansøgeren forklarede til samtalen [i starten af] 2017, at [C] er søn af [A], og at [B] er en af [A]s brødre. Til samtalen [i sommeren] 2017 forklarede ansøgeren først, at [B] er søn af [A], og at [C] er [A]s brors søn og dermed fætter til [B]. Forholdt sin forklaring [i starten af] 2017 forklarede ansøgeren nu, at han dengang forklarede det samme, hvorefter ansøgeren forklarede, at [C] er [A]s søn, og at [B] er [A]s nevø. Senere forklarede han, at [B] er [A]s søn, og at Muhammed er [A]s bros søn. For nævnet har ansøgeren forklaret, at [B] er [A]s søn, og at Muhammed er [A]s nevø. Flygtningenævnet lægger endvidere vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt om de trusler mv., som [C] og [B] udsatte ansøgeren for. Ansøgeren forklarede til samtalen [i starten af] 2017, at [C] og [B] forsøgte at true ham til at gå til myndighederne, at de kom og truede ham, mens han var på arbejde ved frisørsalonen, at de kom mindst hver anden uge i perioden fra [foråret] 2005 til slutningen af 2008, at de truede med at slå ham ihjel, og at de ikke aldrig slog ham, idet de udelukkende truede ham og intet gjorde. Til samtalen [i sommeren] 2017 forklarede ansøgeren, at [C] og [B] opsøgte ham på den frisørsalon, hvor han arbejdede, typisk med 14-15 dages mellemrum – nogle gange kun med en uges mellemrum – og at de sagde, at han skulle forlade landet, idet de ellers ville slå ham ihjel. Senere i samtalen forklarede ansøgeren, at [C] og [B] ikke selv kom ind, der hvor ansøgeren arbejdede, men at de i stedet sendte forskellige folk ind for at true ham. Klageren forklarede også udbyggende, at [C] og [B] slog ham, mens han boede hos [A]. For Flygtningenævnet har ansøgeren afvist, at [C] og [B] på noget tidspunkt slog ham, og ansøgeren har forklaret, at [C] og [B] nogle gange kom ind i salonen og lod som om, at de skulle klippes, og at det var meningen, deres tilstedeværelse skulle skræmme ansøgeren. Yderligere lægger Flygtningenævnet vægt på, at det er usandsynligt, at klageren skulle være opsøgt og truet på sit arbejde omkring hver anden uge i tre og et halvt år, uden at kollegerne opdagede det. Ansøgerens forklaring om, at truslerne blev fremsat så stille, at kollegerne ikke opdagede det, fremstår konstrueret. I øvrigt bemærker Flygtningenævnet, at det svækker ansøgerens generelle troværdighed, at han til samtalen med Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2015 indrettede sin forklaring på at opnå asylsagsbehandling i Danmark, idet han forklarede, at han ikke havde kontakt til politi eller myndigheder under sit ophold i Ungarn, selvom han var registreret af de ungarske myndigheder. Endelig bemærker Flygtningenævnet, at nævnet ikke finder, at ansøgerens asylmotiv, såfremt ansøgerens forklaring lægges til grund, har en sådan karakter og intensitet, at der er grundlag for at meddele ansøgerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7. Herefter, og da den omstændighed, at ansøgeren har forklaret, at han ikke anser Etiopien som sit land, ikke kan føre til et andet resultat, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Etiopien vil være i en risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”Etio/2019/15/TLNJ
