Nævnet stadfæstede i december 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Etiopien. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk somali og sunnimuslim født i Shilabo, Etiopien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Etiopien frygter at komme i fængsel eller blive slået ihjel af Liyu Police, fordi ansøgeren er flygtet fra deres tjeneste. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hans bror, [A], tilsluttede sig Ogaden National Liberation Front (ONLF), som kæmper imod det etiopiske styre i byen Ogaden. I midten af 2014 blev ansøgeren og hans far fængslet af Liyu Police. De blev fængslet på grund af brorens tilknytning til ONLF. Faren var på besøg hos farbroren, hvor ansøgeren også boede på det tidspunkt. Ansøgeren og faren blev fængslet i seks måneder. Han tror, at faren fortsat er i fængsel. Ansøgeren blev herefter løsladt mod at arbejde for Liyu Police. Han blev fra fængslet kørt til en base. Her opholdt ansøgeren sig i to dage, hvorefter han blev kørt til en base i byen Jijiga. Ansøgeren var hele tiden under opsyn af Liyu Police. Ansøgerens arbejdsopgaver for Liyu Police bestod i at visitere personer, som led i at kontrollere grupper som ONLF og al-Shabaab. Det lykkedes for ansøgeren at slippe væk efter sin første arbejdsdag hos Liyu Police. Han lånte en telefon og ringede til sin farbror. Ansøgeren fortalte farbroren, at han ikke kunne holde sit arbejde ud og ville af den grund gerne flygte. Farbroren kendte en mand, som hjalp ansøgeren med at udrejse af Etiopien. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund, idet den fremstår som konstrueret til lejligheden og dermed utroværdig. Flygtningenævnet har herved navnlig lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende, usammenhængende og til dels udbyggende, ligesom ansøgeren i visse tilfælde har svaret afglidende på spørgsmål om beskrivelse af detaljer fra de episoder, han har oplyst at have oplevet. Ansøgeren har blandt andet forklaret forskelligt om, hvorvidt han under sit ophold i enecelle den første måned skulle have været uden for denne udover ved toiletbesøg. Under samtalen [forår] 2017 har han forklaret, at han efter tre dage i denne blev taget til et afstraffelsesrum, hvor han blev tvunget til at lægge sig ned i iskoldt vand på gulvet og afhørt. Under samtalen [sommer] 2017 har han forklaret, at han ikke var uden for sin enecelle undtagen ved toiletbesøg, men at han inde i cellen blev slået og overhældt med koldt vand. For nævnet har han forklaret, at han blev taget ud af sin enecelle et ukendt antal gange den første måned og under afhøringer i et andet rum blev tvunget til at lægge sig på gulvet, hvorefter han blev overhældt med koldt vand. Ansøgeren har endvidere for nævnet forklaret divergerende og udbyggende om, hvor mange personer, der var til stede under afhøringerne af ham. I starten har ansøgeren forklaret, at han blev slået lidt af to til tre mænd, som var til stede i rummet ud over den person, der afhørte ham. Han har senere forklaret, at der var to personer til stede under afhøringerne. Foreholdt denne divergens har ansøgeren forklaret, at der løbende gik personer ud og ind i lokalerne, mens forhørene fandt sted. Ansøgeren har desuden forklaret forskelligt og uddybende om, hvad der skete ved hans løsladelse. Han har således først for nævnet forklaret, at det var personer fra myndighederne, som var fra hans klan, der stod for løsladelsen, selv om han allerede havde fået dette at vide, mens han var i Italien. Ansøgeren har herudover forklaret forskelligt og usammenhængende om, hvornår hans far skulle være overflyttet til et andet fængsel i forhold til ansøgerens løsladelse. Ansøgeren har for nævnet forklaret, at han under løsladelsessamtalen fik at vide, at hans far ville blive overflyttet til et andet fængsel, og at ansøgeren vinkede til sin far og sagde farvel. Ansøgeren blev foreholdt, at han under samtalen [sommer] 2017 oplyste, at faren allerede var blevet flyttet, mens ansøgeren var til løsladelsessamtale, og at ansøgeren først fik det at vide senere og ikke kom tilbage til cellen. Ansøgeren har hertil forklaret, at han efter løsladelsessamtalen kom gående forbi farens celle, hvor døren stod åben, og at han da kiggede ind mod faren og sagde farvel. Ansøgeren har endvidere forklaret forskelligt om, hvorvidt han skulle være blevet afhørt efter at være overført til den celle, hvor han og hans far var sammen med en række andre fanger. Under samtalen [forår] 2017 har han forklaret, at han ikke blev afhørt af politiet igen efter at være kommet over i cellen sammen med faren og de andre fanger. Under samtalen [sommer] 2017 har han forklaret, at han og faren blev taget ud af rummet mange gange og afhørt hver for sig. Ansøgeren har endvidere givet tidsmæssigt usammenhængende oplysninger om flugten i forhold til varigheden af tilbageholdelsen. Ansøgeren har således under samtalen [sommer] 2017 forklaret, at han blev anholdt sammen med faren i midten af 2014, og at han – som også forklaret under samtalen [forår] 2017 – var tilbageholdt hos Liyu Police i seks måneder og udrejste cirka en måned efter at være stukket af fra dem. Dette stemmer imidlertid ikke overens med, at ansøgeren samtidig har fastholdt, at han udrejste i [forår] 2015. Ansøgeren har ikke på overbevisende måde kunnet redegøre for de mange divergenser og usammenhængende oplysninger, som efter deres antal og indhold ikke kan forklares med misforståelse af spørgsmål. Flygtningenævnet finder det endvidere påfaldende, at ansøgeren som en meget ung og uerfaren mand skulle været blevet sat til at udføre opgaver med kropsvisitation uden forudgående træning eller instruks om, hvad han skulle lede efter eller foretage sig, hvis han fandt våben eller andet på de visiterede personer. Nævnet finder det yderligere påfaldende, at ansøgeren efter en dags tjeneste for Liyu Police skulle have fået fri uden instruks om den næste dags arbejde og være givet mulighed for at flygte på trods af, at han for få dage siden havde været fængslet og været under opsyn af Liyu Police for forhold, der ifølge ansøgeren blev betragtet som landsforræderi. Nævnet bemærker endvidere, at ansøgeren har haft svært ved at give en selvoplevet beskrivelse af, hvordan det arbejde, han blev sat til at udføre med visitationerne, blev udført. Flygtningenævnet finder på den baggrund efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Etiopien vil være i aktuel risiko for konkret, individuel forfølgelse eller for at blive udsat for dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, og stk. 2, er derfor ikke opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Etio/2018/13/GJEY
