Nævnet stadfæstede i oktober 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Etiopien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk oromo og sunnimuslim fra [mindre by], Borena distriktet, Etiopien. Ansøgeren har siden 2008 været medlem af ungdomsgruppen Qero, der er en del af Oromo Liberation Front (OLF). Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet frygter, at han vil blive straffet eller slået ihjel af de etiopiske myndigheder, fordi de betragter ansøgeren som modstander af styret. Ansøgeren til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans far var medlem af Oromo Liberation Front (OLF), og at han derfor og på grund af sine egne aktiviteter er efterstræbt af de etiopiske myndigheder. Ansøgeren er selv medlem af ungdomsgruppen Qero, som er en del af OLF. Ansøgerens politiske virke gik ud på at rekruttere nye støtter, indsamle penge til OLF samt at arrangere en demonstration. Ansøgeren har været fængslet tre gange som følge af sin fars politiske aktiviteter og to gange som følge af sine egne politiske aktiviteter. Første gang blev ansøgeren anholdt i [mindre by] i år 2004 (etiopisk kalender), ansøgeren var tilbageholdt i et år og blev løsladt igen i år 2005 (etiopisk kalender). Anden gang blev ansøgeren anholdt i [mindre by] den [dato] 2007 (etiopisk kalender) i forbindelse med en demonstration, som han havde været med til at arrangere. Ansøgeren var herefter fængslet i omkring tre måneder, og han blev løsladt igen i [dato] 2007 (etiopisk kalender), efter at hans onkel, [A], havde betalt bestikkelse til de etiopiske myndigheder. Samme aften, ansøgeren blev løsladt, tog han til Addis Abeba, hvor han opholdt sig i to dage. Derefter rejste han til et området Umara, hvorefter han udrejste til Sudan. I [vinteren] 2015 fik ansøgeren telefonisk oplyst af sin farbror, [A], at de etiopiske myndigheder, havde ransaget hans families hus, hvilket er det sidste, han har hørt fra sin familie. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotiv til grund, idet forklaringen har været afglidende og upræcis, ligesom den på en række centrale punkter har været divergerende, udbyggende og usandsynlig, hvorfor den i det hele forekommer konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har således i asylsamtalen forklaret udbyggende med hensyn til, at han i efter ankomsten til Danmark har været i kontakt med sin farbror, [A], der fortalte ham, at familiens hjem efter ansøgerens flugt var blevet ransaget. Under mødet i nævnet har ansøgeren endvidere væsentligt udbygget sin forklaring med hensyn til omstændighederne omkring flugten, herunder hvordan den var forberedt med onklens indsmugling af et brev, om tumulten, der gav ansøgeren mulighed for at flygte, og hvordan det med hjælp fra betjenten lykkedes ham at kravle ud over ud over det 2 meter høje hegn, der omkransede fængslet. Ansøgeren har blandt andet forklaret divergerende med hensyn til, om hans far blev anholdt eller flygtede fra myndighederne i forbindelse med, at ansøgeren selv blev anholdt på grund af farens forhold i 1998 (etiopisk kalender). Han har videre forklaret divergerende med hensyn til tidspunktet for, at han blev anholdt første gang på grund af sine egne politiske aktiviteter, idet han i asylsamtalen har forklaret, at det var i [dato] i 2004, mens han i oplysnings- og motivsamtalen har forklaret, at det var i den [dato] i 2003, og at han blev løsladt et år senere i 2004. Endeligt har han under nævnsmødet forklaret, at anholdelsen fandt sted den [dato] i 2004. Ansøgeren har videre forklaret divergerende med hensyn til, om han i 2007 blev anholdt på bopælen sammen med sin mor, eller om han blev anholdt under en demonstration sammen med fire andre mandlige medlemmer af Qero. Han har også forklaret divergerende med hensyn til, om han flygtede fra fængslet i 2007, eller om han blev løsladt, fordi hans farbror betalte bestikkelse, om han efter flugten tog hen til en bekendt eller til sin farbror, om det var hans mor eller farbror, der skaffede pengene til hans flugt, og om han efter løsladelsen i 2007 tog direkte til Addis Abeba, eller om han først tog til [mindre by] i grænseområdet, samt om han opholdt sig i Addis Abeba i 2 dage eller et par timer. Ansøgeren har nedskrevet sin forklaring i asylskemaet på sit modersmål, og nævnet kan ikke lægge til grund, at det var for at beskytte farbroren, at han i asylskemaet afgav en forklaring, der væsentligt adskilte sig fra de senere forklaringer. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren i skemaet også om en række forhold, der ikke ville have betydning for farbroren, forklarede divergerende herunder, om det tidspunkt på dagen flugten fandt sted, og om den fandt sted hen over et tag eller over et hegn, ligesom han ved forklaringen i asylskemaet udsatte sin mor for risiko for forfølgelse ved blandt andet at angive, at det var hende, der betalte for hans flugt. Nævnet skal endelig bemærke, at det ikke er sandsynligt, at det to meter høje hegn omkring fængslet var konstrueret på en måde, der muliggjorde, at ansøgeren ved at træde op på vandrette træbjælker kunne kravle op og forcere hegnet, eller at dette skulle kunne ske, uden at vagterne opdagede det. Det er ikke sandsynliggjort, at ansøgeren er blevet profileret som regimemodstander i forhold til de etiopiske myndigheder ved at deltage i demonstrationer i Danmark. Det bemærkes, at han er en blandt mange og tilsyneladende ikke har optrådt under navn i forbindelse hermed, ligesom der ikke foreligger oplysninger om, at billederne har været offentliggjort på en måde, som har muliggjort en genkendelse af ansøgeren og de øvrige deltagere. Henset til, at nævnet ikke kan lægge ansøgerens forklaring om asylmotiv til grund, er der ikke grundlag for at udsætte sagen på indhentelse af en torturundersøgelse. Idet Flygtningenævnet ikke finder, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Etiopien vil risikere forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb efter udlændingelovens § 7, stk. 2, stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse.” Etio/2017/10/CHA
