Nævnet meddelte i juni 2013 opholdstilladelse (B- status) til en kvindelig statsborger fra Eritrea. Indrejst i 2012.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk tigrigna og kristen ortodoks fra[…], Eritrea. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har været medlem af den ortodokse tewahedo-kirke. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Eritrea frygter at blive tilbageholdt af de eritreiske myndigheder og sendt til militærlejren Sawa, idet hun er udrejst ulovligt af Eritrea. Ansøgeren har til støtte herfor nærmere oplyst, at hun og hendes ægtefælle blev udvist til Eritrea af de etiopiske myndigheder i 1998. De tog dernæst ophold hos hendes ægtefælles broder i[…], Eritrea. Cirka to måneder efter indrejsen var de ude at missionere den kristne ortodokse tro i en nærliggende landsby, da de blev opsøgt af eritreiske myndigheder. De blev beskyldt for at være medlem af pinsekirken, idet de gik med en bibel i hånden. De blev tilbageholdt og sendt til et containerområde, hvor de efter to måneder blev løsladt. De fik at vide, at de ville blive henrettet eller sendt til militærlejren Sawa, hvis de blev set med en bibel i hånden igen. De valgte at udrejse til Sudan i efteråret 1999, og ved grænsen til Sudan blev ansøgeren og hendes ægtefælle adskilt. Ansøgeren har ikke set sin ægtefælle siden. I Sudan tog ansøgeren ophold hos en anden eritreisk kvinde, som hjalp ansøgeren med at få arbejde og et sted at bo. Ansøgeren boede hos kvinden i to år, inden hun rejste videre til et andet sted i Sudan, hvor hun boede og arbejdede hos en familie i otte år. Da hun blev fyret, hjalp familien ansøgeren med at flygte til Europa. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har afgivet en konsistent forklaring omkring sin illegale udrejse fra Eritrea. Efter det anførte i nævnets baggrundsmateriale, herunder Udlændingestyrelsens notat af 19. marts 2013, der indeholder høringssvarene fra IGC-landene, hvoraf det fremgår, at eritreiske statsborgere, der forlader landet illegalt, er i risiko ved en tilbagevenden til Eritrea, finder nævnet, at ansøgeren ved en tilbagevenden til sit hjemland er i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Nævnet finder, at den del af ansøgerens asylmotiv, der vedrører de eritreiske myndigheders tilbageholdelse af ansøgeren for mere end 10 år siden, fordi ansøgeren var mistænkt for at tilhøre pinsekirken, ikke i sig selv kan begrunde, at ansøgeren meddeles opholdstilladelse. Nævnet bemærker endvidere, at ansøgeren har oplyst under samtalen med Udlændingestyrelsen den […] 2012, at hun ikke har været indkaldt til militærtjeneste i Eritrea. Hun formoder dog, at myndighedernes formål med at lede efter ansøgeren og hendes ægtefælle efter deres løsladelse var med henblik på at sende dem til militærlejren i Sawa. Ansøgeren kunne ikke, fordi hun ikke har opholdt sig i Eritrea så længe, fortælle andet om militærtjenesten under samtalen med Udlændingestyrelsen, end at både mænd og kvinder bliver indkaldt, når de fylder 18 år. Da ansøgeren ikke har været indkaldt til militærtjeneste og idet tilbageholdelsen for mere end 10 år siden ikke findes at være asylbegrundende, finder nævnet, at ansøgeren ikke er i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor statsborgeren fra Eritrea […] opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2.” erit/2013/1
