Nævnet meddelte i januar 2012 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger fra Eritrea. Indrejst i 2011.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren har oplyst, at han er eritreisk statsborger, født i […]i Etiopien, etnisk tigre og kristen ortodoks af trosretning. I 1998 blev ansøgeren og hans forældre deporteret til Eritrea. Ansøgeren opholdt sig i Eritrea frem til 2004, hvor han udrejste til Sudan. I begyndelsen af 2011 udrejste ansøgeren fra Sudan til Danmark. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse partier, foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv oplyst, at hans far i begyndelsen af 2001 blev anholdt af de eritreiske myndigheder, idet han formentlig blev mistænkt for at have samarbejdet med Etiopien under grænsekrigen, at ansøgerens fars lig to måneder senere blev afleveret på ansøgerens bopæl, og at myndigheder sagde, at faren var død af sygdom, men nægtede at svare på yderligere spørgsmål. Ansøgeren blev selv anholdt af de eritreiske myndigheder i foråret 2001. Han fik ikke nogen begrundelse for sin anholdelse. Han var tilbageholdt i to og et halvt år. Ansøgeren antager, at hans anholdelse er begrundet i hans fars forhold. I efteråret 2001 forsøgte ansøgeren forgæves at flygte fra fængslet. Ansøgeren blev skudt i sit venstre ben under flugten. Efter flugtforsøget blev ansøgeren afhørt herom, herunder udsat for tortur. Ansøgeren underskrev endvidere en erklæring, hvori det stod, at ansøgeren ikke ville forsøge at flygte igen. I efteråret 2003 lykkedes det ansøgeren at flygte, da han deltog i et arbejde uden for fængslet. Ved en eventuel tilbagevenden til Eritrea frygter ansøgeren, at han vil blive udsat for tortur og dræbt af de eritreiske myndigheder, idet han er flygtet fra fængslingen. Nævnet bemærker, at Udlændingestyrelsens afslag fra sommeren 2011 helt overvejende er begrundet i den udarbejdede sprogtest. Selvom sproganalysen også efter nævnets opfattelse må tillægges vægt, bemærker nævnet, at Udlændingestyrelsen ikke i begrundelsen ses i øvrigt at have taget nærmere stilling til ansøgerens forklaring. Nævnet har ikke fundet, at den sproglige vurdering af ansøgeren er uforenelig med de oplysninger, som ansøgeren har givet om sin opvækst. Et flertal af nævnets medlemmer lægger vægt på ansøgerens forklaring. Asylansøgningsskemaet, der er udfyldt på engelsk, indeholder en nærmere redegørelse for ansøgerens beskrivelse af hændelsesforløbet, herunder med angivelse af lokaliteter og tidspunkter, og flertallet finder, at ansøgerens forklaring i hele forløbet, herunder i samtalen med Udlændingestyrelsen og i nævnsmødet, har været konsistent og med detaljer. Ansøgeren har korrigerende i samtalereferatet med Udlændingestyrelsen oplyst, at han talte både tigrinja og amhari med sine forældre. Begge ansøgerens forældre stammende fra en by i Eritrea. Ansøgeren blev i 1984 født i […]i Etiopien og havde sin skolegang i denne by fra han var cirka tre til fire år gammel til han var 14 år i 1998. Ansøgeren er derfor overvejende amharitalende. I 1998 blev først ansøgerens far og derefter ansøgeren og hans mor deporteret til Eritrea af de etiopiske myndigheder, hvorefter de tog ophold i byen […]. Der var ingen problemer med registreringen i Eritrea. I begyndelsen af 2001, da grænsestridighederne var stilnet af, blev ansøgerens far fængslet af de eritreiske myndigheder, og hans blev lig blev afleveret på familiens bopæl i foråret 2001 med oplysning om, at han var død af sygdom. Ansøgeren blev fængslet fra foråret 2001 i lighed med en række andre unge og blev derefter tilbageholdt i en lejr, hvor ansøgeren og de øvrige tilbageholdte skulle arbejde. Ansøgeren blev skudt i benet under et flugtforsøg i 2001 og blev efter pågribelsen i cirka en måned udsat for tortur i form af slag med gummiknebler og elektriske kabler. Ansøgeren fortsatte sit arbejde i lejren, men under arbejdet uden for lejren i efteråret 2003 lykkedes det ham at flygte først til byen{…] og derefter med onklens ledsagelse til Sudan, hvor ansøgeren har opholdt sig fra 2004 til udrejsen i vinteren 2011, dels i Kassala og dels i Khartoum, hvor han arbejdede med forfaldende arbejde. Flertallet bemærker herved, at ansøgerens begrænsede kendskab til byen […] ses i sammenhæng med ansøgerens forklaring om, at han efter ophold i denne by fra foråret 2001 blev holdt fanget i fængslet […], der ligger nogle timers kørsel fra byen. Når flertallet sammenholder ansøgerens oplysninger med baggrundsoplysningerne om stridighederne mellem Eritrea og Etiopien i perioden 1998-2000 og det foreliggende journalnotat fra sommeren 2011, hvorefter ansøgeren ved venstre ankel har ar efter skudhul, ligesom der på hans krop ses ar adskillige steder angiveligt efter tortur med slag og stød og binding, finder flertallet samlet, at ansøgerens forklaring i alt væsentligt må lægges til grund, og at ansøgerens hjemland må anses for at være Eritrea. Flertallet finder herefter, at ansøgeren ved en tilbagevenden dertil, herunder henset til den underskrevne erklæring efter det første flugtforsøg, risikerer at blive udsat for tilbageholdelse og overgreb af en karakter, som må anses omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Der meddeles derfor ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2" erit/2012/1
