Nævnet stadfæstede i februar 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig ansøger fra Eritrea. Indrejst i 2014. Tolken, der var indkaldt for at yde bistand under mødet i Flygtningenævnet i dag, var ikke mødt og nævnet har ikke modtaget oplysning om baggrunden for tolkens udeblivelse. Der var forgæves forsøgt indkaldt en anden tolk til nævnsmødet. Ansøgerens advokat og Udlændingestyrelsens repræsentant har herefter anmodet om at behandlingen af asylsagen gennemføres uden tilstedeværelse af en tolk, idet hensynet til ansøgeren taler for, at sagen ikke udsættes. Der er henvist til, at ansøgeren to gange tidligere forgæves har været indkaldt i Flygtningenævnet, og at der mellem Udlændingestyrelsen og ansøgerens advokat er enighed om, at ansøgerens forklaring om asylmotivet kan lægges til grund, herunder at ansøgeren en gang har givet tre fanger håndjern på og ført dem uden for et fængsel, hvor han gjorde tjeneste for derefter at aflevere fangerne til sin leder. Der er derfor enighed om det faktiske grundlag for ansøgerens asylmotiv, således at sagens behandling alene kan omfatte spørgsmålet om, hvorvidt ansøgeren er udelukket fra at få opholdstilladelse efter udlændingelovens § 10, stk. 1, nr. 3, jf. artikel 1 F (a) og (b) i flygtningekonvention af 28. juli 1951. For så vidt angår udelukkelsesgrunden i flygtningekonventionens artikel 1 F (a) er man enige om, at spørgsmålet om udelukkelse vedrører et spørgsmål om, hvorvidt ansøgeren har begået forbrydelser mod menneskeheden. Flygtningenævnet har med henvisning til de anførte grunde imødekommet anmodningen, og sagen er behandlet for nævnet uden ansøgerens tilstedeværelse. Ansøgeren er etnisk trigrinya og kristen ortodoks af trosretning fra [en by] i Eritrea. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Eritrea frygter at blive slået ihjel af repræsentanter fra de eritreiske myndigheder, fordi han er deserteret fra militærtjeneste. Endvidere frygter han at blive idømt en fængselsstraf grundet hans illegale udrejse af Eritrea. Ansøgeren har til støtte for asylmotivet henvist til, at han i perioderne [vinteren] 2008 til [slutningen af] 2009 samt [fra foråret] 2014 til [slutningen af] maj 2014 arbejdede som vagt ved et fængsel i […], som ligger i nærheden af […]. Her var han vidne til, at fangerne blev udsat for fysiske overgreb begået af de øvrige fængselsvagter. Ansøgeren blev af sin gruppefører beordret til at lægge tre fanger i håndjern og føre dem uden for, hvorefter de blev slået og tvunget til at sidde i solen i en times tid. Endvidere har ansøgeren henvist til, at han primo 2014 vandt en skydekonkurrence. Hans overordnede ønskede derfor, at han skulle besætte en stilling som forhører, og at han forinden skulle modtage relevant oplæring i diverse forhørsteknikker. Han nægtede at deltage i oplæringen, fordi han ikke ønskede at forhøre andre mennesker. Han blev derfor fængslet i tre måneder. Efter sin løsladelse skulle han igen gøre tjeneste ved fængslet i […]. Denne gang havde han til opgave at fungere som delingsfører. Primo juni 2014 lykkedes det to fanger at flygte fra fængslet, mens ansøgeren havde vagttjeneste. Han skød op i luften og ikke efter fangernes knæ, som han var blevet beordret til. Han blev derfor sendt til militærfængslet i […]. På vej til fængslet lykkedes det ham at flygte, hvorefter han udrejste af Eritrea. Flygtningenævnet lægger i overensstemmelse med Udlændingestyrelsens afgørelse [fra foråret] 2015 til grund, at ansøgeren er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, og at han ved en tilbagevenden til Eritrea risikerer at blive udsat for forfølgelse af de eritreiske myndigheder, efter han er deserteret fra militærtjeneste og udrejst illegalt af Eritrea. Flygtningenævnet har herved lagt ansøgerens forklaring til grund, blandt andet om at han under militærtjeneste i Eritrea fra 2008 til 2009 gjorde tjeneste i et fængsel i […], hvor han arbejdede som vagt. I fængslet var han en ud af ca. 100 vagter og på et tidspunkt blev han beordret til at lægge tre fanger i håndjern, efter at fangerne var kommet op at slås. Han førte dem uden for, hvor han afleverede dem til sin leder, hvorefter fangerne blev placeret i solen. På et andet tidspunkt stak nogle fanger af, og ansøgeren, som havde ansvaret for fangerne, skød blot op i luften, idet han ikke fulgte ordre om at skyde fangerne i knæene. Det lykkedes ansøgeren at desertere fra militæret, da han skulle føres i isolationsfængsel, fordi han ikke havde fulgt ordre. Ved vurderingen af, hvorvidt ansøgeren på den baggrund er udelukket fra at få opholdstilladelse i henhold til udlændingelovens § 10, stk. 1, nr. 3, jf. artikel 1 F (a) og 1 F (b) i flygtningekonventions af 28. juli 1951, kan blandt andet henvises til UNHCR Background Note on the Application of the Exclusion Clauses: Article 1F of the 1951 Convention relating to the status of Refugees fra den 4. September 2003, hvor det blandt andet fremgår: “… 51. In general, individual responsibility, and therefore the basis for exclusion, arises where the individual committed, or made a substantial contribution to, the criminal act, in the knowledge that his or her act or omission would facilitate the criminal conduct. Thus, the degree of involvement of the person concerned must be carefully analysed in each case ... Apart from actual commission of the crime, criminal acts may include ordering, solicitation, inducement, aiding, abetting, contribution to a common purpose, attempts and, in the case of genocide, incitement to commit a crime …53. … Aiding or abetting … requires the individual to have rendered a substantial contribution to the commission of a crime in the knowledge that this will assist or facilitate the commission of the offence. The contribution may be in the form of practical assistance, encouragement or moral support and must have a substantial (but not necessarily causal) effect on the perpetration of the crime. … Thus, presence at the scene of a crime is not in itself conclusive of aiding or abetting, but it could give rise to such liability if such presence is shown to have had a significant legitimising or encouraging effect on the principal actor. This may often be the case where the individual present is a superior to those committing the crimes … 55. Whether the individual’s contribution to the criminal enterprise is substantial or not depends on many factors, such as the size of the criminal enterprise, the functions performed, the position of the individual in the organisation or group, and (perhaps most importantly) the role of the individual in relation to the seriousness and the scope of the crimes committed…” Efter en samlet vurdering af ansøgerens handlinger, hans stilling som underordnet vagt og med henvisning til hans alder på tidspunktet da han udførte handlingerne, finder Flygtningenævnet ikke, at der er alvorlig grund til at antage at ansøgeren direkte eller indirekte har medvirket til, at der er begået forbrydelser mod menneskeheden på en sådan måde, at han skal udelukkes fra at få asyl efter flygtningekonventions artikel 1 F (a). Det kan heller ikke antages, at ansøgeren har begået en alvorlig ikke-politisk forbrydelse jf. flygtningekonventionens artikel 1 F (b). Ansøgeren er derfor ikke udelukket fra at få opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet har herved i øvrigt lagt vægt på baggrundsoplysningerne i ”Report of the commission of inquiry on human rights in Eritrea” fra den 4. juni 2015, hvoraf det blandt andet fremgår, at der er alvorlige konsekvenser forbundet med at desertere fra militærtjeneste, herunder fængsling, tortur og risiko for henrettelse. Flygtningenævnet meddeler derfor den eritreiske statsborger [ansøgeren] opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Erit/2016/4/LRN
