Nævnet hjemviste i januar 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Eritrea. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk trigrinya og kristen fra [by] i Eritrea. Flygtningenævnet lægger i overensstemmelse med Udlændingestyrelsens afgørelse af 4. juni 2015 til grund, at ansøgeren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Spørgsmålet er herefter, om Italien kan finde anvendelse som ansøgerens første asylland, jf. udlændingelovens § 7, stk. 3 (nu § 7, stk. 4) Det fremgår af de lægelige oplysninger, herunder lægeerklæringer af 26. og 27. januar 2016 fra henholdsvis afdelingslæge [Læge A], og overlæge dr. med. [Læge B], at ansøgeren har flere livstruende lidelser, herunder HIV, lympeknudekræft(Hodgkins sygdom) samt sygdommen hæmofagocytose, hvor immunsystemet går til angreb på bloddannelsen, og nedbryder såvel røde blodlegemer, hvide blodlegemer som blodplader. Ansøgeren har om sit tidligere ophold i Italien forklaret, at han efter at have mistet sit arbejde ikke har kunnet få nogen form for hjælp fra de italienske myndigheder, herunder hjælp til at finde et arbejde eller til at få en bolig. Han har således ikke kunnet forsørge sig selv og opretholde et rimeligt liv. Han har som følge heraf levet af mad fra Caritas og har overnattet tilfældige steder indendørs og udendørs. I den sidste periode under sit ophold nær Venedig har han overnattet i et forladt depot uden el, vand og toiletter sammen med ca. 100 – 120 andre asylansøgere. Det fremgår af de lægelige udtalelser, at ansøgeren i otte år forud for 19. december 2014 har lidt af uopdaget HIV. Flygtningenævnet har bevisbyrden for, at Italien kan fungere som første asylland for ansøgeren. I den anledning hjemviser Flygtningenævnet sagen til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen, idet Flygtningenævnet finder, at der henset til ansøgerens særlige behov bør indhentes en udtalelse fra de italienske myndigheder om ansøgerens sociale og økonomiske forhold ved eventuel tilbagevenden til Italien. Der bør i denne forbindelse indhentes udtalelse om, hvor ansøgeren kan tage ophold, herunder om opholdsstedet opfylder de krav, som med rimelighed kan stilles for at leve op til de specielle behov, som en person med de sygdomme, som ansøgeren lider af, har. Det har hidtil været nødvendigt, at ansøgeren har sin egen lejlighed med eget toilet og køkken for at sikre, at han ikke unødigt udsættes for infektioner. Ansøgeren er endvidere blevet gangbesværet efter de behandlinger, han har gennemgået, hvorfor det bør fremgå af udtalelsen, om opholdsstedet opfylder de krav, som en gangbesværet person har for at kunne færdes på rimelig måde. Yderligere bør der indhentes udtalelse om, hvorledes en rimelig forsørgelse af en person med ansøgerens særlige behov sikres. Hertil kommer, at der bør indhentes udtalelse om, hvorvidt ansøgeren straks fra ankomsten til Italien vil modtage kontinuerlig og tilstrækkelig lægelig behandling, herunder livslang behandling mod HIV, opfølgende kontrol og behandling heraf samt af lymfeknudekræft og hæmofagocytose. Endvidere bør der indhentes udtalelse om, hvorvidt ansøgeren vil modtage forebyggende behandling mod svampelungebetændelse, atypisk tuberkulose og komplicerende virussygdom. Flygtningenævnet, den 28. januar 2016.” Erit/2016/3/LIN
