Nævnet meddelte i juni 2015 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Eritrea. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er etnisk tigrinya og ortodoks kristen fra […], Maekel, Eritrea. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Eritrea frygter at blive tilbageholdt af de eritreiske myndigheder, idet han er deserteret fra nationaltjenesten. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han risikerer fængselsstraf som følge af sin illegale udrejse af Eritrea. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at han fra 1998 til 2000 arbejdede som vagt ved en politistation i […], og at han fra 2000 til 2005 arbejdede som vagt ved politistationen samt fængslet i […]. Begge steder var han vagt ved hovedporten, og udover at registrere indsatte ved ankomsten, havde han intet med de indsatte at gøre. Ansøgeren havde en formodning om, at der begge steder blev udøvet vold mod de indsatte, når de skulle afhøres, men han har ikke selv deltaget eller set disse ting ske. I forbindelse med sin tjeneste kunne ansøgeren høre skrig og råb fra fængselsafdelingen. Fra 2006 til ansøgerens udrejse i 2014 arbejdede han som chauffør for politiet og blandt andet transporterede han fanger til og fra retten, ligesom han hentede varer. I 2013 blev ansøgeren mistænkt for at være medlem af Pinsebevægelsen på grund af sin øgede interesse for religion. Han fik fire til fem mundtlige advarsler af sin leder, og i [foråret 2014] blev han, via en ven fra arkivafdelingen, vidende om, at ledelsen havde tænkt sig at fængsle ham, men han nåede at udrejse fra Eritrea forinden. I overensstemmelse med Udlændingestyrelsens afgørelse lægger Flygtningenævnet til grund, at ansøgeren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet har herefter vurderet, om der på grundlag af ansøgerens egen forklaring sammenholdt med oplysningerne i baggrundsmaterialet er alvorlig grund til at antage, at ansøgeren har begået en alvorlig ikke-politisk forbrydelse udenfor tilflugtslandet jf. flygtningekonventionens artikel 1 F (b). Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren har arbejdet som vagt dels ved to politistationer og ved et fængsel, at han havde en formodning om, at fangerne blev udsat for en eller anden form for overgreb, men at han hverken selv har deltaget i eller overværet sådanne overgreb, ligesom overgrebenes karakter ikke nærmere har kunnet defineres. Flygtningenævnet lægger tillige til grund, at ansøgeren var tvangsudskrevet til at udføre det pågældende arbejde, at han var menig soldat, og at han ikke havde mulighed for at vælge et andet tjenestested. Flygtningenævnet lægger dernæst vægt på oplysningerne i baggrundsmaterialet, senest ”Report of the commission of inquiry on human rights in Eritrea” udgivet den 4. juni 2015, hvoraf fremgår, at der er alvorlige konsekvenser forbundet med at desertere fra militærtjeneste såsom fængsling, tortur og risiko for henrettelse, ligesom det fremgår, at bevægelsesfriheden for personer indenfor Eritrea er stærkt begrænset og kontrolleret og mulighederne for intern flugt derfor meget begrænsede. Flygtningenævnet lægger endelig vægt på, at ansøgeren flygtede ud af landet, så snart han fandt mulighed herfor. På denne baggrund – og henset til den tvangssituation ansøgeren således befandt sig i - finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgerens forhold kan henføres under flygtningekonventionens artikel 1 F (b), og der er derfor ikke grundlag for udelukkelse efter udlændingelovens § 10, stk. 1, nr. 3. Flygtningenævnet meddeler derfor den eritreiske statsborger […] opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Erit/2015/5
