Nævnet stadfæstede i april 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Egypten. Indrejst i 2015
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim fra Sohag, Egypten. Ansøgeren har været sympatisør for Det Muslimske Broderskab (Hurriyah Wa Adala). Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Egypten frygter at blive anholdt eller henrettet af den egyptiske sikkerhedstjeneste. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at han har været sympatisør for Det Muslimske Broderskab (Hurriyah Wa Adala). Ansøgeren har i den forbindelse deltaget i demonstrationer og vist vej. Ansøgeren har endvidere været med i en forening under Hurriyah Wa Adala, som havde til formål at hjælpe fattige og syge. Han var ikke formand, men skulle tage ud til ansøgerne for at undersøge deres behov for hjælp. Ansøgeren har videre forklaret, at hans bopæl blev gennemrodet og ransaget af sikkerhedstjenesten og politiet den [i sommeren] 2014, men at han ikke blev anholdt. Han ophørte med sine politiske aktiviteter samme dag. [I starten af] 2015 blev hans bopæl opsøgt af politiet og sikkerhedstjenesten. De udsatte ansøgeren og dennes ægtefælle, samt sønnen for fysiske overgreb. Ansøgerens ægtefælles bror blev skudt i skulderen, fordi han bad personerne fra sikkerhedstjenesten om barmhjertighed for ansøgerens ægtfælle, der var syg. Sikkerhedstjenesten havde plantet et våben hos ansøgeren og ville sigte ansøgeren og hans familie. Ansøgeren, ansøgerens søn, hustruens to brødre og en nevø blev fængslet. Ansøgeren blev fængslet i 4 dage. Fængslingen blev forlænget med 15, 15 og 45 dage, hvorefter han blev løsladt mod kaution [i starten af] 2015. Under fængselsopholdet blev han udsat for tortur. Han havde en plads på 40x40 cm i en fængselshal. Han blev slået på kroppen og blev, ligesom de andre fanger, anbragt i en tønde med koldt vand, der nåede ham til brystet. Han fik en fortykket blodåre på sit højre ben af at stå op, og hans venstre albue er blevet skadet, fordi han måtte ligge i en sammenkrøbet stilling på den plads, han havde fået anvist. Ti dage efter løsladelsen kom ansøgerens advokat til ansøgerens bopæl og fortalte, at der var udstedt en arrestordre på ansøgeren, og at han skulle forsvinde. Ansøgeren gemte sig herefter i kostalden ved sin brors bopæl indtil udrejsen [i sommeren] 2015. Fem dage efter, at ansøgeren havde skjult sig hos broren, ringede ansøgerens ven, [A], og fortalte, at politiet havde lukket ansøgerens forretning. Mens ansøgeren skjulte sig hos sin bror, arrangerede han sin udrejse til Danmark. Han fik en person, hvis navn han ikke ønsker at oplyse, til at få udstedt et forfalsket pas og visum. Han beholdt sit eget navn i passet, men ændrede fødselsdatoen. Flygtningenævnet finder ikke at kunne lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet lægger efter ansøgerens forklaring til grund, at ansøgeren ikke har haft en ledende rolle i Hurriyah Wa Adala. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at kunne lægge til grund, at ansøgeren de senere år har været særligt profileret i forhold til myndighederne. Flygtningenævnet finder i den forbindelse ikke, at det forhold, at ansøgeren har deltaget i demonstrationer og har vist vej indebærer, at ansøgeren kan antages at være kommet i myndighedernes søgelys. Endvidere finder Flygtningenævnet ikke, at det forhold, at ansøgeren har deltaget i velgørenhedsarbejde under Hurriyah Wa Adala, kan antages at have medført, at han blev efterstræbt af myndighederne. Flygtningenævnet finder endvidere, at ansøgeren har forklaret divergerende om væsentlige punkter i asylmotivet. Ansøgeren har således forklaret divergerende om sin rolle i Hurriyah Wa Adala. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvorvidt han blev opsøgt personligt på sin bopæl af sin advokat efter løsladelsen eller om det skete skriftligt eller telefonisk. Ansøgeren har forklaret, at han ophørte med sine politiske aktiviteter [i sommeren] 2014, men at han i perioden frem til [starten af] 2015 flere gange blev opsøgt af sikkerhedspolitiet på sin bopæl, men at han ikke var til stede. Først [starten af] 2015 blev han anholdt ved en razzia mod hans bopæl, hvor også hans søn og ægtefællens brødre, samt en nevø blev anholdt. Flygtningenævnet kan ikke lægge denne forklaring til grund, idet Flygtningenævnet ikke finder det troværdigt, at der forløb fire måneder fra den første ransagning [i sommeren] 2014 og indtil, at der skulle være sket fængsling [i starten] 2015. Flygtningenævnet har endvidere fundet det usandsynligt, at ansøgeren, der efter sin forklaring blev løsladt [i starten] 2015, herefter kunne opholde sig i sit hjem frem til det tidspunkt, ti dage senere, hvor han, efter sin forklaring, blev opsøgt af sin advokat, der fortalte, at der var udstedt en arrestordre mod ham. Endvidere finder Flygtningenævnet det usandsynligt, at ansøgeren herefter kunne opholde sig hos sin bror frem til udrejsen [i sommeren] 2015, uden at myndighederne blev bekendt med det. Samtidig finder Flygtningenævnet det bemærkelsesværdigt, at ansøgeren har anvendt sit eget navn i det pas, han udrejste på, idet han kun har ændret fødselsdatoen. Herudover har Flygtningenævnet lagt vægt på, at ansøgeren flere gange har opholdt sig i Danmark og har kunnet rejse tilbage og tage ophold i Egypten til trods for forklaringer til Udlændingestyrelsen om, at han havde været fængslet og udsat for tortur. Ansøgeren har således i 1991 frafaldet sin ansøgning om asyl og er udrejst til Egypten. Endvidere har ansøgeren opholdt sig ulovligt i Danmark fra [starten af] 1992 til [vinteren] 1992. I 1994 fik ansøgeren afslag på asyl, hvorefter han rejste tilbage til Egypten. Det samme var tilfældet i 2002. Flygtningenævnet finder det endvidere bemærkelsesværdigt, at ansøgeren har forklaret, at han ikke har haft nogen kontakt med sin ægtefælle i Egypten siden sin udrejse henset til, at ansøgeren i Danmark bor hos ægtefællens familie. Flygtningenævnet finder ikke at kunne lægge ansøgerens forklaring om, at han har været udsat for tortur, til grund. Flygtningenævnet har herved navnlig lagt vægt på, at ansøgeren under Flygtningenævnets behandling af sagen har forklaret, at han som følge af, at han blev tvunget til at stå op længe under sit seneste fængselsophold i 2015, fik en fortykket blodåre på højre ben. Flygtningenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgeren i sin asylsag fra 2002 ved asylsamtalen [i sommeren] 2002 har forklaret, at han fik en fortykket åre på sit højre ben som følge af tortur under sin tilbageholdelse hos myndighederne i slutningen af 1990’erne. Det forhold, at ansøgeren under Flygtningenævnets behandling af sagen har forklaret, at han har to fortykkede blodåre, hvoraf den ene er opereret, findes ikke at ændre herved. Ansøgerens generelle troværdighed vedrørende tortur findes endvidere at være svækket af, at ansøgeren under Flygtningenævnets behandling af sagen har forklaret, at han under tilbageholdelsen i slutningen af 1990’erne blev udsat for el-tortur, mens han ved asylsamtalen [i sommeren] 2002 forklarede, at de truede ham med at give ham elektriske stød, men at de ikke gjorde det. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Egypten risikere konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Egyp/2017/13/SOL
