Nævnet stadfæstede i maj 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Egypten. Indrejst i 2014. Sagen vedrørende ansøgerens ægtefælle og deres fælles børn blev behandlet i nævnet samme dag. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er kristen kopter og fra Alexandria, Egypten. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har under oplysnings- og motivsamtalen og under asylsamtalen den […] som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet frygter at blive slået ihjel af islamister med tilknytning til hans tidligere kæreste, [H]. Ansøgeren har til støtte herfor forklaret, at han i sommeren 1992 indledte et forhold til [H]. Ansøgeren afbrød forholdet i sommeren 1993, hvorefter han bosatte sig i Grækenland. I sommeren 2004 blev ansøgeren gift med sin nuværende ægtefælle, som han er indrejst i Danmark sammen med. I slutningen af 2008 mødte ansøgeren [H] i forbindelse med et besøg i sit barndomshjem. De udvekslede telefonnumre og talte sammen i telefon i dagene efter. Omkring fire dage efter det første møde mødtes ansøgeren på ny med [H]. De mødtes i hendes lejlighed, hvor han blev overfaldet af omkring fem personer. Han blev trukket ud på gaden og transporteret til et gårdhus, hvor han var tilbageholdt i fem dage. Under tilbageholdelsen truede vagterne med at slå ansøgerens familie ihjel, hvis ikke han giftede sig med [H]. Ansøgeren indvilgede heri og underskrev en erklæring herom. Det lykkedes ham imidlertid senere at flygte. Han frygter det egyptiske politi, idet han har underskrevet en erklæring om, at han har giftet sig med [H]. Et flertal i Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Nævnet har lagt vægt på, at forklaringen om konflikten forekommer divergerende, påfaldende og konstrueret til lejligheden. Det er herunder indgået i nævnets vurdering af sagen, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvordan konflikten opstod. Således fremgår det af asylskemaet af […], at han mødte [H] i en butik [i starten af] 2014. Til oplysnings- og motivsamtalen […] og til asylsamtalen den […] og under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at han indledte et forhold til [H] allerede i [sommeren] 1992. Forklaringen om, at de ukorrekte oplysninger i asylansøgningsskemaet er afgivet for, at hans ægtefælle ikke skulle få kendskab til [H], og fordi han stod i et modsætningsforhold til den på daværende tidspunkt tilknyttede tolk, er efter flertallets opfattelse ikke overbevisende. Nævnet har desuden lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret, at forholdet i 2008 til [H] ikke var frivilligt fra ansøgerens side og under disse omstændigheder finder nævnet heller ikke, at ansøgerens begrundelse for ikke at fortælle sin ægtefælle om baggrunden for konfliktens udspring i 1992 fremstår troværdig. Ved vurderingen af sagen har Flygtningenævnets flertal endvidere lagt vægt på, at det forekommer usandsynligt, at [H] eller hendes familie skulle have en interesse i at tvinge ansøgeren til et muslimsk ægteskab på et tidspunkt, hvor de ikke havde haft kontakt til hinanden i mere end 16 år, og hvor ansøgeren netop var hjemvendt til Egypten. Hertil kommer at ansøgerens forklaring om sin flugt fra moskéen i forbindelse med et toiletbesøg ikke forekommer troværdig i lyset af den beskrivelse, ansøgeren har givet af den frihedsberøvelse og de overgreb, han var udsat for i dagene forud for besøget i den moské, hvorfra han flygtede. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnets flertal herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Egypten vil blive udsat for asylbegrundende forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, idet det bemærkes, at de generelle forhold for kristne koptere i Egypten ikke i sig selv kan begrunde, at ansøgeren meddeles asyl. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Egyp/2016/4/mvln]
