egyp20163

Nævnet meddelte i marts 2016 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger fra Egypten. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk egypter og kristen af trosretning fra byen Giza, Egypten. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Egypten ikke vil være i stand til at praktisere sin kristne tro, og at hun frygter at blive slået ihjel af sin fader, af befolkningen eller af den egyptiske regering, fordi hun er konverteret fra islam til kristendommen. Ansøgeren har videre henvist til, at hun ikke kan blive gift med sin forlovede, og at deres eventuelle fremtidige børn ikke vil have nogen rettigheder, fordi de egyptiske myndigheder vil anse dem for født uden for ægteskab. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at hun begyndte at interessere sig for kristendommen i 2004. I [foråret] 2011 indledte hun et forhold til sin forlovede, der er kristen af trosretning. [I sommeren] 2011 tog ansøgeren og hendes forlovede på ferie til Alexandria, og de begyndte herefter at overnatte sammen. [I efteråret] 2012 blev ansøgeren døbt, og [senere i efteråret] 2012 blev ansøgerens moder også døbt. I foråret 2013 blev ansøgeren opsøgt af sin fader, der fortalte, at han vidste, at hun gik i kirke med en kristen mand. Faderen slog ansøgeren og truede med at slå hende og ansøgerens forlovede ihjel, hvorefter han forlod ansøgerens hjem. Ansøgeren og hendes forlovede blev forlovet ved en kristen ceremoni [i efteråret] 2013. [I slutningen af] 2014 indrejste ansøgeren og hendes forlovede legalt i Danmark.  Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens og hendes forlovedes forklaringer - som er kongruente og konsistente - til grund, herunder såvel forklaringen om det faktuelle hændelsesforløb og deres samfundsmæssige og sociale situation ved en tilbagevenden til Egypten. Ansøgeren og hendes forlovedes forklaringer om situationen for muslimer, der konverterer til kristendommen, og kristne, der bistår med en sådan konversion, stemmer med baggrundsoplysninger herom, herunder publikationer fra Home Office fra 2013 og 2015 og med Refworld 2013 Report on International Religious Freedom- Egypt, udgivet 28. juli 2014. Den egyptiske forfatning tillader religionsfrihed, og konversion er ikke forbudt ved lov. Konversion fra islam til kristendom kan ikke registreres, hvilket betyder, at ansøgeren fortsat er registreret som muslim. Det er ikke muligt at indgå ægteskab mellem en muslimsk kvinde og en kristen mand, og samliv uden for ægteskab er ikke tilladt. Det muslimske samfund betragter konversion som ulovligt, og der er eksempler på, at i hvert fald lokale myndigheder griber ind med strafforfølgning over for konverterede muslimer og personer, der bistår dem med konversion, ud fra en betragtning om, at de pågældende er skyldige i en form for blasfemi. Ansøgeren og hendes forlovede har kendt hinanden som forelskede siden 2011, og de har etableret et kærlighedsforhold og har under en kirkelig ceremoni lovet hinanden ægteskab. På den ovenfor beskrevne baggrund lægger Flygtningenævnet herefter til grund, at ansøgeren og hendes forlovede kun ved at bryde deres forhold og ægteskabsløfte vil kunne undgå risikoen for at blive udsat for alvorlige overgreb fra ansøgerens families og samfundets side som følge af ansøgerens konversion og ansøgerens forlovedes bistand hertil. Flygtningenævnet kan endvidere lægge til grund, at det ikke vil være en reel mulighed for ansøgeren og hendes forlovede at søge myndighedernes beskyttelse mod sådanne overgreb. Flygtningenævnet finder, at den lovgivningsmæssige situation i Egypten er sådan, at konversion fra islam til kristendom ikke i sig selv kan medføre, at den pågældende opfylder betingelserne i udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet finder derimod, at ansøgeren og hendes forlovede som følge af deres religiøse tilhørsforhold som beskrevet ovenfor sammenholdt med deres parforhold – som man ikke kan forlange, at de skal opgive, jf. EMK artikel 8 - vil risikere forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, hvis de vender tilbage til Egypten. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Egyp/2016/3/SLN