Nævnet stadfæstede i juni 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Egypten. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er etnisk egypter og muslim af trosretning fra [det sydlige], Egypten. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer, men han har i en længere periode sympatiseret med Det Muslimske Broderskab. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Egypten frygter at blive fængslet, da de egyptiske myndigheder beskylder ham for at være medlem af Det Muslimske Broderskab. Ansøgeren har til støtte herfor forklaret, at han sympatiserede med Det Muslimske Broderskab, og at han har deltaget i undervisning arrangeret af Broderskabet og udført arbejde for en humanitær organisation, der var en del af Broderskaber, idet han blandt andet har uddelt indsamlet tøj, møbler og andre effekter til de trængende i lokalområdet. Ansøgeren har videre til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han blev anholdt af det egyptiske politi første gang i slutningen af 2011 i forbindelse med, at han gik på gaden. Under tilbageholdelsen blev han udsat for vold og afhørt om sine forbindelser og kendskab til Det Muslimske Broderskab. Han blev løsladt efter en uges tilbageholdelse. Han blev på ny anholdt i en bus ca. 14 dage til en måned efter løsladelsen, hvor myndighederne beskyldte ham for at have stjålet den Playstation, som han var i besiddelse af med henblik på at aflevere den til reparation for en ven. Han blev ikke i den forbindelse afhørt om andre forhold men løsladt igen efter en uge. Han blev anholdt tredje gang og tilbageholdt i omkring halvanden måned i forbindelse med, at han var på vej hjem fra sit arbejde som bryllupsfotograf. Han blev afhørt om, hvorfor han havde et kamera på sig og tog billeder den aften. Myndighederne gav ham besked om, at han skulle fortælle alt og sagde, at de ville undersøge gamle sager imod ham. Ansøgeren blev anholdt sidste gang efter, at han i 2012 eller 2013 havde deltaget i en demonstration, som var arrangeret af Det Muslimske Broderskab. Hans hjem blev ransaget og under tilbageholdelsen blev han igen afhørt om sin forbindelse til Det Muslimske Broderskab, ligesom han blev tortureret. Myndighederne tvang ham til at underskrive en række dokumenter, uden at han kendte indholdet heraf. Ansøgeren flygtede i forbindelse med en fangetransport, hvor han og en række andre fangere skulle flyttes til et andet fængsel. Det lykkedes ham at flygte, fordi han blev skubbet over i en af to bevæbnede vagter, så både vagten og han selv faldt. Vagten tabte i den forbindelse sit våben. Da ansøgeren rejste sig op, løb han fra stedet. Han blev efterfulgt af de to bevæbnede vagter men slap fra dem, fordi han var lokalkendt. Han tog ophold hos sin fætter, der kørte ham til Mallawi den følgende dag. Efter en måneds ophold der udrejste han illegalt til Libyen. Flygtningenævnets flertal kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotiv til grund, idet den på en række centrale punkter fremstår utroværdig og divergerende og dermed konstrueret til lejligheden. Flertallet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende med hensyn til, hvor mange demonstrationer, han har medvirket i, og om det var hans ven, der fik ham løsladt i forbindelse med tilbageholdelse nummer to, eller det derimod var hans brødre og et indflydelsesrigt parlamentsmedlem. Også forklaringen om flytningen fra fængslet og dermed flugten har været divergerende med hensyn til, om hændelsen fandt sted sidst på dagen, mens det stadig var lyst, eller om natten, hvor det var mørkt, og hvor i køen ansøgeren stod placeret. Ansøgerens forklaring om flugten har endvidere været upræcis og usammenhængende med hensyn til indretningen af fængslet, og hvorfra og hvordan ansøgeren og de øvrige fanger blev ledt ud til den ventende bil. Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke er troværdigt, at flytningen foregik på en offentlig vej, og at ansøgeren, selvom han faldt og slog sig så hårdt, at han var bange for, om han havde brækket noget, var i stand til umiddelbart efter at stikke af fra de bevæbnede vagter ved at løbe i 10-15 minutter og springe fra en bygning til en anden. Ansøgerens forklaring om han tilknytning til Det Muslimske Broderskab har også været vag og upræcis. Det bemærkes videre, at ansøgeren i asylsamtalen [i 2015] har forklaret, at hans fætter […] har afsonet 18 års fængsel og blev løsladt 6 år før, ansøgeren indrejste i Danmark. Ansøgeren har under nævnsmødet forklaret, at [fætteren] i dag er mellem 37 og 38 år gammel, hvorfor [fætteren] skulle have været mellem 13-14 år gammel, da han blev dømt for sin tilknytning til Det Muslimske Broderskab, hvilket forekommer mindre sandsynligt. Det bemærkes endelig, at ansøgeren i samtalen med advokaten og afhøringen i forbindelse med nævnsmødet blandt andet har forklaret udbyggende med hensyn til den tortur, han var udsat for i forbindelse med den seneste tilbageholdelse, idet han har forklaret, at han også blev stukket 2 gange med en kniv i henholdsvis brystet og låret. Ansøgeren har ikke været i stand til at give en fyldestgørende forklaring på divergenserne. Det bemærkes i den forbindelse, at han, selvom han angiver, at hans hukommelse er dårligt, har været i stand til at forklare detaljeret om en række andre forhold af mindre væsentlig betydning. Flygtningenævnets flertal finder endelig ikke grundlag for at udsætte sagen med henblik på en torturundersøgelse eller undersøgelse af erklæringen fra den egyptiske advokat. Flygtningenævnets flertal finder efter en samlet konkret bedømmelse herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i reel risiko for at blive udsat for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. Egyp/2015/2
