Nævnet stadfæstede i juni 2010 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra D.R. Congo. Indrejst i 2009. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren er etnisk mushi fra Bagira ved Bukavu i D.R. Congo og katolik af trosretning. Ansøgeren havde ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren havde som asylmotiv blandt andet henvist til, at hun i starten af 2009 var blevet opsøgt på sin bopæl i D.R. Congo af en politibetjent fra kriminalpolitiet, der havde fortalt, at ansøgeren skulle med til ANR (Agence National des Renseignments), der var at betragte som en efterretningstjeneste. Ansøgeren var blevet mistænkt for at videregive oplysninger om D.R. Congo til personer i Uganda, herunder blandt andet til en tidligere højtstående general. Ansøgeren var herefter udrejst til Uganda i starten af 2009 og var blevet anerkendt som konventionsflygtning i foråret 2009. Ansøgeren havde endvidere henvist til, at hun i Uganda to gange i starten af 2009 var blevet antastet på henholdsvis et marked og på en restaurant af personer, der havde talt hårdt til hende, fordi hun var fra D.R. Congo. Flygtningenævnet fandt, at ansøgeren for så vidt angår sit ophold i Uganda havde forklaret udbyggende om de to ovennævnte episoder. Hun havde således til advokatindlægget fremlagt et dokument dateret i foråret 2009 fra politistationen, som indeholdt en politianmeldelse angiveligt vedrørende den første af de nævnte episoder. Indholdet af dokumentet stemte ikke overens med hendes forklaring om, at hun var blevet antastet af to unge mænd, som i øvrigt havde forsøgt at tvinge hende ind i en bil med det resultat, at hun var flygtet på en taximotorcykel. Disse oplysninger var til dels nye i forhold til hendes tidligere forklaringer. Flygtningenævnet bemærkede endvidere, at den tidligere højtstående general efter de foreliggende baggrundsoplysninger var blevet anholdt ganske få dage efter, at ansøgeren var udrejst af D.R. Congo i starten af 2009. Uanset de foreliggende baggrundsoplysninger om ANR fandt Flygtningenævnet det herefter ikke sandsynliggjort af ansøgeren, at hun ved en tilbagevenden til D.R. Congo ville være i reel risiko for asylbegrundende forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet lagde i denne forbindelse nogen vægt på, at ansøgeren havde fået bestukket den pågældende politimand, som endvidere havde anvist hende en alternativ rejserute til Uganda. Flygtningenævnet bemærkede endvidere, at ansøgeren var registreret i Uganda som konventionsflygtning. Flygtningenævnet kunne ikke lægge til grund for sagen, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Uganda ville være i risiko for trusler som af hende angivet, idet hendes oplysninger om de to ovennævnte episoder var divergerende. Uanset om det måtte kunne lægges til grund for sagen, at hun var blevet truet i Uganda som af hende angivet, fandt Flygtningenævnet, at hun måtte kunne søge de ugandiske myndigheders beskyttelse imod sådanne overgreb, som efter deres karakter var privatretlige. Con/2010/2
