Flygtningenævnet meddelte i juli2009 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger fra D.R. Congo. Indrejst i 2008. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren om sit asylgrundlag havde forklaret, at han stammede fra en by i det østlige D.R. Congo. Han havde fra 2005 til 2006 arbejdet for forskellige NGO’er, herunder en congolesisk NGO. Han havde ladet sig infiltrere i krigs- og konfliktområder og fotograferet og interviewet personer, som havde været udsat for overgreb fra congolesiske regeringsstyrker eller andre grupper, med henblik på at ville videregive materialet til menneskerettighedsorganisationer. Han havde været tilbageholdt fire dage i slutningen af 2007, men var blevet løsladt mod bestikkelse. I starten af 2008 var hans bolig blevet ransaget, hvor hans moder var blevet voldtaget og dræbt, mens hans ægtefælle og to adoptivbørn var blevet bortført, men løsladt få dage senere. Ansøgeren var udrejst efter denne hændelse. Regeringssoldater havde ifølge ansøgerens fader ransaget faderens bopæl to gange i slutningen af 2008. Ansøgeren forklarede, at han stod opført på efterretningstjenestens dødsliste og havde fremlagt en eftersøgningsordre. Ansøgeren havde endvidere henvist til, at han havde deltaget i et fredsprojekt i Rwanda, og han havde i den forbindelse medvirket i et filmklip, der var vist på internettet. Ansøgeren havde endvidere som asylmotiv påberåbt sig, at den af Udlændingeservice anvendte tolk på introduktionskurset var konsul for D.R. Congo, og at han – uden viden herom – havde videregivet fortrolige oplysninger til denne. Flygtningenævnet fandt, at ansøgerens forklaring om de påberåbte forhold i det væsentligste var konsistent. Forklaringen gav dog på en række punkter anledning til troværdighedsproblemer. Flygtningenævnet havde blandt andet på denne baggrund besluttet at iværksætte en ægthedsvurdering af nogle nærmere angivne dokumenter for at få belyst nogle af de tvivlsspørgsmål, som ansøgerens forklaring havde givet anledning til. Det blev imidlertid oplyst, at det på det tidspunkt ikke ville være muligt – eller i hvert fald kun i særdeles fragmenterede versioner – at ægthedsvurdere dokumenter fra D.R. Congo vedrørende personer med beskyttelsesbehov. Flygtningenævnet besluttede at afgøre sagen på det foreliggende grundlag og fandt efter omstændighederne, at tvivlen skulle komme ansøgeren til gode. Nævnet lagde herefter i det væsentlige ansøgerens forklaring til grund og fandt derfor, at ansøgeren i tilstrækkelig grad havde sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet ville være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Con/2009/2
