Nævnet stadfæstede i juni 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Congo. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2013.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er congolesisk statsborger, etnisk congoleser og kristen fra [en by i] Congo. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter politiet i Congo, idet hendes far var i opposition til præsidenten. Ansøgeren har videre henvist til, at hun frygter forfølgelse på grund af hendes forældres politiske engagement i Congo. Ansøgeren har endvidere henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Congo frygter at blive voldtaget, fordi hun er en pige. Ansøgeren har oplyst, at hendes far var dommer, og at han ønskede en ny præsident. Omkring et år før ansøgerens udrejse blev familiens bopæl opsøgt af politiet. Politiet talte med ansøgerens far, og de virkede meget sure. Ansøgeren og hendes søskende opholdt sig på et værelse, hvorfor ansøgeren ikke kunne høre, hvad politiet fortalte faren. Noget tid derefter blev der kastet en gasbombe ind på familiens bopæl, og de måtte alle dække deres ansigter med tørklæder indtil gassen forsvandt. Ansøgeren udrejste herefter af Congo med sin lillesøster, [P]. Ansøgeren har videre oplyst, at hendes mor betragtes som en menneskerettighedsaktivist, og at hun har modtaget trusler fra de congolesiske myndigheder. Moren har endvidere modtaget en indkaldelse fra Kriminalpolitiet i [en by i Congo]. Ansøgerens far har oplyst til ansøgeren, at hun vil være i fare, såfremt hun vender tilbage til Congo. Flygtningenævnet er enig i Udlændingestyrelsens vurdering af, at ansøgeren må anses for tilstrækkelig moden til at få behandlet sin asylsag, idet hun for nævnet har været i stand til at svare relevant på de stillede spørgsmål på dansk. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring om sin flugt sammen med sin lillesøster til grund, ligesom nævnet kan lægge ansøgerens forklaringer til Udlændingestyrelsen om baggrunden herfor til grund, selv om ansøgeren først efter afslaget på asyl har oplyst, at hun ved indrejsen angav et forkert efternavn, fordi hun var instrueret herom af sine forældre. Flygtningenævnet har herved taget hensyn til, at ansøgeren kun var 11 år, da hun indrejste, og at der nu er gået flere år, siden de begivenheder, hun har forklaret om, fandt sted. Flygtningenævnet finder imidlertid ikke, at det, som ansøgeren har oplyst om årsagen til, at hun søger asyl, er omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke på noget tidspunkt er blevet udsat for overgreb fra hverken de congolesiske myndigheder eller andre eller truet hermed, og at der ved den episode, hvor politiet opsøgte hendes far i hjemmet, ikke skete andet, end at politiet så sure ud, og at deres far virkede bekymret. Ansøgerens far er herefter forblevet i Congo og har efter det oplyste fortsat arbejde som dommer, selv om han ifølge den fremsendte, udaterede og ikke underskrevne udtalelse i en kort periode skulle have været afskediget og efter genansættelse nu er ”kept out of all sensitive cases”. Den episode, hvor der senere blev kastet en gasbombe ind mod bopælen, kan efter de foreliggende oplysninger ikke anses for at have sammenhæng med politiets henvendelse på bopælen, og den må betragtes som en enkeltstående hændelse, som hverken i sig selv eller sammenholdt med sagens øvrige oplysninger kan anses for asylbegrundende. Flygtningenævnet har herudover lagt vægt på, at ansøgerens frygt for at blive voldtaget alene beror på ansøgerens egen generelle formodning, og at de oplysninger, der er fremkommet for nævnet om indkaldelse af ansøgerens mor til afhøring hos kriminalpolitiet i [en by i Congo] i [efteråret] 2012 og hendes mors politiske aktiviteter for menneskerettigheder i Congo i 2013, ikke kan antages at medføre, at ansøgeren på nuværende tidspunkt som følge heraf vil være i konkret risiko for forfølgelse ved en tilbagevenden til sit hjemland. Det bemærkes herved, at moderen efter det oplyste ikke længere opholder sig i Congo. Nævnet er opmærksomt på, at Udlændingestyrelsen vurderer, om en ansøger har været udsat for menneskehandel. Efter de foreliggende oplysninger, herunder ansøgerens forklaring om sin flugt og den efterfølgende kontakt med forældrene og onklen i Sverige, er der imidlertid ikke ud fra en asylretlig vurdering grundlag for at antage, at ansøgeren ved en tilbagevenden til sit hjemland vil være i konkret risiko for at blive udsat for menneskehandel. På denne baggrund finder nævnet efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til sit hjemland vil være i aktuel risiko for konkret, individuel forfølgelse eller for at blive udsat for dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling. Betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, og stk. 2, er herefter ikke opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” demo/2018/5/mme
