Nævnet stadfæstede i marts 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Congo. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk mukongo og kristen af trosretning fra Kinshasa, Congo. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive fængslet eller dræbt af de congolesiske myndigheder eller af oprørsgrupper, idet hun blev taget til fange og udsat for fysiske overgreb af oprørerne, og idet myndighederne efterfølgende troede, at hun havde tilsluttet sig oprørerne. Hun har til støtte for asylmotivet oplyst, at hun blev kidnappet af en ukendt oprørsgruppe på et ukendt tidspunkt i 2009, imens hun sad i en bus på vej til kirke. Hun blev tilbageholdt i en skov sammen med 20-25 andre kvinder i to måneder. Under tilbageholdelsen blev hun udsat for fysiske overgreb. Hun blev også på grund af overgrebene gravid, og da oprørerne opdagede det, udsatte de hende på ny for fysiske overgreb. Hun besvimede på grund af et stort sår på maven. En person fandt hende og tog hende med til en landsby, hvor hun blev behandlet med traditionel medicin. Såret ville ikke hele, hvorfor hun blev bragt hen til en præst, som tog hende på hospitalet. Hun tog efterfølgende hjem til sin bopæl i Goma. Hun boede i Goma i cirka et år, hvorefter hun på sin bopæl blev tilbageholdt og kørt væk af civilklædte myndighedspersoner, som også udsatte hende for fysiske overgreb. Personerne præsenterede sig som myndighedspersoner fra ANR, som er den congolesiske efterretningstjeneste. Hun blev afhørt i en ukendt bygning, hvor de spurgte hende om, hvor mange der havde været i skoven, og hvad hun havde lavet der. De beskyldte hende for at arbejde sammen med oprørene. Hun var tilbageholdt i to dage, hvorefter personerne lod hende gå. Hun ved ikke hvornår, dette skete. Kort tid efter første tilbageholdelse, blev hun tilbageholdt igen. Der kom fire ukendte mænd fra efterretningstjenesten til hendes bopæl. Hun blev sat ind i en bil, der stoppede et ukendt sted. Da bilen stoppede, sagde en af mændene til hende, at hun skulle løbe væk. Hun løb og kom til Kivu søen, hvor hun fandt nogle fiskere, der sejlede hende til en ø midt i søen. Fra øen sejlede hun til Bukavu, og derfra fortsatte hun sin rejse til Burundi. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret afglidende, udetaljeret og udbyggende, ligesom hun på flere centrale punkter har forklaret divergerende. Hertil kommer, at forklaringen på centrale punkter heller ikke forekommer selvoplevet. Ansøgeren har således forklaret divergerende om bl.a., hvilken oprørsgruppe hun blev tilbageholdt af i 2009. Under samtalen i Udlændingestyrelsen [i efteråret 2016] har hun forklaret, at hun ikke kendte oprørsgruppens navn, mens hun under mødet i Flygtningenævnet har forklaret, at det var oprørere fra FDLR, og at hun kunne genkende dem, fordi de var høje og tynde. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvorvidt der deltog 3 eller 4 mænd fra efterretningstjenesten i forbindelse med den første anholdelse af hende, ligesom hun har forklaret divergerende om sin placering i bilen, da hun løb væk fra myndighederne. Hun har videre forklaret divergerende og udetaljeret om sin flugt fra bilen og hen til Kivu søen. Hun har således under samtalen i Udlændingestyrelsen [i efteråret 2016] forklaret, at hun mødte en mand, der kørte hende hen til søen, mens hun for Flygtningenævnet har forklaret, at hun løb hele vejen hen til søen. Endelig har ansøgeren [i efteråret 2016] forklaret, at hun ikke vidste, om de personer der havde anholdt hende 2. gang havde våben, mens hun for Flygtningenævnet har forklaret, at de havde våben med, og at de skød efter hende, da hun flygtede. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren på helt centrale punkter har forklaret afglidende og udetaljeret, ligesom det er tillagt en vis vægt, at hun har opholdt sig i Danmark i mere end en måned, før hun indgav ansøgning om asyl. Flygtningenævnet finder ikke grundlag for at udsætte sagen på en torturundersøgelse. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til DR Congo vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse”. demo 2018/2/smla
