Nævnet stadfæstede i marts 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra DR Congo. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk shi og kristen katolik fra [by A], DR Congo. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til DR Congo frygter den congolesiske regering, og at han vil blive slået ihjel af de personer, der har dræbt hans mormor. Ansøgeren har til støtte herfor forklaret, at han i forbindelse med et studieophold i Uganda fra 2010 til ultimo 2012 lærte en person ved navn [X] at kende. Efter studieopholdet begyndte ansøgeren at arbejde som tolk og chauffør for en humanitær organisation, [organisation]. Ansøgeren var i den forbindelse udstationeret i [by B] i 5 måneder i [sommeren] 2014. I [sommeren] 2014 blev ansøgeren udstationeret til [by A]. [X] ringede til ansøgeren i [efteråret] 2014 og besøgte efterfølgende ansøgeren på hans bopæl, hvor han boede med sin mormor. [X] bad ansøgeren om at køre en lastbil med våben fra en kaserne i [by A] til [by B]. Ansøgeren nægtede dette, men [X] gav ansøgeren en kuvert med 2000 USD, hvorefter han forlod ansøgerens bopæl. Ansøgeren henvendte sig næste morgen med pengene til politiet, men de ville ikke oprette en sag, og sagde blot, at ansøgeren skulle komme igen, hvis [X] henvendte sig på ny. En kvinde henvendte sig til ansøgeren morgenen efter og gav ansøgeren nøglerne til en lastbil, som holdt udenfor bopælen. Hun sagde, at ansøgeren skulle udføre arbejdet, idet han havde taget pengene. Ansøgeren henvendte sig straks til en større politistation i [by A] og blev derefter frihedsberøvet. Ansøgeren fik at vide, at han skulle være i politiets varetægt, indtil personerne, ansøgeren talte om, var fundet. Ansøgeren blev løsladt næste morgen, idet en af ansøgerens fars venner, [Y], betalte politichefen. [Y], politichefen og ansøgeren kørte om morgenen til grænsen til Rwanda, som ansøgeren krydsede til fods. To måneder senere udrejste ansøgeren på et visum, som [Y] skaffede. Flygtningenævnet finder ikke at kunne lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren til trods for, at der er tale om et ret enkelt asylmotiv, har forklaret divergerende i et sådan omfang, at forklaringen ikke fremstår troværdig. Han har således forklaret divergerende omkring, hvorfra han kender den nævnte [X], hvornår på dagen kvinden henvendte sig med nøglerne til lastbilen, om han fortalte hende, at han allerede havde kontaktet politiet, og om hvem han havde kontakt til, efter hun tog af sted, og indtil han på ny henvendte sig til politiet. Han har ligeledes forklaret divergerende om, hvem der ledsagede ham fra fængslet, og om han fik udleveret noget dokument ved grænseovergangen. Dertil kommer, at han overordnet set ikke har kunnet give en rimelig forklaring på, hvorfor [X] pludselig skulle bede ansøgeren om bistand henset til, at ansøgeren har forklaret, at [X] i forvejen skulle have et større netværk, der udførte tilsvarende opgaver. Ansøgeren har derfor ikke sandsynliggjort, at han konkret skulle være i risiko for overgreb eller forfølgelse omfattet af udlændingelovens 7 § ved en tilbagevenden til sit hjemland. De aktuelle generelle forhold i DR Congo, herunder Kivo-provinserne, findes trods vanskelige, ikke i sig selv asylbegrundende. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Demo/2016/2/LIN
