Nævnet stadfæstede i januar 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra DR Congo.. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk mukongo og kristen af trosretning fra [by] i Den Demokratiske Republik Congo. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til DR Congo frygter at blive voldtaget eller dræbt af de congolesiske myndigheder, idet hendes forsvundne ægtefælle har været tilknyttet organisationen [organisation X], som kritiserer regeringen. Ansøgeren har til støtte herfor forklaret, at hendes ægtefælle arbejdede som lastbilchauffør i [by], men samtidig var tilknyttet NGO´en [organisation X]. Ægtefællen blev af organisationen sendt til [by] for at indsamle informationer fra de lokale i området i perioden fra 2007 til 2010, idet de congolesiske myndigheder havde dræbt mange personer i dette område. Den 25. december 2010 forsvandt ægtefællen, efter at han havde mødtes med nogle venner i [by]. Ansøgeren har ikke set ham siden. Hun og hans familie har forgæves ledt efter ham. Ansøgeren blev efterfølgende opsøgt gentagne gange på sin bopæl af ukendte personer, som spurgte efter ægtefællen. I september 2014 blev ansøgerens bopæl opsøgt af nogle congolesiske soldater, som ønskede, at ansøgeren skulle udlevere nogle dokumenter, som de mente, at ansøgerens ægtefælle havde været i besiddelse af som følge af sine aktiviteter for [organisation X]. Hun oplyste, at hun ikke havde sådanne dokumenter. Herefter voldtog soldaterne ansøgeren og hendes søstre. Hun hørte, at soldaterne slog ansøgerens ældste søn ihjel udenfor. Hun kan ikke sige hvilket våben, der blev anvendt, og hun så ham ikke efterfølgende. Ansøgeren blev efter hændelsen indlagt på hospitalet af myndighederne. Hun blev tilbageholdt på hospitalet og senere overført til et fængsel, hvorfra hun flygtede den 21. november 2014 med hjælp fra vagter i fængslet. Hun blev hjulpet over Congo-floden til Brazzaville, hvorfra hun den 21. december 2014 udrejste med fly til Dubai med transit i et ukendt afrikansk land. Fra Dubai udrejste hun med fly til Europa via Rusland. Hun har intet betalt for flugten og flyrejsen. Hun formoder, at det er organisationen [organisation X], som har betalt for det hele. Hun kan ikke give en forklaring på hvorfor. Flygtningenævnet finder ikke at kunne lægge ansøgerens forklaring til grund, idet ansøgeren har forklaret divergerende om væsentlige elementer i sit asylmotiv. Flygtningenævnet har herved blandt andet lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om drabet på sin ældste søn, idet hun i oplysnings- og motivsamtalen samt i asylsamtalen har forklaret, at sønnen blev dræbt af skud, mens hun under Flygtningenævnets behandling af sagen har forklaret usammenhængende om drabet, herunder at hun ikke ved, hvilket våben sønnen blev dræbt med. Flygtningenævnet finder endvidere, at ansøgeren har forklaret divergerende om sin flugt fra fængslet, herunder om hvordan flugten foregik og hvilke personer, der medvirkede. Ansøgeren har forklaret, at hun formoder, at det er organisationen [X], der har hjulpet hende til at udrejse uden nogen udgift for hende selv. Flygtningenævnet finder, at denne forklaring fremstår utroværdig og usandsynlig. Flygtningenævnet lægger i den forbindelse vægt på, at ansøgeren har forklaret, at hun ikke har haft kontakt med organisationen siden sin mands død i december 2010. Flygtningenævnet finder det endvidere usandsynligt, at de congolesiske myndigheder først ca. fire år efter hendes ægtefælles død skulle have rettet henvendelse til hende med henblik på at få udleveret ægtefællens dokumenter. Flygtningenævnet finder ikke at kunne lægge til grund, at de omhandlede divergenser alene skyldes tolkeproblemer i forbindelse med oplysnings- og motivsamtalen, som foregik på fransk. Flygtningenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgeren har udfyldt asylskemaet på fuldt forståeligt fransk. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved tilbagevenden til Den Demokratiske Republik Congo er i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” demo/2016/1/LIN
