Nævnet stadfæstede i december 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra DR Congo. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er etnisk […] og kristen af trosretning fra […], Brovince Orientale, Den Demokratiske Republik Congo. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til DR Congo frygter at blive slået ihjel af repræsentanter fra myndighederne, idet de frygter, at han vil videregive oplysninger om deporterede statsborgere fra DR Congo. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at myndighederne i Republikken Congo [primo] 2014 begyndte at deportere statsborgere fra DR Congo som led i aktionen ”Slap of the elders”. De, som blev deporteret, ankom med både til […] i Kinshasa [primo] 2014. Ansøgeren og omkring 30 andre medlemmer af [en kirke] tog til […], hvor de uddelte nødhjælp til de deporterede. [Medio] 2014 blev alle de deporterede flyttet fra […] til en militærkaserne i Kinshasa, hvor ansøgeren og de andre medlemmer af hans afdeling af [kirken] to gange uddelte nødhjælp to gange. Anden gang var [medio] 2014. Da de var ved at forlade kasernen, blev ansøgeren kontaktet af en gruppe på syv personer, som alle fortalte, at de kendte til personer, som var blevet kidnappet fra kasernen om natten, og at der hver nat blev kidnappet omkring ti personer. To dage senere opsøgte ansøgeren parlamentsmedlemmet [A] og fortalte, hvad han havde fået at vide. [A] ville undersøge oplysningerne og rådede ansøgeren til ikke længere at deltage i hjælpearbejdet på kasernen mere. Ansøgeren hørte ikke mere om kidnapningerne, inden han blev tilbageholdt [medio] 2014. Ansøgeren blev tvunget ind i en Jeep og kørt til efterretningstjenestens hovedkontor i [by], Kinshasa, hvor han mødte to andre medlemmer af hans afdeling af [en kirke], Gabriel og Fils, der var blevet tilbageholdt samme morgen. Samme aften omkring kl. 21 blev de alle tre overført til et underjordisk fængsel ved Congo-floden, hvor de var tilbageholdt [i en måned]. Mens de var tilbageholdt blev de alle tre men særligt ansøgeren afhørt om, hvad de kendte til kidnapningerne fra kasernen, og ansøgeren blev hver dag udsat for fysiske overgreb. [Medio] 2014 blev de alle tre ført op i en bil. Da de stoppede, bad en soldat dem om at forlade bilen og sagde, at de kunne tage hjem. Da de kom ud af bilen, genkendte ansøgeren stranden, hvor de var stoppet, og han begyndte at løbe. Gabriel og Fils var stoppet for at takke soldaterne, ansøgeren hørte efterfølgende et skud blive affyret. Ansøgeren vendte sig om og så en person ligge på jorden ved siden af Jeepen. Ansøgeren fortsatte med at løbe, indtil han nåede et indkøbscenter. Han fandt en taxa og blev kørt hjem til [B], lederen for [kirkens] kontor, hvor han overnattede. Dagen efter sejlede ansøgeren over Congo-floden til Republikken Congo. Under opholdet i Republikken Congo blev han kontaktet af [B], som fortalte at myndighederne havde slået hans moder ihjel, og at hans ægtefælle og søn var forsvundet. Han sendte også et link til nogle hjemmesider, som beskrev, at [A] og tretten medlemmer af hans stab var blevet arresteret. Flygtningenævnet finder ikke grundlag for at afvise ansøgerens forklaring om sin tilknytning til [kirken], ligesom nævnet ikke finder grundlag for at afvise ansøgerens forklaring om, at han sammen med andre medlemmer af denne organisation [primo og medio] 2014 ved fire lejligheder i Kinshasa uddelte forsyninger til personer, der var blevet deporteret til Kinshasa fra Brazzaville i forbindelse med aktionen kaldet ”Slap of the elders”, og som af myndighederne i DR Congo blev holdt interneret. Flygtningenævnets flertal kan ikke lægge ansøgerens forklaring om den øvrige del af asylmotivet til grund, idet flertallet finder denne del af ansøgerens forklaring utroværdig og konstrueret til lejligheder og idet ansøgeren på væsentlige punkter har forklaret divergerende og udbyggende. Ansøgeren har forklaret, at han, da han [medio] 2014 uddelte forsyninger til deporterede, der på det tidspunkt var interneret på en kasserne i Kinshasa blev opsøgt af en gruppe internerede, der fortalte ansøgeren, at der hver nat foregik kidnapninger af op mod 10 internerede. Ansøgeren har videre forklaret, at han valgte at videregive denne oplysning til et medlem af parlamentet ved navn [A]. Nævnets flertal finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at oplysningerne er af en sådan karakter, at videregivelse af oplysningerne i givet fald ville kunne bringe ansøgeren i et alvorligt misforhold til myndighederne. Nævnets flertal finder endvidere, at det svækker ansøgerens troværdighed, at han ikke har kunnet oplyse andet og mere om [A] end, at [A] jævnligt optrådte på TV som menneskerettighedsfortaler. Ansøgeren har således ikke kunnet oplyse hverken [A]s fornavn eller partipolitisk tilhørsforhold. Ansøgeren har forklaret, at han [medio] 2014 blev pågrebet af efterretningstjenesten, at han herefter var tilbageholdt i en måned, og at han i hele denne periode dagligt blev udsat for voldelige overgreb og tortur. Under samtalerne med Udlændingestyrelsen har ansøgeren forklaret, at han straks fortalte alt, hvad han vidste. Under nævnsmødet har ansøgeren derimod forklaret, at han modstod overgrebene i tre dage før han bukkede under og afgav sin forklaring. Ansøgeren har overfor Udlændingestyrelsen forklaret detaljeret om de overgreb han blev udsat for, men har da en torturundersøgelse blev foreslået forklaret, at torturen ikke havde efterladt fysiske spor. Ansøgeren har uanset, at han af Udlændingestyrelsen blev nøje udspurgt om karakteren af overgrebene ikke fortalt om overgreb af seksuel karakter. Nævnets flertal finder på denne baggrund, at det væsentligt afsvækker ansøgerens troværdighed, at han under nævnsmødet udbyggende har forklaret, at han også var udsat for overgreb af seksuel karakter. Flygtningenævnets flertal finder på denne baggrund ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet vil risikere forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Demo/2015/3
