Koens og aeresrelateret forfoelgelse - Anden forfoelgelse
Koens- og aeresrelateret forfoelgelse - Seksuelle forhold
Beviskrav og bevisvurdering U
Nævnet stadfæstede i december 2011 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Cameroun. Indrejst i 2008. Sagen blev udsat af Flygtningenævnet i efteråret 2010 med henblik på at søge dokumenter fremlagt af ansøgeren til den beskikkede advokat ægthedsvurderet via Udenrigsministeriet. I 2011 modtog Flygtningenævnet et høringssvar fra Udenrigsministeriet. Sagen blev afgjort efter skriftlig votering blandt nævnets medlemmer, efter at den beskikkede advokat og Udlændingestyrelsen havde haft lejlighed til at fremkomme med bemærkninger.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk basasi og kristen af trosretning fra en by i det vestlige Cameroun. Ansøgeren har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv blandt andet henvist til, at han i begyndelsen af 2007 blev anholdt og efterfølgende fængslet, fordi han havde arbejdet som homoseksuel prostitueret i byen i det vestlige Cameroun og en by i det nordvestlige Cameroun. Han blev ved dom fra begyndelsen af 2007 idømt fem års fængsel og andre sanktioner for et fuldbyrdet homoseksuelt forhold. Det lykkedes en farbror til ansøgeren at etablere kontakt med en vagt, som mod bestikkelse sørgede for, at ansøgeren kunne forlade fængslet i begyndelsen af 2008, hvorefter ansøgeren indrejste i Danmark i løbet af begyndelsen af 2008. Ved en tilbagevenden til Cameroun frygter ansøgeren at blive fængslet igen, ligesom han frygter forhøjet straf, idet han er flygtet fra fængslet i Cameroun. Han frygter asylbegrundende forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, idet han som homoseksuel tilhører en særlig social gruppe og frygter endvidere at blive udsat for overgreb, som omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet kan efter ansøgerens forklaringer lægge til grund for sagen, at han er homoseksuel, og at han i perioder fra 2005 til 2007 har arbejdet som prostitueret, dels i byen i det vestlige Cameroun, dels i byen i det nordvestlige Cameroun. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer finder imidlertid, at ansøgerens forklaringer om anholdelsen i begyndelsen af 2007, om den efterfølgende dom fra begyndelsen af 2007 og om flugten fra fængslet i begyndelsen af 2008 ikke fremstår som troværdige og kan derfor ikke lægge disse oplysninger til grund for sagen. Flertallet har lagt særlig vægt på, at det forekommer usandsynligt og utroværdigt, at ansøgerens morbrors betaling af bestikkelsespenge til en enkelt fængselsbetjent skulle kunne indebære, at ansøgeren frit kunne gå ud af fængslet en tidlig morgen og passere andre vagter på vejen ud. Det svækker også ansøgerens troværdighed, at han først to år efter indrejsen i Danmark har ansøgt om asyl, i forbindelse med at han blev anholdt af politiet. Flertallet lægger endvidere vægt på, at det fremgår af Udenrigsministeriets notat af […]2011, at de anvendte kilder har vurderet, at den fremlagte domsudskrift ikke kan antages at være en kopi af et ægte dokument. Flertallet kan på denne baggrund ikke lægge ansøgerens forklaring om, at han er idømt fem års fængsel for homoseksuel prostitution og efterfølgende er flygtet fra fængslet i den anden navngivne by, til grund. De oplysninger, der fremgår af e-mail fra foråret 2011 fra ansøgerens søster […] med vedhæftet fil i form af et ”to whom it may concern”-brev, dateret foråret 2011, til den beskikkede advokat, kan under de ovennævnte omstændigheder ikke føre til noget andet resultat. Det samme gælder de oplysninger, der fremgår af et dokument, dateret sommeren 2011, underskrevet af […], der angiver at være repræsentant for ”Youth Human Rights Watch Committee, [...], Mamfe Manyu Division”, fremsendt ved e-mail i sommeren 2011 til den beskikkede advokat. Flertallet finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at udsætte sagen på ægthedsvurdering af det sidstnævnte dokument. Det forhold, at ansøgeren er homoseksuel, kan ikke i sig selv begrunde asyl. Flertallet finder det herefter ikke sandsynliggjort af ansøgeren, at han ved tilbagevenden til Cameroun vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han vil være i reel risiko for overgreb, som omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse”. came/2011/2
