Cam20101

Nævnet meddelte i august 2010 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger fra Cameroun.

Flygtningenævnet udtalte:

”Ansøgeren, der er etnisk bulu og født i [….] i Cameroun, har forklaret overensstemmende om sit asylmotiv til sagen, således som denne forelå, da Udlændingeservice traf afgørelse den 27. august 2009. I forbindelse med nævnsmødet den 23. november 2009 forelå oplysning om muligt seksuelt misbrug af ansøgeren i den beskikkede advokats mail af 20. november 2009. Denne oplysning bekræftedes for nævnet ved forløbet af nævnsmødet den 23. november 2009 og fremstår yderligere bestyrket ved den afgivne erklæring af 3. december 2009 fra Psykotraumecentret, Dansk Røde Kors. Ansøgeren har under nævnsmødet den 9. august 2010 afgivet nærmere forklaring uden at fragå de oplysninger, han forud har afgivet til sagen. Ansøgeren har i nævnsmødet endvidere svaret og korrigeret stillede spørgsmål på en måde, som over for nævnet underbygger, at ansøgerens oplysninger er troværdige. Selvom ansøgerens oplysninger om seksuelle overgreb først er fremkommet på en tydelig måde efter nævnsmødet den 23. november 2009, finder nævnet derfor sammenfattende, at ansøgerens forklaring må lægges til grund i sin helhed. Nævnet finder, at ansøgeren, der ikke har været politisk aktiv, ikke kan anses for profileret i forbindelse med den ret tilfældigt planlagte demonstration, som ansøgeren og fire fodboldvenner tog initiativ til [….], og hvortil ansøgeren skrev løbesedler om søndagen. Ansøgeren deltog i demonstrationen, der begyndte mandag den [….] 2008 og blev allerede anholdt om formiddagen sammen med andre demonstrationsdeltagere. Det var ikke planlagt, og ansøgeren havde ingen andel i, at demonstrationen udviklede sig voldeligt. Ansøgeren blev løsladt torsdag den […] 2008 efter en afhøring, hvor han oplyste om sin andel i demonstrationen og sine personlige forhold. Ansøgeren blev løsladt uden sigtelse. Nævnet lægger imidlertid vægt på ansøgerens oplysninger om, at han to gange under fængslingen blev seksuelt misbrugt af to højerestående politibetjente, der truede ansøgeren med at sende ansøgerens sag til hovedpolitistationen, således at ansøgeren kunne blive overført til en uvis men længerevarende fængsling. Efter løsladelsen kontaktede disse to politibetjente telefonisk ansøgeren på hans bopæl i […] , hvorefter ansøgeren under samme trusler blev tvunget til at møde op på nogle forskellige lokaliteter i [….], hvor de to politibetjente gentog de seksuelle overgreb. Nævnet lægger til grund, at ansøgeren af frygt for vilkårlig fængsling og yderligere overgreb ikke turde andet end at føje de to betjente, og at ansøgeren som alternativ til udrejse overvejede selvmord. Ansøgerens forklaring om, at hensynet til hans forlovede og deres fællesbarn var medvirkende til, at han undlod selvmord og valgte at udrejse, findes bestyrket for nævnet ved forløbet af asylsagen i nævnet og den ovennævnte erklæring af 3. december 2009 fra Røde Kors. Nævnet finder ikke, at ansøgerens tilbagerejse fra Benin til Cameroun i forbindelse med visumansøgningen i Benin og ansøgerens legale udrejse fra Cameroun ændrer nævnets vurdering af, at ansøgeren frygtede politiets efterstræbelser og overgreb idet bemærkes, at ansøgeren har forklaret, at han efter tilbagerejsen fra Benin grundet de fremsatte trusler fortsat mødte til de seksuelle overgreb, idet han først udrejste to uger efter det sjette overgreb, der var det sidste, fordi de to politibetjente ikke nåede at kontakte ham igen. Flygtningenævnet finder, at forløbet af overgrebene, som må anses for kontinuerlige i tiden efter ansøgerens løsladelse i [….] i 2008, sammenholdt med at ansøgeren var frihedsberøvet og seksuelt misbrugt i forbindelse med demonstrationen den [….] 2008, indebærer, at ansøgerens forklaring om, at han ved en tilbagevenden til Cameroun frygter for sit liv eller en uvis skæbne som fængslet, hvis han bliver kontaktet af politiet, fremstår bestyrket. Nævnet har lagt vægt på ansøgerens oplysninger om de to højerestående betjentes trusler om indberetning til den centrale politimyndighed og truslerne om fortsat frihedsberøvelse sammenholdt med baggrundsoplysningerne om Cameroun, hvorefter myndighederne reagerede med masseanholdelser over for demonstranterne i[….] 2008, ligesom en følgende amnesti i [….] 2008 må anses for at være af vilkårlig karakter. Det indgår i nævnets vurdering af ansøgerens forhold ved en tilbagevenden, at myndighedsstrukturen i Cameroun, herunder politi og domstole, er præget af væsentlige problemer med korruption og vilkårlig retsanvendelse. Henset til nævnets samlede vurdering af ansøgerens oplysninger om myndighedernes fremfærd imod ham, og at det efter ansøgerens oplysninger må lægges til grund, at de samme to betjente efter ansøgerens udrejse to gange i november 2008 rettede henvendelse til ansøgerens bopæl for at eftersøge ansøgeren, finder nævnet herefter, at det ved en tilbagevenden til Cameroun må tages i betragtning, at ansøgeren kan være registreret centralt hos politiet og på den baggrund risikere fængsling af vilkårlig varighed. Det bemærkes i den forbindelse, at det fremgår af baggrundsoplysningerne, at der fortsat er frihedsberøvede hos myndighederne i Cameroun fra arrestationerne i februar 2008. Henset hertil og til det oplyste om ansøgerens skrøbelige psykiske helbredsforhold, som har fremstået tydeligt for nævnet, har nævnet samlet ikke fundet, at ansøgeren kan henvises til at tage ophold i Cameroun, herunder eventuelt i form af internt flugtalternativ. Nævnet har herefter fundet, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Cameroun risikerer overgreb af et omfang og en karakter, som opfattes af udlændingelovens § 7, stk. 2. Ansøgeren har herefter krav på opholdstilladelse efter denne bestemmelse.” Cam/2010/1