Nævnet stadfæstede i juni 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Cameroun. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk bakweri og kristen fra Duala, Littoral, Cameroun. Ansøgeren har været medlem af Southern Cameroun National Council (SCNC) fra 2002 til 2009. Han er fortsat sympatisør af SCNC. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Cameroun frygter, at han vil blive tilbageholdt af de camerounske myndigheder, fordi han har kritiseret myndighederne. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han ved en tilbagevenden til Cameroun frygter, at han vil blive tilbageholdt af myndighederne, fordi han er homoseksuel. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han har været medlem af SCNC fra 2002 til 2009. Han har skrevet myndighedskritiske artikler og har uddelt løbesedler og fragtet post for SCNC. I 2006 blev ansøgeren anholdt i forbindelse med en demonstration for SCNC. Han blev løsladt efter to måneder, og han har ikke oplevet yderligere problemer som følge heraf. I 2006 havde ansøgeren sit første forhold til en mand. Ansøgeren har siden da opfattet sig selv som værende homoseksuel, og han har haft homoseksuelle forhold og aktiviteter i Cameroun. Ansøgeren rejste i [efteråret] 2013 til Danmark, hvor han havde fået opholdstilladelse på baggrund af studier. Ansøgeren rejste til Cameroun i [sommeren] 2014 i forbindelse med en undersøgelse af pygmæernes forhold. Han opholdt sig i Cameroun i tre måneder og rejste til Danmark i [efteråret] 2014. I [sommeren] 2015 rejste ansøgeren igen til Cameroun i forbindelse med begravelsen af sin gudfar. Ansøger opholdt sig hos sin ven og elsker, [A]. [I sommeren] 2015 blev ansøgeren og [A] anholdt på [A’s] bopæl og fængslet for at være homoseksuelle. Ansøger blev løsladt mod kaution [ti dage senere]. Nogle dage efter rejste ansøgeren fra Cameroun til Nigeria og efterfølgende til Danmark, hvor ansøger indrejste i [efteråret] 2015. Efter sin udrejse af Cameroun har ansøgeren fået at vide, at [A] fortsat er fængslet, og at ansøgerens advokat er blevet anholdt. [Senere på efteråret] 2015 blev ansøgeren bekendt med, at hans vejleder på [et universitet i Danmark] havde modtaget nogle e-mails, hvor ansøgeren blev beskyldt for at have været involveret i ulovlig udvandring af Cameroun, og at han havde snydt sine medstuderende. [I slutningen] 2015 søgte ansøgeren om asyl i Danmark. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sine asylmotiver til grund. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende, afglidende og utroværdigt om væsentlige punkter i sine asylmotiver. Ansøgeren har endvidere forklaret stærkt divergerende og utroværdigt om sit liv frem til det tidspunkt, hvor han fik opholdstilladelse i Danmark i 2013. Ansøgeren har således forklaret divergerende om, hvornår han sluttede sin universitetsuddannelse i Cameroun, idet han dels har forklaret, at han afsluttede sin universitetsuddannelse i 2002, dels at han først afsluttede uddannelsen i 2007 som ca. 31-årig. Ansøgeren har i den forbindelse forklaret divergerende og afglidende om, hvornår han blev klar over, at han var homoseksuel, idet han dels har forklaret, at han blev klar over dette, da han var i 20’erne, dels har forklaret, at han først følte sig som homoseksuel, da han fik sit første længerevarende forhold til en mand, [B], i 2006. Samtidig har ansøgeren forklaret usammenhængende om sine forhold til sine børns mødre og sit forhold til børnene, ligesom ansøgeren blandt andet har forklaret divergerende om børnenes alder. Hertil kommer, at ansøgeren har forklaret udbyggende om sit forhold til [A], idet ansøgeren først under Flygtningenævnets behandling af sagen har forklaret, at han kendte [A] i forvejen, og at han en måned, før han rejste til Cameroun i [sommeren] 2015, trods risikoen for at blive afsløret som homoseksuel, begyndte en intim korrespondance med [A], som han tidligere havde haft en vag fornemmelse af var homoseksuel. Ansøgeren har yderligere forklaret divergerende om de nærmere omstændigheder ved sin løsladelse i [sommeren] 2015, idet ansøgeren dels har forklaret divergerende om datoen for løsladelsen, dels har forklaret divergerende om, hvorvidt han havde meldepligt, og hvor ofte. Ansøgeren har således forklaret, dels at han blev løsladt [en bestemt dato i sommeren] 2015, dels at det var [fire dage senere]. Vedrørende meldepligten har ansøgeren dels forklaret, at han havde meldepligt hver uge, dels at han og [A] fik at vide, at de skulle give møde den følgende mandag. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at den fremlagte kautionserklæring fremstår konstrueret og utroværdig, idet datoen for løsladelsen er angivet [en bestemt dato i sommeren] 2015, som angiveligt var den dato, hvor anholdelsen fandt sted. Der er endvidere ikke angivet en kautionssum. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren er efterstræbt af myndighederne i Cameroun på grund af sine politiske aktiviteter for SCNC og sine kritiske artikler mod myndighederne. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret, at han ophørte med sine aktiviteter for SCNC i 2009, og at han nu kun er sympatisør og bidragsyder til flygtninge fra Southern Cameroun Ambozonia. Samtidig har Flygtningenævnet lagt vægt på, at ansøgeren i [sommeren] 2014 rejste til Cameroun som led i sine studier ved [et universitet i Danmark], og at han året efter, i [sommeren] 2015, på ny rejste til Cameroun til sin gudfars begravelse, på trods af, at han havde en formodning om, at myndighederne var fjendtligtsindede over for ham på grund af hans studier af pygmæernes forhold og hans kritiske artikler. Ansøgeren har under Flygtningenævnets behandling af sagen endvidere udtalt, at han ikke var bange for at rejse tilbage, da han jo intet havde gjort. Flygtningenævnet finder, at det alene beror på ansøgerens formodning, at det er myndighederne i Cameroun, som skulle have sendt hade-mails om ham til [universitetet i Danmark]. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorvidt han selv modtog sådanne hade-mails, idet han i sit asylskema har forklaret på en sådan måde, at det fremgår, at både han og hans vejleder har modtaget mails, mens ansøgeren under Flygtningenævnets behandling af sagen har forklaret, at det kun var universitetet, som modtog hademails om ham. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren har forklaret usammenhængende og afglidende om sin homoseksualitet, idet ansøgeren ikke troværdigt har redegjort for den proces, som førte til, at han for omkring 20 år siden, erkendte over for sig selv at være homoseksuel. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på de ovenfor beskrevne divergenser i ansøgerens forklaring om sit liv frem til 2013. Samtidig har ansøgeren forklaret divergerende og udbyggende om sine homoseksuelle aktiviteter i Danmark, idet ansøgeren dels har forklaret, at han ikke har haft sådanne aktiviteter, dels har forklaret det modsatte. Samtidig finder Flygtningenævnet ansøgerens forklaring om sit totale ukendskab til det homoseksuelle miljø i Danmark utroværdig, men henset til, at ansøgeren har fastholdt, at han er homoseksuel, finder Flygtningenævnet efter omstændighederne ikke at kunne tilsidesætte dette. Flygtningenævnet finder imidlertid ikke at kunne lægge til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Cameroun vil blive efterstræbt af myndighederne på grund af sin homoseksualitet. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af baggrundsoplysningerne vedrørende homoseksualitet i Cameroun, at homoseksualitet ganske vist er strafbart, men at myndighederne i praksis ikke retsforfølger homoseksuelle. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Cameroun risikerer konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Came/2018/2/EMU
