Nævnet stadfæstede i november 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Cameroun. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk widikum-menka og kristen protestant af trosretning fra Yaounde, Cameroun. Ansøgeren har sympatiseret med Southern Cameroun National Council (S.C.N.C.) siden 2006 og begyndte at interessere sig for ideologien i 2007, hvorefter han begyndte at deltage i bevægelsens møder. I foråret 2011 blev ansøgeren medlem af organisationen og i slutningen af året blev han lokal ungdomsleder. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Cameroun frygter at blive fængslet, udsat for tortur og dræbt af myndighederne på grund af sine aktiviteter for S.C.N.C. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at hans aktiviteter for S.C.N.C. bestod i at oplyse folk, og i den forbindelse uddelte han materiale for organisationen. Ansøgeren blev opsøgt af politiet i 2010, og efterfølgende blev han tilbageholdt fire gange (i [efteråret] 2012, [foråret] 2013, [sommeren] 2014 og [efteråret] 2014). Ansøger blev løsladt ved hjælp af sin families advokat. Ansøger udrejste til Danmark [i sommeren] 2015, da han havde en studieopholdstilladelse. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren har været medlem af S.C.N.C. og kan ikke afvise, at han i forbindelse med deltagelse i demonstrationer og andre aktiviteter for organisationen har været anholdt og tilbageholdt af politiet. Nævnet finder imidlertid, at ansøgeren på enkelte centrale punkter har forklaret divergerende og udbyggende. Ansøgeren har således under mødet i Flygtningenævnet forklaret, at han i forbindelse med sin 3. tilbageholdelse i [sommeren] 2014 blev løsladt efter at have underskrevet en erklæring om at ophøre med aktiviteter for S.C.N.C., mens han under oplysnings- og motivsamtalen har forklaret, at hele gruppen nægtede at underskrive erklæringen. Han har endvidere forklaret divergerende om ungdomsorganisationen Southern Cameroons Youth Leagues relation til S.C.N.C., idet han under mødet i Flygtningenævnet forklarede, at det er en uafhængig organisation, som han ikke havde tilknytning til. Dette er i overensstemmelse med de foreliggende baggrundsoplysninger. Under asylsamtalen forklarede ansøgeren imidlertid, at S.C.Y.L. er en underafdeling af S.C.N.C., og at han derfor ikke havde et medlemskort til S.C.Y.L. Disse divergenser svækker ansøgerens generelle troværdighed, ligesom det forekommer påfaldende, at ansøgeren ikke tidligere under sagens forløb har kunnet redegøre for den organisation, han har været engageret i. Ansøgeren har endvidere forklaret udbyggende med hensyn til, hvordan han blev løsladt i [efteråret] 2014, idet han under mødet i Flygtningenævnet har forklaret, at hans mor betalte bestikkelse til en politimand for at få ansøgeren løsladt. Denne del af ansøgerens forklaring kan Flygtningenævnet derfor ikke lægge til grund. På den baggrund kan Flygtningenævnet ikke lægge til grund, at ansøgeren har haft en fremtrædende rolle i organisationen og dermed er særligt profileret, eller at han på grund af sine aktiviteter for S.C.N.C. er personligt efterstræbt af myndighederne i Came-roun. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret, at han alene udførte koordinerende opgaver i forbindelse med agitation for organisationen. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at anholdelserne af ansøgeren i hvert enkelt tilfælde er sket i forbindelse med demonstrationer og andre offentlige begivenheder, som S.C.N.C. var involveret i, mens ansøgeren ikke i øvrigt er blevet opsøgt af politiet eller anholdt. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren efter løsladelsen i [efteråret] 2014 efter den seneste tilbageholdelse opholdt sig i Yaounde i næsten et år uden at blive opsøgt af myndighederne. Endelig lægger Flygtningenævnet afgørende vægt på, at ansøgeren i 2012 fik udstedt et pas, og udrejste lovligt i 2015 med fly fra Cameroun til Ghana for at søge visum til Danmark, hvorefter han indrejste i Cameroun på ny, ligesom han lovligt udrejste fra Cameroun til Danmark med fly [i sommeren] 2015. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Cameroun vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han vil være i reel risiko for umenneskelig eller nedværdigende behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Came/2017/5/CHHA
