Nævnet stadfæstede i juni 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Cameroun. Indrejst i 2010. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk bali og ateist fra Bamenda, Cameroun. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Cameroun frygter at blive fængslet eller dræbt, fordi han er homoseksuel. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at han i 2001 mødte manden […] via en internetside for homoseksuelle mænd. Ansøgeren og […] indledte efterfølgende et romantisk og seksuelt forhold. I 2005 eller 2006 flyttede ansøgeren og [kæresten] sammen. Ansøgeren begyndte i 2007 eller 2008 at arbejde frivilligt for NGO’en […], der varetager homoseksuelles rettigheder, og ansøgeren blev fuldtidsansat i 2008. I forbindelse med sit arbejde for [NGO’en], deltog han blandt andet i møder med politichefen i [byen de arbejdede i]. I 2008 var ansøgerens bror, […], på besøg hos ansøgeren, og på besøgets sidste dag opdagede [broren], at ansøgeren og [kæresten] dyrkede sex. Efterfølgende kontaktede [broren] gentagne gange ansøgeren via SMS og fortalte ham, at han ville fortælle deres forældre om ansøgerens forhold til [kæresten]. Ansøger besluttede sig nu for, at han selv ville fortælle sin familie om sit forhold til [kæresten], hvilket han gjorde i [sommeren] 2008. Familiens reaktion herpå var at overfalde ansøgeren fysisk, men det lykkedes ham at slippe væk. Ansøgerens far kontaktede ansøgeren i [foråret] 2010 og bad ham om at besøge familien, hvilket han accepterede. Da ansøgeren besøgte sin familie, gav ansøgerens far ham valget mellem at få foretaget en kønsskifteoperation eller at dyrke sex med en pige, som faderen havde udvalgt. Ansøgeren valgte det sidste, og de følgende tre dage dyrkede han sex med pigen, […], under overværelse af sin far. Kate blev gravid i forbindelse hermed, og hun har efterfølgende født tvillinger. I [vinteren] 2010 rejste ansøgeren til Danmark, idet han havde fået midlertidig opholdstilladelse som studerende ved […]. Ansøgeren opholdt sig herefter i Danmark på flere forskellige opholdstilladelser meddelt af Styrelsen for International Rekruttering og Integration, men [i sommeren] 2014 pålagde denne styrelse ham at udrejse af Danmark senest [i sommeren] 2014 i forbindelse med et afslag på ny midlertidig opholdstilladelse. [I vinteren] 2014 søgte ansøgeren om asyl. Flygtningenævnet finder – som Udlændingestyrelsen – at der ikke er grundlag for at tilsidesætte ansøgerens forklaring om hans seksuelle observans eller om hans arbejde i Cameroun for [NGO’en], der er en interesseorganisation for homoseksuelles rettigheder i Cameroun. Udenrigsministeriet har til brug for denne sag udarbejdet et notat af […] 2016 om blandt andet homoseksuelles forhold i Cameroun og om [NGO’en]. Det fremgår heraf, at homoseksualitet ikke er accepteret i det camerounske samfund, og at homoseksuelle generelt set ikke er velsete i samfundet. Homoseksualitet er endvidere kriminaliseret efter den camerounske straffelovs artikel 347 ff. og vil kunne straffes med fængsel fra seks måneder op til fem år samt med bøder. Ifølge Udenrigsministeriets notat håndhæves straffebestemmelserne vedrørende homoseksualitet imidlertid ikke, og der findes ikke eksempler på sager, hvor homoseksuelle personer er blevet dømt eller fængslet på grund af homoseksualitet. Det fremgår videre, at politiet ikke griber ind i sager om homoseksualitet, medmindre der foregår overgreb mod mindreårige eller overtrædelser af lovgivningen for den offentlige orden. Der foreligger baggrundsoplysninger om situationen for homoseksuelle i Cameroun, der imidlertid peger i en anden retning og således oplyser, at der fortsat er en vis risiko for særligt højt profilerede homoseksuelle i Cameroun Der er ikke holdepunkter for at antage, at ansøgeren forud for sin udrejse af Cameroun, der i øvrigt var begrundet i et studieophold i Danmark, var særligt profileret som homoseksuel i Cameroun, eller at han skulle være blevet det som følge af aktiviteter, som han har været involveret i under sit ophold i Danmark. Nævnet lægger i den forbindelse vægt på, at han ifølge sin forklaring har været aktiv i [NGO’en] i et par år forud for udrejsen uden, at dette har ført til overgreb, der kan begrunde asyl efter udlændingelovens § 7. Ansøgeren har således forklaret om én episode med tilknytning til hans seksualitet eller arbejde for organisationen, hvor han blev tilbageholdt i to timer på en politistation. Ansøgerens forklaring om episoden peger i retning af, at selv myndighedernes kendskab til ansøgerens seksualitet og tilknytning til [NGO’en] nok kan have udsat ham for chikanøs adfærd, men dog ikke fængsling eller i øvrigt chikane af en karakter, der i sig selv kan anses for omfattet af udlændingelovens § 7. Ansøgeren har da også forklaret, at han efter hændelsen ikke har haft andre problemer eller konflikter med myndighederne i Cameroun, ligesom han foreholdt baggrundsoplysningerne har forklaret, at hans problemer i Cameroun er baseret på konflikten med hans familie. Om [NGO’en] bemærker nævnet endvidere, at den i Udenrigsministeriets notat beskrives som en forening, der kæmper for homoseksuelles rettigheder i Cameroun. Ifølge notatet er organisationen etableret på et lovligt grundlag, og tilknytning til organisationen vil ikke i sig selv kunne afstedkomme strafferetlig forfølgelse eller føre til, at personer ikke anses som ønskede i landet. De aktiviteter, som ansøgeren har udført i Danmark, er ikke af en sådan karakter, at de kan have ændret på hans profilering i forhold til myndighederne i Cameroun. Der er herefter ikke grundlag for at antage, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Cameroun vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7 fra myndighedernes side. Flygtningenævnet finder endvidere, at heller ikke ansøgerens angivelige konflikt med sin familie kan begrunde, at han meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Ansøgerens forklaring om konflikten er ikke overbevisende, og nævnet finder det i hvert fald ikke godtgjort, at ansøgeren over tre dage på det nærmeste blev tvunget til at have et seksuelt forhold til en kvinde, mens ansøgerens far angiveligt skulle have overværet samværet. Nævnet er opmærksom på, at homoseksualitet er meget lidt velanset i Cameroun, men selv om ansøgerens forklaring om, at han ved én episode blev udsat for vold fra sin families side i forbindelse med, at han gjorde dem bekendt med sin seksualitet, så er der intet i ansøgerens forklaring, der tyder på, at han ved en tilbagevenden til Cameroun er i fortsat risiko for at blive udsat for vold fra familiens side. Overfaldet skulle have fundet sted i [sommeren] 2008, og ansøgeren har således opholdt sig i Cameroun i mere end to år, før han udrejste til Danmark, hvilken udrejse i øvrigt var begrundet i et studieophold her i landet. I den periode blev ansøgeren ifølge sine skiftende forklaringer herom kontaktet af sin far via telefon eller sms, men dog ikke opsøgt fysisk, ligesom det bemærkes, at ansøgeren selv har forklaret, at han følte, at hans familie havde ”slået hånden af ham, og derfor frygtede han reelt ikke, at de ville opsøge ham eller gøre skade på ham”. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Cameroun vil være i en individuel og konkret begrundet risiko for at blive udsat for forfølgelse, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han i øvrigt risikerer overgreb omfattet udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Came/2017/3/col
