Nævnet stadfæstede i januar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Cameroun. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk bamileké og kristen af trosretning fra Yaounde, Cameroun. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Cameroun frygter at blive slået ihjel eller fængslet, da han er homoseksuel. Ansøgeren frygter endvidere befolkningens reaktion på hans seksualitet. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at han første gang udlevede sin seksuelle præference [i foråret] 2007 på et diskotek, der hedder […], som ligger i Yaounde. Ansøgeren havde seksuelt samvær på diskotekets toilet sammen med en mand, der hedder [A], som han netop havde mødt. Ansøgeren og [A] blev opdaget af diskoteksgæsterne, og de blev begge blev udsat for et voldeligt overfald af et stort antal diskoteksgæster. I [sommeren] 2007 oplyste ansøgeren sin familie om hans seksualitet. Ansøgeren blev herefter smidt på gaden af familien og fik besked på, at han ikke længere skulle kontakte dem. I [vinteren] 2012 omfavnede ansøgeren sin ven, [B], spontant på åben gade. Ansøgeren og [B] blev herefter overfaldet af ukendte mennesker. Overfaldet blev stoppet, da ansøgeren og [B] blev taget med af militærpersoner i en lastbil. De blev taget med til en militærforlægning, hvor de opholdt sig i omkring fire dage. Den [i foråret] 2015 blev ansøgeren udsat for et voldeligt overfald på sin bopæl. Et større antal naboer gik ind i ansøgerens hjem, mens han kyssede sin daværende kæreste [C]. Naboerne skar ansøgerens ene finger af, og han undslap episoden ved hjælp fra en nabo, der kørte ham på hospitalet. Ansøgeren udrejste herefter illegalt af Cameroun. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer kan lægge den del af ansøgerens forklaring til grund, der relaterer sig til hans seksuelle orientering. Nævnet kan ikke lægge den øvrige del af ansøgerens forklaring til grund. Nævnet har lagt vægt på, at ansøgerens forklaring på centrale punkter må anses for konstrueret til lejligheden. Nævnet anser det således for usandsynligt, at ansøgeren både ved episoden [i vinteren] 2007, [i vinteren] 2012 og [i vinteren] 2015 har haft åbenlys seksuel adfærd med en mand, hvilket efterfølgende angiveligt skulle have medført, at han blev udsat for overgreb. Det må således anses for usandsynligt, at ansøgeren ved episoden i 2007 har haft samleje på et diskotekstoilet uden at lukke døren, lige som det må anses for usandsynligt, at ansøgeren under episoden i 2015 har haft samleje med en mand, mens lejlighedens hoveddør stod åben. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om episoden i 2015, idet han har svaret forskelligt på spørgsmålene om, hvem og hvor mange der kom til stede, og om sit kendskab til de pågældende. Ansøgeren har således under oplysnings- og motivsamtalen oplyst, at hans fem naboer kom til stede, mens han havde samleje, idet han havde glemt at låse døren. Under samtalen den [i sommeren] 2016 har ansøgeren forklaret, at en nabo først kom, hvorefter flere kom til stede. En person brækkede ansøgerens finger og brugte en kniv til at skære lillefingeren af ansøgeren, mens ansøgeren under nævnsbehandlingen har forklaret, at en person med en machete forsøgte at hugge ham i halsen, og at hans lillefinger blev skåret af i forbindelse med, at han værgede for sig. Nævnet bemærker, at ansøgeren generelt har svaret usammenhængende og afglidende på centrale spørgsmål om sit asylmotiv. Endelig har nævnet lagt vægt på, at det af de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder Udenrigsministeriets notat af [en nærmere bestemt dato], fremgår, at den camerounske straffelovs bestemmelser om forbud mod homoseksualitet ikke håndhæves i praksis. Efter en samlet vurdering finder nævnet herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort sit asylmotiv og ved en tilbagevenden til Cameroun vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Came/2017/1/MGO
