Nævnet stadfæstede i september 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Burundi. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk hutu og katolik fra [A], Burundi. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Burundi frygter, at han vil blive fængslet eller slået ihjel af myndighederne, herunder efterretningstjenesten og militsen ved navn [B], fordi han har nægtet at samarbejde med dem. Ansøgeren har også henvist til, at han frygter de personer, som er i opposition til militsen, fordi de har set ham sammen med medlemmer fra militsen. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at han på et ukendt tidspunkt i 2011 blev kontaktet af en mand ved navn [C], som ville have ansøgeren til at spille for hans fodboldhold ved navn [D], hvilket ansøgeren indvilligede i. Efter at have spillet for holdet i tre år, blev ansøgeren i cirka tre uger forud for [en dato i foråret] opmærksom på, at fodboldholdet havde en skjult politisk agenda, fordi der efter træning blev talt om, hvordan man skulle angribe modstandere af præsidentens genvalg til præsidentposten. Ansøgeren har også oplyst, at han ikke selv delte politiske holdninger med sine holdkammerater. [På en dato i foråret] 2015 søgte ansøgeren visum til Danmark for at deltage i sin søsters bryllup, og fordi han herved ville få mulighed for at slippe væk fra fodboldholdet og dets politiske agenda. [På en dato i foråret] 2015 blev ansøgeren opsøgt af fire holdkammerater. De gav ansøgeren tre håndgranater, som var placeret i nogle mælkekartoner, som ansøgeren skulle opbevare. To dage efter stillede ansøgeren mælkekartonerne indeholdende håndgranaterne ud på gaden, som blev hentet af nogle skraldemænd sammen med det andet skrald, der var blevet stillet ud. En uge herefter rejste ansøgeren til byen [E], hvor han opholdt sig indtil [en dato i foråret] 2015. I perioden, hvor ansøgeren opholdt sig i [E], blev hans ægtefælle opsøgt på deres bopæl af efterretningstjenesten, som spurgte, hvor ansøgeren befandt sig. Ansøgeren tog herefter gennem Rwanda og videre til [et europæisk land], hvor han opholdt sig i et par dage. I dette tidsrum blev ansøgerens ægtefælle opsøgt to gange af efterretningstjenesten. Ansøgeren udrejste af [det europæiske land] [på en dato i foråret 2015] med fly til Danmark. Han søgte asyl [i foråret 2015]. Ansøgerens ægtefælle er efterfølgende blevet opsøgt flere gange af efterretningstjenesten, som under et af sine besøg kastede en håndgranat, hvorved ansøgerens adoptivbarn pådrog sig skader. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at den omstændighed, at ansøgeren efter Udlændingestyrelsens afslag har fremsendt nye dokumenter ikke findes at kunne begrunde, at sagen hjemvises til fornyet behandling ved Udlændingestyrelsen. Flygtningenævnet finder ikke at kunne lægge ansøgerens forklaring om hans asylmotiv til grund. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren trods det relativt enkle asylmotiv har forklaret afglidende og divergerende på væsentlige punkter. Der har tidligere under sagen været gjort tolkeproblemer gældende, men Flygtningenævnet finder ikke, at de divergenser med videre, der er fremkommet under det aktuelle møde kan skyldes tolkeproblemer. Ansøgeren har selv oplyst, at han og tolken forstår hinanden, og hertil kommer, at nævnet har stillet kontrolspørgsmål med andre formuleringer for at sikre mod misforståelser. Divergenserne vedrører bl.a., hvor mange gange om ugen foldboldholdet trænede, hvor længe ansøgeren har været klar over at medlemmer af foldboldholdet støttede regeringen, hvorvidt han blev foreholdt medspillernes politiske ståsted af sine bekendte samt i hvilket omfang han havde kendskab til det politiske ståsted hos medspillerne [F] og [G]. De fremlagte dokumenter findes ikke at kunne ændre vurderingen. Flygtningenævnet bemærker herved, at ansøgeren ikke har givet en rimelig forklaring på, hvorfor de fleste er fremkommet på så sent et tidspunkt, at de senest fremsendte angivelige indkaldelser divergerer i henseende til klokkeslæt fra den først fremsendte indkaldelse, samt at det ikke fremstår troværdigt, at en arbejdsgiver skulle fremsende en afskedigelse på grund af ulovlig udeblivelse et år efter, at udeblivelsen fandt sted, og med oplysninger om politiske forhold i hjemlandet. Vedrørende ansøgerens oplysninger om ransagning i hjemmet og indkastning af håndgranat fremgår det af hans egen forklaring, at det var noget, der også skete andre steder. Samlet set har ansøgeren derfor ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Burundi vil være i en risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingeloven § 7. De generelle forhold i Burundi er ikke i sig selv asylbegrundende. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Buru/2016/1/snd
