Nævnet meddelte i februar 2010 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Burma. Indrejst i 2009. Født i 1986. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren under hele sagen havde afgivet en konsistent forklaring om sine forhold, herunder om at han er etnisk rohingya fra Burma, og at han i 1995, efter at resten af familien var forsvundet, var flygtet til Bangladesh og siden hen havde opholdt sig i en landsby i Bangladesh nær grænsen til Burma. De fremlagte identitetspapirer havde ikke kunnet ægthedsvurderes, og eventuelle uoverensstemmelser fandtes derfor ikke at være afgørende. Flygtningenævnet fandt på denne baggrund, at ansøgerens forklaring om sin etnicitet og oprindelsesland kunne lægges til grund. Flygtningenævnet bemærkede herved, at henset til ansøgerens unge alder ved udrejsen, fandtes den omstændighed, at ansøgeren ikke havde et fuldstændigt kendskab til forholdene i Burma eller til, hvad der præcist var foregået forud for udrejsen, ikke at kunne tillægges afgørende betydning. Af samme grund og henset til, at ansøgeren i Bangladesh havde opholdt sig hos en bangladeshisk familie i 15 år, fandtes resultatet af selve sprogtesten heller ikke at kunne føre til et andet resultat. På baggrund af oplysningerne i baggrundsmaterialet fra Burma om forholdene for rohingyaer fandtes ansøgeren herefter i overensstemmelse med nævnets faste praksis omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Burma/2010/1.
