Nævnet meddelte i marts 2009 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Burma. Indrejst i 2008. Ansøgeren havde oplyst, at han var etnisk rohingya. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren under hele asylbehandlingen havde afgivet en rimelig konsistent og sammenhængende forklaring, dels om sin identitet, dels om hele hændelsesforløbet fra hans udrejse af Burma i 1991. Af hans forklaring fulgte kortfattet, at han var udrejst af Burma sammen med sin familie i 1991. Familien var blevet indlogeret i en navngiven lejr i Bangladesh. I 2003 havde ansøgeren forladt lejren, blandt andet som følge af at hans søster var blevet chikaneret af en betydningsfuld person, som efterfølgende indirekte havde truet familien med repatriering til Burma. Da ansøgeren nogle dage senere var kommet tilbage til lejren, var hans familie forsvundet. Han havde fundet familiens family book under sengen og havde taget den med sig. Han havde arbejdet hos en bonde i fire til fem år. I forbindelse med politiske omvæltninger i Bangladesh havde bonden ikke længere turdet have ansøgeren boende og havde bistået ham med penge med videre til at udrejse af Bangladesh. Flygtningenævnet fandt ikke, at den foreliggende sprogtest var afgørende for vurderingen. Nævnet fandt ikke at kunne afvise ansøgerens forklaring om, at han havde tilegnet sig den lokale Arkan Bangla-dialekt, som blandt andet tales i Chittagong-distriktet, under hans opvækst i den pågældende lejr. Den omstændighed, at UNHCR ved fremvisning af et fotografi af ansøgeren i lejren ikke havde stødt på personer, der havde genkendt ansøgeren, fandtes ej heller at kunne føre til noget andet resultat. Endelig lagde Flygtningenævnet vægt på, at ansøgeren havde besvaret en betydelig del af identifikationsspørgsmålene korrekt, og at han på overkroppen havde et karakteristisk ar, som ifølge baggrundsoplysningerne er en ret sikker indikation for, at ansøgeren er født i Burma. Ansøgeren havde herefter sandsynliggjort, at han er etnisk rohingya fra Burma. Burma/2009/1
