Nævnet stadfæstede i januar 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Bangladesh. Indrejst i 2011. (Resumeet findes både under Burma og Bangladesh)
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren angiver at være etnisk rohingya og muslim fra Arakan State, Burma. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han udrejste af Burma med sin familie, da han var fire til fem år gammel, idet familien som etniske rohingyaer blev udsat for forfølgelse af Nasaka-tropperne. Herefter tog han ophold sammen med sin mor, først i en flygtningelejr i Bangladesh, herefter i Calcutta, Indien. Ansøgeren har efterfølgende haft ophold i bl.a. Kurdistan og Grækenland. Ansøgeren frygter ved en tilbagevenden til Burma, at han vil blive forfulgt, idet han er etnisk rohingya, og ved en tilbagevenden til Bangladesh, at han vil blive udleveret til Burma. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om, at han er etnisk rohingya til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har afgivet skiftende og indbyrdes modstridende forklaringer om sin færden fra sin angivelige udrejse fra Burma, herunder om tidspunkterne for sine ophold i forskellige lande. Således forklarede han under identitetsafhøringen hos politiet, at han i 2006 forgæves forsøgte at komme til Grækenland, hvorefter han vendte tilbage til Bangladesh, hvor han opholdt sig i 5 år, inden han udrejste til Danmark. I den korte asylmotivsamtale og i asylsamtalen med Udlændingestyrelsen forklarede han, at han rejste til Tyrkiet i 2007 og videre derfra til Grækenland, hvorfra han vendte tilbage til Bangladesh i 15 dage, hvor hans mor overgav ham identitetspapirer, inden han udrejste til Danmark via Indien. I nævnet har ansøgeren forklaret bl.a., at han var i Iran og Irak, inden han i slutningen af 2007 rejste til Grækenland, og at han ikke forinden afrejsen fra Grækenland til Danmark var i Bangladesh eller Indien. Ansøgeren har ikke redegjort troværdigt for disse divergenser eller for, hvorfor han i strid med sandheden under identitetsafhøringen hos politiet fortalte, at han i 2004 i Bangladesh havde fået udstedt falsk pas og visum til Tyrkiet. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at de af ansøgeren fremlagte dokumenter i form af registreringsdokument for flygtninge, ”Family Book” og id-kort af UNHCR vurderes til ikke at være ægte, hvilket underbygges af ansøgerens nye forklaring i nævnet om, at han aldrig har opholdt sig i flygtningelejr med sin mor. Nævnet har endelig tillagt det en vis betydning, at resultatet af sproganalyserapporten taler stærkt imod, at ansøgerens sprogbrug er foreneligt med sprogsamfundet i Myanmar, og at ansøgeren intet har fortalt om særlige skikke eller kendetegn, herunder om religion, for rohingyaer. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering, hvori også er indgået, at ansøgeren i forhold til sit modersmål må antages at være analfabet, at ansøgeren med sin forklaring ikke har sandsynliggjort, at han er etnisk rohingya og tiltræder på den baggrund, at ansøgeren asylretligt skal vurderes i forhold til Bangladesh. Ansøgeren har ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Bangladesh risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller vil være i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. burm/2013/1
