Nævnet stadfæstede i november 2012 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Bangladesh. Indrejst i 2011. (Resumeet findes bådse under Burma og Bangladesh)
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren har oplyst, at han er etnisk rohingya og muslim fra [...], Burma. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv oplyst, at han ved en tilbagevenden til Burma frygter at blive dræbt af myndighederne, fordi han er etnisk rohingya. Ansøgerens fader blev bortført og slået ihjel af Nasaka-tropper, fordi han støttede RSO. Hans moder blev dræbt af Nasaka-tropper, idet hun nægtede at udrejse af Burma. Dette skete i 2000, hvor ansø¬ge¬ren var 13 år gammel. Ansøgeren frygter endvidere ikke at have noget opholds¬sted i Burma. Ansøgeren har endvidere oplyst, at han frygter at vende tilbage til Bangla¬desh, idet han ikke er bangladeshisk statsborger. Han udrejste i […]2011, fordi han var truet på livet af sin arbejdsgivers søn. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet lægger vægt på, at ansøgeren ikke på en troværdig måde har kunnet redegøre for omstændighederne i forbindelse med sin udrejse. Flygtningenævnet finder det herunder usandsynligt, at hans arbejdsgiver skulle være i stand til at finde og redde ansøgeren, da sønnen og sønnens venner skulle have bortført ansøgeren til et skovområde. Flygtningenævnet finder det heller ikke troværdigt, at arbejdsgiveren skulle vælge at udsende ansøgeren til Europa som følge af en konflikt mellem ansøgeren og arbejdsgiverens søn. Det ville have været væsentligt mere nærliggende i givet fald at begrænse omkostningerne til et tilflugtssted et andet sted i Bangladesh. Intet tyder på, at arbejdsgiverens søn ville have evne og vilje til at opsøge ansøgeren i Bangladesh. Det fremgår således af ansøgerens forklaring, at sønnen accepterede, at ansøgeren boede i huset efter den angivelige bortførelse i en måned, efter at han havde fået sikkerhed for, at ansøgeren efter dette tidspunkt ville rejse bort. Flygtningenævnet kan ikke tillægge de fremlagte identitetspapirer særlig betydning. Flygtningenævnet lægger i overensstemmelse med oplysninger i Udlændinge-styrelsens fact-finding rapport fra maj 2011 ”Rohingya refugees in Bangladesh and Thailand” og notat af 5. juli 2011 vedrørende fødselsregistrering, vaccinationsar med videre, til grund, at National Registration Cards ikke er blevet udstedt siden 1989, bortset fra meget få tilfælde fra 2008. Den foreliggende fødselsregistreringsdato på fødselsattesten den [..]1987, dagen efter ansøgerens fødsel, stemmer ikke med de foreliggende baggrundsoplysninger. Det må endvidere tillægges en vis vægt, at det af sproganalyserapporten fremgår, at analysematerialet taler stærkt imod, at sprogbrugen er forenelig med sprogsamfundet i Burma. Det fremgår af rapporten, at oplysningen om, at ansøgeren angiveligt var 12 år, da han udrejste fra Burma, er indgået i vurderingen. Sammenfattende finder nævnet, at ansøgeren ikke har godtgjort eller overbevisende sandsynliggjort, at han er etnisk rohingya med burmesisk baggrund. Ansøgerens oplysninger om sit asylmotiv og identitet kan således ikke lægges til grund. Nævnet finder herefter, at ansøgeren asylretligt må vurderes i forhold til Bangladesh. Nævnet finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Bangladesh vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” burm/2012/6
