Nævnet stadfæstede i december 2012 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Bangladesh. Indrejst i 2011. (Resumeet finds både under Burma og Bangladesh)
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren har oplyst at være etnisk rohingya og muslim fra landsbyen […] eller […], der ligger i kommunen Maungdaw i delstaten Arakan, Burma. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Burma frygter at blive slået ihjel af myndighederne, fordi han er etnisk rohingya. Han har til støtte herfor anført, at militæret i 1978 havde meget indflydelse i Burma, hvorfor ansøgeren og hans familie valgte at flygte til landsbyen […] i Bangladesh. Ansøgeren har videre henvist til, at familien fra 1992 til 1994 tog ophold i flygtningelejren[…], men da de frygtede at blive deporteret til Burma, besluttede faderen, at de skulle tage tilbage til landsbyen. Ansøgeren tog af sted før sin familie, men mistede derefter kontakten til familien. Han var tilbage i flygtningelejren for at finde dem, men uden held. Naboerne vidste ikke noget om familien. Men mente at den muligvis var blevet deporteret til Burma. Ansøgeren ved ikke, hvor familien opholder sig på nuværende tidspunkt. Ansøgeren har anført, at han ikke kan vende tilbage til Bangladesh, idet han ikke er statsborger i landet og derfor frygter deportation til Burma. Ansøgeren har i forbindelse med sin ansøgning fremvist en Family Book vedrørende sin familie. Bogen er efter det oplyste udstedt til familien i forbindelse med, at familien tog ophold i flygtningelejren i Bangladesh. Ansøgeren har oplyst, at han fik bogen i forbindelse med, at familien på grund af frygt for deportation til Burma forlod flygtningelejren i 1994. UNHCR har i to udtalelser fra efteråret 2011 udtalt sig om bogen. Det fremgår af UNHCR’s udtalelser, at der er en stor sandsynlighed for, at bogen er falsk, idet de oprindelige indehavere af bogen bor i en anden flygtningelejr og er i besiddelse af den originale Family Book. Familien har været registreret siden 1992 og har boet i den anden flygtningelejr siden da. UNHCR har endvidere anført, at det er meget usandsynligt, hvis den samme Family Book skulle være to forskellige steder. UNHCR har interviewet familien i den anden flygtningelejr. Familien har afvist at have en søn ved ansøgerens fornavn. Flygtningenævnet finder på baggrund heraf, at ansøgerens forklaring om, at den omhandlede bog vedrører hans familie, må anses for utroværdig. Det forhold, at det af UNHCR’s registre fremgår, at der i 1992 er registreret en person ved ansøgerens fornavn, født i 1972, findes ikke at ændre herved. Flygtningenævnet har i den forbindelse noteret sig, at det af den samme registrering fremgår, at der er registreret en storebroder ved navn […], født i 1961, og at forældrene er registreret som født i henholdsvis 1956 og 1966. Det fremgår af sprogtesten, at analysegrundlaget anses for at tale stærkt imod, at ansøgerens sprogbrug er foreneligt med sprogsamfundet i Burma. Ansøgeren har forklaret, at han er flygtet fra Burma, da han var seks år, og at han har boet sammen med sine søskende og forældre, der efter det oplyste alle var etniske rohingyaer. Ansøgeren har endvidere forklaret, at alle i flygtningelejren var etniske rohingyaer. Henset til det anførte i sprogtestens konklusion finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgerens forklaring er troværdig. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han er etnisk rohingya fra Burma. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren asylretligt skal vurderes i forhold til Bangladesh. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren har oplyst at have konflikter i hjemlandet, der kan begrunde, at han er omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” burm/2012/10