burm20169

Nævnet stadfæstede i juni 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Burma. Indrejst i 2015. 
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk burmaner og sunni-muslim af trosretning fra Yangon, Burma. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Burma frygter, at myndighederne vil arrestere ham, fordi han er udrejst i strid med et udrejseforbud. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han frygter at blive forfulgt, fordi han er muslim, og muslimer diskrimineres og forfølges i hans hjemland. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han som følge af sin arbejdsløshed på et ukendt tidspunkt i midten af 2012 på eget initiativ og på frivillig basis begyndte at indsamle penge og tøj fra venner og bekendte, som han afleverede til den lokale moské i Yangon til uddeling blandt værdigt trængende muslimer. Ansøgeren fortsatte med dette arbejde indtil [vinteren] 2013. På et ukendt tidspunkt i 2012 blev han opsøgt på sin bopæl og efterfølgende tilbageholdt én nat af myndighederne i […] politistation, hvor han blev spurgt om sit arbejde med at sælge briller. Ansøgeren blev herefter løsladt. På et ukendt tidspunkt i [foråret] 2013 blev han igen tilbageholdt af myndighederne. Denne gang blev han ført til et kontor to gader fra hans bopæl og derfra til et hemmeligt afhøringssted tre timers kørsel derfra. Her blev ansøgeren afhørt om, hvorfra han havde sine penge samt udsat for overgreb i to dage. Han blev herefter løsladt mod betaling af bestikkelse efter, at han havde underskrevet et tomt dokument samt lovet ikke at forlade sin bopæl. På et ukendt tidspunkt i [vinteren] 2013 blev ansøgeren igen opsøgt på bopælen. Han blev afhørt om en pengeoverførsel på 15.000 kroner fra hans herboende bror samt udsat for overgreb, hvilket resulterede i en ansigtslammelse, som varede i to til tre måneder. Han var tilbageholdt i tre dage og løsladt mod til gengæld at underskrive et tomt dokument samt love ikke at forlade bopælen. I [foråret] 2014 blev han pålagt af myndighederne ikke at udrejse af Yangon. Ansøgeren blev gift i [foråret] 2014 og flyttede derpå til et andet kvarter for at finde arbejde. På sin nye bopæl blev han igen opsøgt af myndighederne, som pålagde ham ikke at forlade sin bopæl, hvorfor han ikke kunne arbejde. Ansøgeren udrejste legalt af Burma ved brug af sit burmesiske nationalitetspas udstedt [i foråret] 2013 i Yangon. I passet var isat et 30 dages turistvisum til Thailand udstedt [i efteråret] 2014. Efter ansøgerens udrejse er hans far blevet opsøgt og tilbageholdt to gange af myndighederne. To dage efter den sidste tilbageholdelse afgik hans far ved døden. Ansøgerens mor er desuden blevet opsøgt et ukendt antal gange af myndighederne, som spørger efter ansøgeren. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren på væsentlige punkter har forklaret divergerende og udbyggende. Flygtningenævnet har navnlig lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende om myndighedernes tilbageholdelse af ham. Til asylsamtalen [i vinteren] 2016 har ansøgeren forklaret, at han blev tilbageholdt af myndighederne én nat på en ukendt dato i 2012, hvilket ansøgeren ikke har forklaret om til oplysnings- og motivsamtalen [i foråret] 2015. Under nævnsmødet forklarede ansøgeren indledningsvis ikke om episoden, men adspurgt har ansøgeren forklaret, at han efter anmodning fra myndighederne mødte frivilligt op på en politistation, hvor han kun opholdte sig en times tid, inden han kunne forlade politistationen igen. Til asylsamtalen har ansøgeren endvidere forklaret, at han på en ukendt dato i [foråret] 2013 blev opsøgt på sin bopæl og derpå tilbageholdt på et kontor to gader fra sin bopæl og derfra kørt til et afhøringssted tre timers kørsel derfra, hvor han blev tilbageholdt, hvilket ansøgeren ikke har forklaret om til oplysnings- og motivsamtalen. Til asylsamtalen har ansøgeren endvidere forklaret, at han blev tilbageholdt i to dage og løsladt mod betaling af bestikkelse, som han betalte med egne midler. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren forklaret, at han [i foråret] 2013 blev tilbageholdt i tre dage, og at bestikkelsen på 300.000 kyats blev betalt af familiemedlemmer. Derudover har ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han på en ukendt dato i [vinteren] 2013 blev opsøgt på bopælen af fire personer, var tilbageholdt i tre til fire dage og blev afhørt af fire personer på skift. Til asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at han blev opsøgt af seks til syv personer, var tilbageholdt i tre dage, og at han ikke husker, hvor mange personer, han blev afhørt af. Endelig har ansøgeren til asylsamtalen forklaret, at han under sin tilbageholdelse i [vinteren] 2013 sagde, at han støttede modstandsgrupper oppe i bjergene, hvilket ansøgeren ikke har forklaret om til oplysnings- og motivsamtalen. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende om sin fars død. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren forklaret, at hans far blev afhørt og døde dagen efter løsladelsen, samt at faderen kom hjem med en masse sår, der formentlig forårsagede faderens død. Til asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at hans far blev tilbageholdt to gange, og at faderen døde to dage efter, at han var blevet løsladt anden gang. Under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at faderen døde i fængslet, og ansøgeren har for nævnet fremlagt et foto, der skulle vise ansøgerens far liggende død i sin celle. Endelig finder Flygtningenævnet det usandsynligt, at ansøgeren flere gange i løbet af 2013 og 2014 af myndighederne er blevet pålagt ikke at forlade sin bopæl og i [foråret] 2014 pålagt af myndighederne ikke at udrejse af Yangon, samtidig kunne udrejse [i efteråret] 2014 med fly fra Burma til Thailand ved brug af sit burmesiske nationalitetspas udstedt [i foråret] 2013 i Yangon i Burma, og hvori der var indsat et 30 dages turistvisum til Thailand udstedt [i efteråret] 2014. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgerens forklaring om sit asylmotiv i det hele må forkastes som utroværdig og konstrueret til lejligheden. Broderen og faderens forhold kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at broderens og faderens forhold efter ansøgerens egen forklaring ikke har haft betydning for ansøgerens situation. Flygtningenævnet finder det således ikke sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Burma vil risikere forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller har behov for beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” burm/2016/9/LAP