Nævnet stadfæstede i april 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt to børn fra Burma. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgerne er etnisk kachin og kristne af trosretning fra [A], Kachin, Burma. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Burma frygter regeringen, idet han flygtede fra en minedrift, som blev erobret af burmesiske soldater. Han har endvidere som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Burma frygter at blive undertrykt, idet han er etnisk kachin. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Burma frygter, at der vil blive anlagt et søgsmål imod hende. Nævnet bemærker, at den mandlige ansøger i forbindelse med sit asylskema [fra slutningen af] 2012 flere steder har anført, at hans konflikt og hans udrejse fra Burma fandt sted i 2004, mens han under samtalerne med Udlændingestyrelsen og under nævnsmødet har sagt, at begge dele fandt sted i 2006. Den mandlige ansøger har forklaret, at han ikke selv har hørt, hvorfor soldaterne kom til mineområdet men alene har hørt skud, før han undløb. Det forekommer usandsynligt, at hans onkel efterfølgende kunne indhente oplysninger om episoden, herunder få oplysning om, at der fandtes en liste, som militæret anvendte i forbindelse med anholdelser, og at andre minearbejdere stod på den pågældende liste. Nævnet bemærker endvidere, at ansøgeren efter sin egen forklaring ikke havde begået ulovligheder eller andet, der kunne påkalde sig militærets interesse. I hvert fald da der er påløbet 10 eller 12 år siden episoden, og da ansøgeren ikke har oplysninger om, at militæret fortsat skulle være interesseret i at anholde ham, har den mandlige ansøger ikke sandsynliggjort, at han er individuelt og konkret forfulgt. Den kvindelige ansøger har forklaret divergerende om, i hvilket år episoden omkring hende fandt sted, hvor og hvor længe hun efterfølgende skjulte sig og om, hvorvidt hun var hos den pågældende mand for at hente eller bringe penge. Hun har endvidere forklaret udbyggende omkring en anholdelse af en dags varighed. På baggrund af sagens karakter, og da den fandt sted i 2005 eller 2006, finder nævnet ikke, at hun har sandsynliggjort, at hun er individuelt og konkret forfulgt som følge af episoden. Flygtningenævnet finder, at der vel sker overgreb mod befolkningen i Kachin, men at de generelle forhold ikke er af en sådan karakter, at alle fra Kachin opfylder betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgerne er i en sådan situation, at de risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Burm/2016/8/LAJ
