Nævnet stadfæstede i marts 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt tre børn fra Burma. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgerne er etniske kachin, statsborgere i Burma og kristne af trosretning. Ansøgerne har ikke været medlemmer af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Burma frygter, at han vil blive slået ihjel eller fængslet, fordi han er etnisk kachin. Den mandlige ansøger har endvidere henvist til, at han frygter, at han vil blive slået ihjel eller fængslet, fordi han er flygtet fra militæret under en tilbageholdelse. I forhold til Rumænien, har den mandlige ansøger henvist til de generelle forhold for flygtninge, herunder at han ikke kan finde arbejde, hvorfor han ikke har penge at leve for, samt at hans familie ikke får hjælp fra myndighederne i Rumænien. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at han [i] 2006 blev pålagt at udføre tvangsarbejde for militæret. Han mødte ikke op til arbejdet, idet han skulle fejre [en kristen højtid] i kirken, hvilket han havde bedt om fri til. [En dag i] 2006 blev ansøgeren hentet i kirken og bragt til borgmesteren. Her blev han udsat for fysiske overgreb samt truet. Ansøgeren har videre oplyst, at han flygtede derfra og løb hjem til sin bopæl, hvorefter familien umiddelbart herefter flygtede. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til sin ægtefælles konflikt med myndighederne i Burma. Den kvindelige ansøger har videre henvist til, at myndighederne vil slå hende ihjel, fordi hun er etnisk kachin. I forhold til Rumænien har hun henvist til, at hun og hendes familie ikke har nogen fremtid i Rumænien, idet de ingen penge har til mad eller tøj, samt at de er nødsaget til at bo i en flygtningelejr og ikke kan få et arbejde. Til støtte for sit asylmotiv har den kvindelige ansøger oplyst, at hendes ægtefælle har været udsat for fysiske overgreb i Burma, og at ægtefællen er flygtet, da han blev tilbageholdt af militærpersoner. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgerne udrejste fra Burma i […] 2007, efter at den mandlige ansøger havde været indblandet i en konflikt som følge af, at han ikke var mødt op til tvangsarbejde [i] 2006. Flygtningenævnet kan imidlertid ikke lægge den mandlige ansøgers forklaring om flugten fra soldaterne til grund. Nævnet har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at forklaringen om flugten forekommer helt usandsynlig og konstrueret til lejligheden. Det forekommer således usandsynligt, at den mandlige ansøger var i stand til at flygte fra 7-10 soldater, som efter det oplyste stod få meter fra ham og efter, at han var blevet slået til jorden og sparket. Henset til, at ansøgerne boede i en landsby med 60-70 huse er det endvidere usandsynligt, at han skulle kunne nå hen til sin bopæl og få sin ægtefælle med derfra, inden soldaterne nåede frem. På den anførte baggrund kan Flygtningenævnet ikke lægge til grund, at ansøgerne på nuværende tidspunkt risikerer konkret og individuel forfølgelse eller overgreb som følge af den mandlige ansøgers konflikt, hvis de vender tilbage til Burma. Der er herved tillige lagt vægt på, at den mandlige ansøger under forklaringen i Flygtningenævnet gav udtryk for, at han snarere frygter de generelle forhold i Kachin end følgerne af hans konflikt i […] 2006. Flygtningenævnet finder, at der vel sker overgreb mod befolkningen i Kachin, men at de generelle forhold ikke er af en sådan karakter, at alle fra Kachin opfylder betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgerne er i en sådan situation, at de risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Burm/2016/7/IBL
