Nævnet omgjorde i februar 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Burma. Indrejst i 2008. Flygtningenævnet udtalte: ”Udlændingestyrelsen inddrog [i efteråret 2015] klagerens opholdstilladelse fra [foråret 2010] under henvisning til, at han ikke – som han havde forklaret – var rohingya fra Burma, men var fra Bangladesh, og derved havde opnået opholdstilladelsen ved svig. Klageren har forklaret, at han er født og opvokset i landsbyen […] i den nordlige del af Arakan/Rakhin. Hans fader, der var RCO leder, blev dræbt i 1995. Ultimo 1996 blev klageren bortført til en Nasaka-lejr, hvorfra han tre måneder senere flygtede. Den da 13-14 årige klager og hans moder rejste derefter illegalt til Bangladesh, hvor de boede hos en mand, [A], i landsbyen […] i Teknaf-området. Moderen døde efter et år. Klageren arbejdede for [A], der finansierede klagerens illegale udrejse i [sommeren] 2009. Klageren blev i [begyndelsen af 2013] i Bangladesh, gift med en kvinde fra Bangladesh. I [begyndelsen af] 2014 rejste ægtefællen til Danmark, hvor hun har søgt om familiesammenføring. I [sommeren] 2014 fik de en datter. Klageren har fremlagt ID-kort (NRC) fra 1996 og fødselsregistreringsbevis form 102 fra 1983, hvorefter han skulle være født på hospital. Efter det anførte i baggrundsoplysninger, herunder navnlig Udlændingestyrelsens rapport om rohingyaer fra maj 2011, sammenholdt med Landinfos notat om rohingyaer fra 2. december 2014, er det sandsynligt, at disse dokumenter ikke er ægte. Det anførte i sproganalyserapport taler heller ikke for, at klageren er den, han oplyser at være. Heroverfor må der fortages en konkret troværdighedsvurdering af klagerens forklaring, og nævnet har herved blandt andet hæftet sig ved, at klageren både under den oprindelige asylsag og under inddragelsessagen, herunder i Flygtningenævnet, har forklaret konsistent om sin etnicitet, barndom i Burma samt om sit efterfølgende ophold i Bangladesh. I sagen foreligger endvidere et udateret brev, der er sendt til politiet, og som har givet anledning til, at politiet har afhørt den pågældende anmelder. Afhøringen fremgår af politirapport af [begyndelsen af] 2013. Anmelderens identitet er ifølge rapporten kendt af politiet. Ifølge anmelder er klager rettelig fra Bangladesh, og hans navn er [B]. Med brevet fra anmelder var vedlagt fem fotografier, herunder af klager samt [C], som ifølge anmelder er klagers storbroder. Med brevet blev endvidere fremsendt kopier af engelsksproget dokument, hvoraf blandt andet fremgår, at klager og [C] skulle være brødre. Udlændingestyrelsen har afhørt klager om oplysningerne i brevet samt i politirapporten. Klager har hertil blandt andet oplyst, at fotografierne er fra hans Facebook profil, samt at [C] ikke er hans broder, men hans ægtefælles onkel. Klager har givet samtykke til, at der foretages en DNA-test af klager og [C] med henblik på vurdering af, om de er brødre. Klager har endvidere oplyst, at han antager, at anmeldelsen skyldes uoverensstemmelse mellem hans ven [D] og en gruppe, hvis ledere hedder [E] og [F], samt at klageren er blevet truet af personer fra denne gruppe. Klager har endvidere i februar 2014 oplyst, at han jævnligt taler med en person fra Brønderslev, der hedder [G]. Den pågældende der i de sidste otte år har boet i Danmark, kendte klagers forældre i landsbyen i Burma. Udlændingestyrelsens repræsentant har i Flygtningenævnet anført, at styrelsen ikke har fundet grundlag for at foretage DNA-test eller på anden måde foranledige, at der foretages yderligere efterforskning vedrørende de i anmeldelsen anførte oplysninger, og styrelsen har på forespørgsel oplyst, at der ikke nedlægges subsidiær påstand om hjemvisning eller udsættelse med henblik på DNA-test mv. Efter en samlet vurdering - herunder af det af Udlændingestyrelsen anførte - er der efter Flygtningenævnets opfattelse ikke i det foreliggende materiale tilstrækkeligt sikkert grundlag for at antage, at klageren har opnået sin opholdstilladelse ved svig. Herefter, og i hvert fald når styrelsen ikke finder, at der er grundlag for at foretage yderligere efterforskning i sagen, ændrer Flygtningenævnet derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af [efteråret] 2015 således, at klageren forsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.”burm/2016/4/ABP
