Nævnet stadfæstede i juli 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt fire børn fra Burma. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: Den mandlige ansøger er etnisk kachin og kristen af trosretning fra […], Burma. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Burma frygter at blive anholdt, tilbageholdt og dræbt af militæret, fordi han har undladt at give møde. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han frygter de generelle forhold for etniske kachin, idet der er konflikter mellem kachin-folk og militæret, og fordi de burmesiske myndigheder ikke overholder menneskerettighederne. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han i lighed med de øvrige beboere i landsbyen […] blev pålagt at udføre arbejde for militæret uden at modtage betaling herfor. Omkring 2003 blev ansøgeren pålagt at dyrke ris to gange om året, hvilket ikke lod sig gøre i sommerhalvåret. Eftersom det ikke lykkedes ham at dyrke ris, blev han [i foråret] 2005 anholdt og tilbageholdt i tre dage i en militærlejr. Under tilbageholdelsen blev han udsat for fysiske overgreb. [Efter tre dage] blev han løsladt, fordi han var meget syg. Det var en betingelse for løsladelsen, at han vendte tilbage til lejren efter en uge. [Omkring en uge senere] udrejste ansøgeren af Burma. Ansøgeren har videre oplyst, at han sammen med sin familie udrejste af Rumænien til Danmark [i efteråret] 2014, fordi han har hepatitis C, og ikke har penge til at betale for behandlingen heraf. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han ikke har penge til at betale for sine børns skolegang og eventuel behandling af sygdomme, ligesom det ikke er muligt for ansøgeren at finde arbejde i Rumænien. Den kvindelige ansøger er etnisk kachin og kristen af trosretning fra […], Burma. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til sin ægtefælles konflikter, og at hun ved en tilbagevenden til Burma frygter at blive anholdt eller dræbt af militæret, fordi hendes ægtefælle ikke med succes har dyrket den mængde ris, han var blevet pålagt, og fordi han har undladt at møde hos militæret efter sin midlertidige løsladelse. Ansøgeren har endvidere henvist til, at hun frygter militæret, fordi hun er flygtet fra pålagt straffearbejde. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hendes ægtefælle i 2003 blev pålagt at dyrke ris, hvilket ikke var muligt i sommerhalvåret. Da det ikke lykkedes ham, blev han [i foråret] 2005 anholdt og tilbageholdt i et fængsel. Efter tre dage blev han midlertidigt løsladt på betingelse af, at han vendte tilbage til fængslet efter en uge. [Omkring en uge senere] udrejste han af Burma. Herefter og frem til [ultimo vinter] 2006 blev ansøgerens bopæl opsøgt en til to gange månedligt af militære personer, som eftersøgte hendes ægtefælle. Hun blev i den forbindelse truet og slået. Da de ikke fandt ham, blev ansøgeren pålagt op til fem dages straffearbejde om måneden. Ansøgeren udrejste sammen med sine børn i [ultimo vinter] 2007 til Malaysia, hvor hun blev genforenet med sin ægtefælle. Ansøgeren har videre oplyst, at hun sammen med sin familie udrejste af Rumænien, fordi de selv skulle betale for mad, uddannelse og sygdomsbehandling, ligesom det ikke var muligt for ansøgerne at finde arbejde. Endelig blev de ikke tildelt en egentlig bopæl. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgernes forklaringer om, at den mandlige ansøger har været tilbageholdt i tre dage og tortureret, til grund. Nævnet lægger herved vægt på, at ansøgerne ikke har forklaret om individuelle overgreb i forbindelse med deres første asylansøgning i Danmark i 2011. Tværtimod har den mandlige ansøger forklaret, at han ikke har været anholdt eller fængslet. Flygtningenævnet lægger videre vægt på, at den mandlige ansøger har forklaret divergerende om omstændighederne ved anholdelsen/tilbageholdelsen og om borgmesterens rolle. Hertil kommer, at tidsforløbet omkring den mandlige ansøgers udrejse ikke kan stemme med alderen på ansøgernes næstældste barn. Flygtningenævnet finder således ikke, at ansøgerne har sandsynliggjort det asylmotiv, de påberåber dem. Flygtningenævnet finder, at der vel sker overgreb mod befolkningen i Kachin, men at de generelle forhold ikke er af en sådan karakter, at alle fra Kachin opfylder betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgerne er i en sådan situation, at de risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb således, at de har behov for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til Burma. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Burm/2015/5
