Nævnet stadfæstede i juli 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Burma. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er etnisk kachin og kristen baptist af trosretning fra Kachin, Burma. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Burma frygter at blive anholdt af repræsentanter for de burmesiske myndigheder, idet hun er kristen. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hun har været medlem af den lokale kirke, […], hvor hun indtil sin udrejse arbejdede som sekretær. I [sommeren] 2006 blev hun sammen med kirkens leder og præst anholdt af myndighederne, fordi de havde forsamlet sig i kirken uden forudgående tilladelse. Under tilbageholdelsen blev de afhørt om formålet med forsamlingen, idet myndighederne mistænkte dem for at være politisk involverede, hvilket de dog nægtede. Efter omkring tre dage blev de løsladt mod betaling, efter at de under tvang havde underskrevet en erklæring om, at de ikke igen ville forsamle sig uden forudgående tilladelse fra myndighederne. Omkring en måned efter løsladelsen deltog ansøgeren i søndagsgudstjenesten. Man havde ikke indhentet forudgående tilladelse hertil, fordi man ikke havde vurderet det nødvendigt. Under gudstjenesten så de på afstand myndighedspersoner nærme sig kirken, og ansøgeren flygtede fra stedet. Ansøgeren udrejste illegalt af Burma i [sommeren] 2006 til Malaysia via Thailand med hjælp fra sin onkel. I 2008 havde hun telefonisk kontakt med sin moder, der oplyste hende om, at deres bopæl i landsbyen var blevet opsøgt af repræsentanter for myndighederne. Bopælen er blevet opsøgt to til tre gange. Ansøgeren har som asylmotiv endelig henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Rumænien ikke ved, hvordan hun skal klare sig økonomisk, og at livet er hårdt i Rumænien. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om anholdelsen og tilbageholdelsen til grund. Nævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren, der er højtuddannet, under den første samtale med Udlændingestyrelsen udtrykkeligt har givet udtryk for, at hun er flygtet som følge af den generelle religionsforfølgelse i landet, og at hun ikke selv havde konkrete og personlige konfrontationer og problemer med de burmesiske myndigheder. Ansøgerens forklaring i nævnet om, at hun ikke er blevet spurgt om individuelle forhold, henholdsvis er blevet stoppet heri ved forklaringen herom, kan ikke lægges til grund. Flygtningenævnet finder, at der vel sker overgreb, herunder mod kristne, i Kachin, men at de generelle forhold for kristne ikke er af en sådan karakter, at alle kristne opfylder betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren er i en sådan situation, at hun risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb således, at hun har behov for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til Burma. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at nævnet må lægge til grund, at ansøgerens familie fortsat befinder sig i hjemområdet, og at de fortsat deltager i gudstjenester i kirken. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Burm/2015/4
