Nævnet stadfæstede i juni 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt to børn fra Burma. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etniske kachin og kristne af trosretning fra Burma. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Den mandlige ansøger har som asylmotiv i forhold til Burma henvist til, at han ved en tilbagevenden frygter at blive fængslet, tortureret og slået ihjel, fordi han har sagt en soldat imod og er flygtet, efter han blev anholdt, samt at han frygter de generelle usikre forhold for etniske kachin, fordi han tidligere er blevet tvunget til at udføre tvangsarbejde. Den mandlige ansøger har til støtte for sit asylmotiv i forhold til Burma henvist til, at han en dag i 2007, mens han udførte tvangsarbejde på en militærbase, blev arresteret, fordi han forsøgte at forhindre en soldat i at antaste en kvinde fra hans landsby. Han bad den pågældende soldat om at lade kvinden være, hvorefter soldaten slog ansøgeren to gange i ansigtet med en geværkolbe. Ansøgeren og hans ven blev begge ført til fods mod en større by, hvor det militære hovedkontor lå. Da de nåede til en hytte, som lå i udkanten af […], lykkedes det for ansøgeren og hans ven at flygte. Ansøgeren, der kendte området, løb i retning af nogle marker, som tilhørte indbyggerne i […], og som lå i et bjergområde uden for byen. Efterfølgende opholdt han sig i omkring et halvandet døgn på en mark. Dernæst tog han hen til sin bopæl i […], hvor han boede sammen med sin faster. Her opholdt han sig i to dage, inden han udrejste af Burma. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv i forhold til Burma henvist til, at hun ved en tilbagevenden frygter at opleve konflikter med de burmesiske myndigheder, herunder med repræsentanter fra militæret, på grund af den mandlige ansøgers konflikter. Den kvindelige ansøger har til støtte for sit asylmotiv i forhold til Burma henvist til, at hun i […] 2008 udrejste til Malaysia. Den mandlige ansøger fortalte hende, at han i 2007 udrejste af Burma, fordi han fik problemer med repræsentanter fra militæret, efter han havde forsøgt at hjælpe en kvindelig nabo. Ansøgerne har som asylmotiv i forhold til Rumænien, hvor de har opholdstilladelse som kvoteflygtninge, henvist til, at de ikke ønsker at vende tilbage på grund af de dårlige levevilkår. Ansøgerne har til støtte for deres asylmotiv i forhold til Rumænien henvist til, at de ikke modtog hjælp, herunder hverken lægelig behandling eller hjælp til pasning af deres børn, fra de rumænske myndigheder, og at det ikke var muligt for den mandlige ansøger at få et arbejde. Flygtningenævnet lægger til grund, at den mandlige ansøger i 2007 udrejste fra Burma, efter at han havde været indblandet i en konflikt med en soldat i forbindelse med, at ansøgeren udførte tvunget arbejde for militæret. Ansøgeren flygtede fra episoden hjem til sin faster, som sørgede for, at ansøgeren efter to dage kunne udrejse til Malaysia. Ansøgeren har ikke senere været i hjemlandet og har ikke erfaret, at han senere skulle være eftersøgt. Den kvindelige ansøger udrejste i 2008 til Malaysia, og hun havde ikke forinden udrejsen erfaret, at den mandlige ansøger skulle være eftersøgt. Den mandlige ansøger har under sin forklaring for Flygtningenævnet givet udtryk for, at det er tvivlsomt, om han på grund af konflikten i 2007 er eftersøgt af myndighederne. På baggrund af oplysninger om karakteren af den mandlige ansøgers konflikt i 2007 og det i øvrigt oplyste, kan Flygtningenævnet ikke lægge til grund, at ansøgerne på nuværende tidspunkt risikerer konkret og individuel forfølgelse eller overgreb, hvis de vender tilbage til Burma. Flygtningenævnet kan endvidere ikke lægge til grund, at ansøgerne som følge af de generelle forhold for etniske kachin alene eller som en kombination af dette og konflikten i 2007 risikerer sådan forfølgelse eller overgreb. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de opfylder betingelserne i udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” burm/2015/3
