BiH20042

Nævnet meddelte i maj 2004 opholdstilladelse (F-status) til en mandlig statsborger fra Bosnien-Hercegovina, født i 1980. Indrejst i marts 2001. I forbindelse med Srebrenicas fald døde ansøgerens morbroder, fætter og onkel. Ansøgerens moster begik selvmord, da hun overværede, at hendes ægtefælle blev henrettet. Efter Srebrenicas fald flyttede ansøgeren i 1995 til føderationsområdet. I februar 2001 blev ansøgeren indkaldt til aftjening af værnepligt i Republik Srpska. Flygtningenævnet udsatte sagen med henblik på indhentelse af nærmere oplysninger om en fælles hær, herunder om der foretages indkaldelser ”på tværs” af den interne grænse, samt om myndighederne i føderationsområdet i givet fald måtte antages at ville gennemtvinge, at en værnepligtig, der stammede fra Republik Srpska, men som gennem nogle år har boet i føderationsområdet som internt fordrevet, skulle aftjene værnepligt i Republik Srpska. Endvidere ønskedes eventuelle nye oplysninger om muligheden for at aftjene civil værnepligt. Endelig ønskedes om muligt verificeret, om ansøgeren var indkaldt som angivet i den fremlagte indkaldelse Med henblik på besvarelse af disse spørgsmål udarbejdede Udenrigsministeriet et notat, hvoraf fremgik, at det ikke kunne udelukkes, at der foretages indkaldelser på tværs af Inter-Entity Boundary Line. Dette afhænger i høj grad af den enkelte persons registreringsforhold. Så vidt Udenrigsministeriet forstår, kan det ikke udelukkes, at ansøgeren kan være indkaldt af de militære myndigheder i sin gamle bopælskommune. Det fremgår endvidere af notatet, at det ifølge flere samtaleparter er relativt uproblematisk at anmode om aftjening af sin værnepligt i det militærdistrikt, der dækker den kommune, hvortil vedkommende er flyttet. Det fremgår endvidere af Udenrigsministeriets notat, at det på tidspunktet for ansøgerens indkaldelse og udrejse af Bosnien-Hercegovina stort set blev ignoreret af myndighederne i såvel Føderationen som Republik Srpska, såfremt en person ønskede at aftjene civil værnepligt. Situationen omkring civil værnepligt er ændret efter ansøgerens udrejse, idet der nu er nedsat kommissioner, der skal behandle anmodninger om aftjening af civil værnepligt, og at der findes institutioner, hvor dette kan ske. Det fremgår endelig af notatet, at de af Udenrigsministeriet anvendte kilder ikke kunne udelukke, at den fremlagte indkaldelse er ægte. Det er så godt som umuligt at sige noget generelt om ægtheden af sådanne dokumenter uden at aflægge besøg i det kontor, hvorfra et dokument stammer, og dér foretage en nøje sammenligning punkt for punkt. Flygtningenævnet udtalte, at efter de foreliggende oplysninger lagde nævnet til grund, at ansøgeren var indkaldt til at aftjene sin værnepligt i Republik Srpska, og at han ved forespørgsel havde fået oplyst, at der ikke var mulighed for at blive overført til den føderale hær. Dette stemte for så vidt med det indhentede notat fra Udenrigsministeriet, idet det måtte lægges til grund, at ansøgeren ikke havde været registreret i Føderationen. Det bemærkedes herved, at den usikkerhed, notatet efterlader i den konkrete situation, måtte komme ansøgeren til gode. Den omstændighed, at ansøgeren ville risikere straf som følge af sin udeblivelse fra militærtjeneste, kunne ikke i sig selv medføre asyl, idet den forventede straf ikke kunne betragtes som uforholdsmæssig. Nævnet lagde efter ansøgerens forklaring og notatet tillige til grund, at ikke alle ansøgninger om aftjening af civil værnepligt i Republik Srpska kunne forventes efterkommet. Under hensyntagen til ansøgerens forklaring om, at familien måtte flygte fra den serbiske hærs overgreb, og at en del familiemedlemmer blev dræbt som følge af sådanne overgreb, fandt nævnet efter en konkret vurdering ikke, at det burde kræves, at ansøgeren aftjente værnepligt i Republik Srpska. Da det efter notatet og ansøgerens forklaring ikke kunne udelukkes, at ansøgeren også fra Føderationen ville blive overført til militærtjeneste i Republik Srpska, meddeltes han derfor opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 1. august 2001. BiH/2004/2